Turen til Færøerne 2021

 

Færøturen 2021

 

Afgang fra Hirtshals

I lang tid har vi overvejet at besøge Færøerne igen, sidste gang var for 11 år siden og vi har fået utallige invitationer fra vores venner deroppe.

I December 2020 blev vi så enige om at bruge 14 dage i Juni 2021 på en tur derop. Vi kontaktede Smyril Line som sejler med færgen Norrøna på ruten. Når vi bookede så tidligt kunne vi få rejsen til en fornuftig pris 4600 kr for bilen og os begge to i en kahyt med havudsigt. Dertil kommer jo så mad ombord på rejsen som går fra Hirtshals til Torshavn og varer 36 timer hver vej.

 

Vi fik hurtigt en bekræftelse fra Smyril Line, der var jo stadig megen usikkerhed omkring Corona restriktionerne men det så ud til at vi som færdigvaccinerede ikke skulle få nogen problemer med at komme ind på Færøerne. På afrejsetidspunktet burde vi nemlig være færdigvaccineret ifølge de planer vi kender for nuværende.

 

Efterhånden som foråret skred frem var vi ret spændte på om vi kunne nå at blive Vaccineret, men da vi endelig kunne booke en tid så vi ville være færdigvaccineret 14 dage før afrejsen så det hele jo ud til at være løst.

 

Afrejsen var fastlagt til den 5. Juni kl 1530 og vi kørte mod Hirtshals med bilen pakket med diverse gaver og tøj afpasset efter vejret på Færøerne som lige nu afviger en hel del fra det Danske sommervejr med blå himmel, strålende sol og over 20 graders varme. Vi ankom Hirtshals omkring kl 12 så vi var i god tid og købte en Sandwitch på havnen og nød solen imens vi ventede på at kunne komme ombord.

 

Da kl. var 13. så vi at enkelte biler holdt i køen ved færgen og vi kørte derhen. Vi havde nu vores Coronapas og regnede så med at vi bare blev vinket ombord, men nej, personalet var fuldstændig ligeglade med  vores Coronapas. Der skulle laves en PCR test før vi kom ombord og den skal gentages 4 dage efter ankomst. Det tog nogen tid da alle passagerer skulle igennem testen men vi kom ret hurtigt ombord og kunne nyde sommervejret fra dækket på færgen, det var helt vindstile og blå himmel. Der var ikke ret mange passagerer med, det var første  dag i højsæsonen men Coronaen har jo nok gjort sit til at folk er tilbageholdende med at rejse.

Lidt forsinket afsejlede vi fra Hirtshals kl 1615 ud på Nordsøen som var fuldstændig glat, der var ikke en vind som rørte sig og sejladsen var meget rolig. Ombord var der selvfølgelig den fartvind som vi selv sejler op og da vi løber en fart på 18 knob var det med at finde en læ plads men så var der rigtig fint. Det er ikke ret tit at Nordsøen er helt glat, men det skulle komme til at vare helt næste dag ved middagstid hvor vi var passeret Shetlandsøerne.

Sådan så Nordsøen ud det første døgn

Ombord fik vi anvist en kahyt, den er ikke ret stor men udmærket med badeværelse og et vindue ud mod Bagbord så vi kiggede mod syd. Vi havde forudbestilt mad ombord og vi skulle spise aftensmad kl 1730, men da man ombord bruger Færøsk tid måtte vi så vente en time mere. 

 

Vi spiste i den Restaurant hvor der serveres Buffet og der var mange spændende retter, dog savnede vi de Færøske specialiteter, dog var der Tørfisk, senere fik vi at vide at der havde været en del protester fra miljøorganisationer over at man serverede Hvalkød ombord og det derfor var taget af menuen, ærgerligt men der var jo ikke noget at gøre ved det.

Færgen har i foråret fået en stor ombygning og en del er blevet fornyet, men størstedelen af apteringen ligner dog sig selv, der er blevet lavet en stor salon med panoramaudsigt omkring skorstenen, det er meget flot lavet og et eftertragtet sted at opholde sig, der er en bar, men man er ikke tvunget til at købe noget for at må sidde deroppe så vi tilbragte rigtig meget tid og nød den flotte udsigt i alle retninger.

 

Det er meget specielt at sejle på Nordsøen uden overhovedet at kunne mærke bevægelser i skibet, havet var fuldstændig glat og ikke engang dønninger som ellers plejer at være der.

Vi gik tidlig til køjs for vi var jo startet ret tidlig hjemmefra og vi sov begge to rigtig godt.

Næste morgen var der morgenmad i restauranten og formiddagen tilbragte vi med læsning og at nyde udsigten fra panoramarestauranten samt lidt småture rundt på dækket.

Færgen Norrøna er bygget i 2003 i Lübeck og har sejlet på ruten lige siden, den normale rute er Hirtshals – Torshavn- Hirtshals – Torshavn – Seydisfjord på Island – Torshavn- Hirtshals og dette gentages hver uge.

Færgen er 165 meter lang, 35 meter bred og en Tonnage på 37000 tons Maskinen består af fire Mak motorer på hver 6000 Hk og de bruger 4 tons fuel i timen. Dette giver den en fart på omkring 18 knob.

 

Der var lige en opklaring i tågen udfor Shetlandsøerne

Da vi Søndag formiddag nærmede os Shetlands øerne glæde vi os til at se de smukke øer som vi sejler ret tæt forbi, men et stykke tid før kom der nogle tågebanker og snart efter lukkede tågen fuldstændig, vi fik et par korte glimt af øerne men så var det tåget igen. Tågen varede indtil vi nåede til Nolsø som vi fik et glimt af og snart var vi lagt til i Torshavn. Der var ingen problemer med myndighederne da vi jo var blevet Coronatestet i Hirtshals og vi kunne køre direkte i land. Vi kørte ud af Torshavn langs kysten til Hvitanes hvor vi skal køre igennem den nye Tunnel der går under vandet hvor der er en rundkørsel ned i en dybde på 187 meter under havoverfladen, her kan vi vælge om vi vil køre til Toftir på østsiden af Skalafjorden eller til Strendur på Vestsiden, vi valgte det sidste, det er en meget flot tunnel og den er udsmykket med forskelligfarvet belysning på tunnelvæggene, det givet en meget flot indtryk, nede ved rundkørslen er der opstillet figurer lavet af en lokal kunstner. Prisen for at benytte tunellen er 175 kr, som man betaler online men man sparer en lang køretur og så ville vi jo også gerne se tunnelen.

 

Rundkørslen i Østerøtunellen

Vi kom til huset hvor vi skal bo omkring kl 2330 lokal tid, det er et rigtig hyggeligt hus som er meget gammelt men er sat i meget fin stand og Sofus og Fridgerd havde sørget for at der stod forsyninger til os så det var meget fint. Normalt er der meget vind heroppe og brændingen plejer at buldre ind mod kysten men her var helt stille og roligt.

 

Mandag morgen efter morgenmaden lavede Vibeke en indkøbsliste og vi kørte til Nordskali hvor det nærmeste supermarked ligger, her fik vi købt ind og kørte så hjem igen, om eftermiddagen gik vi rundt og så på Bygden som vi kender godt fra tidligere besøg og fik hilst på flere af de lokale som jo selvfølgelig gerne vil vide hvem vi er. 

 

Tirsdag kom Sofus og Fridgerd og besøgte os, vi havde planlagt at tage ud og fiske nu da vejret er så fint, imidlertid kom der en del vind og regn, men søen var rimelig rolig og vi fiskede ikke langt fra Gjov på 50 – 60 meter vand, der var hurtigt bid, en del Sej og enkelte Torsk. Omkring middag sejlede vi ind i kløften og var vi hjemme for at spise, det blev selvfølgelig stegt nyfanget fisk. Senere på eftermiddagen var vejret bedre og vi tog af sted igen, nu fik vi mange store fisk og vi havde en stor balje fuld da vi ved 19 tiden kom hen til ophaler stedet hvor vi fik båden på land og fik fileteret fiskene, det blev lidt sent inden vi fik aftensmad, men til gengæld er fryseren nu fyldt op.

 

Onsdag

Vi havde bestilt tid til Coronatest i Klaksvig, de forlanger her på Øerne at vi bliver testet ved ankomst og igen 4 dage efter. Til gengæld bruger man ikke mundbind heroppe. Vi kørte ret tidligt hjemmefra og vejret var ikke det bedste, regn og blæst som jo er ret normalt heroppe. Vi kørte fra Gjov igennem Funnigsfjorden og videre langs med Skalafjorden til Søldafjord hvor vi kører op over fjeldet og over igennem Gøtu og til Leirvik tunnelen som er gratis, og videre forbi Leirvik og ind i den ret nye Klaksvig tunnel hvor vi betaler 100 kr online for at køre de 6,2 km fra Leirvik under vandet og til Klaksvig Tunnelen er boret og sprængt i 150 meters dybde under havoverfladen og det betyder at den er 50 meter under havbunden.

Havnen i Klaksvig

 

I Klaksvig kørte vi hen til Sygehuset hvor vi fandt ud af at teststedet lå i en garage ned ved  havnen, her blev vi hurtigt testet og svaret fik vi så Torsdag morgen og det var heldigvis negativt som alle de andre gange vi er blevet testet. Da vi nu var kommet over til Nordøerne valgte vi at køre lidt rundt og vi tog turen op til Vidareidi hvor der er meget flot. På vejen kører vi gennem to meget gamle tunneller, de er ikke for folk med klaustrofobi, der er ingen lys og de er meget smalle så der er lavet vigepladser så biler der kommer fra Øst skal holde ind på vigepladsen når der kommer modgående, det er ikke så let da der er helt mørkt og det gør det svært at orientere sig om man nu er kommet langt nok ind til siden, især hvis det er en stor tungt lastet lastbil der kommer buldrende forbi, for man kører samme hastighed i tunnellerne som på landevejen. Tidligere var der en smal vej det sidste stykke op til Vidareidi, men der er nu lavet en fin ny Tunnel.

Da vi kom tilbage til Klaksvig ringede Fridgerd og spurgte om vi havde lyst til at tage til Kalsø sammen med dem sidst på eftermiddagen da vi nu alligevel var i Klaksvig, det ville vi da meget gerne og vi fordrev tiden til kl 1450 med at køre en tur til Kunø hvor der er en dæmning over til fra Bordø hvor Klaksvig ligger. I løbet af dagen har vejret bedret sig meget og solen skinner indimellem. Jeg var i tvivl om jeg havde været på Kalsø før, og da vi stod ved færgen sagde jeg at den færge havde jeg helt sikkert sejlet med en gang, da Sofus kom sagde han at færgen tidligere havde sejlet på ruten Vestmanna til Vagar, så det var derfra jeg kendte den.

Kunø

 

Kalsø er meget lang og smal og har 5 tunneller og bliver derfor kaldt for blokfløjten. Vi kørte op til bygden der hedder Mikladal, her er et tidligere landingssted for Postbåden og her er en skulptur af en havfrue hvorom der går et sagn om hvorledes havfruerne om natten gik i land og smed deres fiskehaler og dansede med de lokale unge mænd, en af mændene stjal så fiskehalen fra en af havfruerne og da det blev lyst måtte hun blive på øen da hun ikke kunne svømme uden halen på. Hun giftede sig med den unge mand og de fik en del børn, men på et tidspunkt fandt hun fiskehalen og stak så af fra børn og mand. Sagnet er sikkert kun en skrøne, men Sofus mener at sådanne historier kommer ikke af sig selv. Fridgerd havde taget The og rugbrød med skærpekød som vi fik serveret ved havnen. Senere kørte vi op til den nordligste bygd Trøllanes og derefter tilbage til færgelejet i Sydradalur hvor vi lige nåede færgen tilbage til Klaksvig. Det var en dejlig dag med en masse nye indtryk og de sædvanlig spændende skrøner som Sofus fortæller.

Thepause med skærpekød

Sofus

3 Havfruer

 

Torsdag

I dag regner det meget allerede fra morgenstunden, Sofus og jeg havde regnet med at sætte stillads op i Gjov for at skifte nogle punkterede thermoruder og male facaden på huset, men det så ikke for godt ud med det vejr, men Sofus  kom kørende i sin gamle varebil som altid skal parkeres på en stejl skråning fordi selvstarteren ikke virker mere. Vi fik stilladset sat op og det lykkedes også at få skiftet den ene thermorude. Vi var inviteret til middag i Runavik så vi kørte derind og fik serveret kogte fårehoveder  og blodpølse af fåreblod, det smager rigtig godt men der er enkelte i vores familie som ikke er så vilde med det.

Kogte Fårehoveder

 

Da vi nu var i Runavik satte Sofus og jeg et stillads op ved huset der fordi de skal have udskiftet træfacaden og de store vinduer i stuen, men i dag nøjedes vi med at sætte stilladset op. Det blev ved med at regne og vi kørte hjem til Gjov hvor det ikke regner helt så meget og efter aftensmaden gik vi en tur op i fjeldet.

Fredag

Her til morgen regner det ret meget, og vi havde planer om at skifte en thermorude samt male vinduerne og evt. hele huset udvendig, men dette blev udsat, pludselig blev det alligevel tørvejr så jeg nåede lige at sætte det nye glas i vinduet så regnede det igen.

Så valgte vi at udsætte projektet til i morgen hvor der er lovet pænere vejr og i stedet kørte vi en tur op over fjeldet over til Eidi. Det klarede lidt op og turen derom var fin, vi holdt oppe på fjeldet og kunne se Kæmpen og Kællingen, det er to store klipper som står et stykke fra land. Rygtet går på at de to sten var to Jætter som kom fra Island for mange år siden, de ville stjæle Færøerne og i nattens mulm og mørke slæbe alle øerne op til Island, imidlertid var det ikke så let som de to Jætter havde troet og pludselig stod solen op og de to Jætter blev forvandlet til de to sten som nu står derude til skræk og advarsel til andre Jætter med onde hensigter. Mange tvivler på historien, men den er god nok for inde på land kan man tydelig se et dybt hak i klipperne hvor Jætterne havde anbragt tovet som de ville slæbe Færøerne med.

I Eidi var vi lidt rundt i bygden og inde hos den lille købmand som havde et godt udvalg så det kan godt være at vi fremover vil køre derover for at handle, det er kortere end ind til Nordskali.

På tilbagevejen var vi lige oppe for at se den gamle Loran C station som nu er lukket, men som i mange år sørgede for navigationssignaler til fiskefartøjerne heroppe i Nordatlanten.

På vej ned gennem dalen til Gjov regnede det rigtig meget, det er simpelthen skyerne som ligger i den højde hvor vi kører og vi var enige om at det nok ville regne resten af dagen, men da vi havde spist frokost kom solen frem og det blev ret fint vejr. Så blev der gjort klar til at male vinduer, men inden vi kom i gang begyndte det at regne igen, sådan er vejret jo her på Færøerne men så blev der tid til en middagssøvn. I aften har vi ingen planer så det bliver nok en hyggeaften her i huset, men man ved aldrig hvad der sker her på Færøerne.

Lørdag I dag var det meningen at vi skulle male noget på huset, men det havde regnet i nat og træværket var ikke helt tørt så vi valgte at køre en tur i formiddag, der er lovet bedre vejr i eftermiddag så må vi se. Vi besluttede at køre til Saksun, det er et smukt sted på Strømø, der er ca 34 km dertil g vi skal den sædvanlige vej fra Gjov ad stejle bjergveje og så skal vi gennem en Tunnel så er vi i Nordskali, og lidt længere fremme drejer vi til højre og så går det ellers ad en meget smal bjergvej gennem et par små bygder mod Saksun. Der er masser af små vigepladser undervejs for to biler kan ikke passere hinanden på vejen, der var nu ikke ret meget trafik. Et sted så vi et lam der var blevet hængende i et dårligt hegn, men det lykkedes os at få det fri og så løb det ellers hurtigt hen til sin mor. Da vi kom frem til Saksun så vi at der er blevet lavet en parkeringsplads før Bygden, og der er kommet en masse forbudsskilte op, der er også sat en port op så man skal betale for at komme ned i den kendte indsø, 75 kr skulle de ha pr. person, nå ja nu var vi jo kommet hertil så det måtte vi vel affinde os med. Der var opsat en betalingsautomat og jeg holdt kreditkortet hen og der stod tryk på knappen for accept, det gjorde jeg og den bippede og sagde tak for beløbet, men porten gik ikke op. Der stod et tlf. nr man kunne ringe til i tilfælde af problemer, men der fik jeg bare den besked at der var ingen kontakt til mobiltelefonen. Så 75kr fattigere vendte vi så om og kørte over til den anden side af slugten, her ligger en gammel kirke som vi lige skulle se på, det var så til gengæld gratis. Fra Saksun kørte vi til Tjørnuvik, i luftlinje er der ikke ret langt men vi skal helt tilbage til hovedvejen til Torshavn og så ud af en anden vej der er ligeså smal og ujævn som den til Saksun. De var ved at udvide vejen på et stykke af strækningen men det er en smal og stejl vej men Bygden for enden af vejen Tjørnuvik ligger fantastisk smukt ind i en bugt hvorfra vi kan se over til Eidi og kæmpen og kællingen. Efter at ha gået en tur rundt i bygden kørte vi så hjemover, vi skulle lige ind forbi et Bonus Supermarked og købe brød. Frokosten blev lidt forsinket og vi var kun lige færdige så kom Sofus og Fridgerd, nu var vejret blevet rigtig fint så vi kunne male. Vinden er drejet mod Nord og det giver nogle vældige store bølger som buldrer ind mod kysten lige nedenfor huset, det er imponerende at se på, der hvor vi for få dage siden lå og fiskede var nu et vildt oprørt hav. Det skifter utroligt hurtigt heroppe og her til aften er her meget mere roligt igen. Vi fik malet nogle vinduer og en del af huset udvendig men nåede ikke at blive færdige. I morgen er det Søndag og så er det bestemt ikke velset at man arbejder så det må vente til på mandag hvis så vejret er med os men vi får se som de ofte siger heroppe. I morgen er vi inviteret ud til Mariann til Søndagsmiddag og det glæder vi os til.

 

 

På Rhinen med m/s Michaela

Jeg har i mange år godt kunne tænke mig en tur med et fragtskib på en flod. Jeg var så heldig at Vibeke og børnene gav mig penge til en sådan tur da jeg fyldte 70. Jeg fandt ud af at der er nogle få skibe som tager passagerer med og jeg kontaktede Skipperen på et skib der hedder Michaela og vi aftalte at vi kunne komme med fra den 23 - 30 september.
21. Sep.
Vi er nu på vej med toget fra Flensburg til Essen, det var et sammentræf af en masse omstændigheder som gjorde at vi tager to overnatninger på hotel her og mandag morgen kører vi med Flixbus til Dortmund hvor Michaela ligger og laster skrot til Kehl i sydtyskland.
I Essen fandt vi vores hotel som ligger lige ved banegården, det var et meget pænt firestjernet hotel hvor alt var pænt og rent. Vi skal blive her til mandag morgen hvor vi tager toget til Dortmund. Weekenden var det meget fint sommervejr med temperaturer op imod 28 grader, men de næste dage skal det regne men pyt vi skal jo være indendørs på skibet. Søndag gik vi en tur i Essen og her var et arrangement imod rasicme og diskriminering. Her var mange nationaliteter samlet og der blev lavet mad fra de forskellige lande, vi fik portugisisk mad.

Portugisisk mad

Og så kom et kamerahold fra RuhrTV og spurgte om jeg ville svare på nogle spørgsmål, så jeg blev TV star for en kort bemærkning, da de så fandt ud af at vi selv kom fra et grænseområde hvor sammenarbejde fungerer meget fint var de meget begejstrede. Om eftermiddagen tog vi med en dobbeldækkerbus på en byrundtur, det var meget spændende at høre om Ruhrdistriktets historie.
23-9
I dag mandag skal vi med enFlixbus til Dortmund, men ved busterminalen fandt vi ud af at vi rent faktisk skal med et Flixtog. Det tog kun 20 min så var vi ved Dortmund hbf. Vi tog en taxi, men chaufføren kunne ikke køre fordi han skulle ha en adresse, jeg sagde jeg godt kunne guide ham, men det var han nu ikke meget for. Til sidst lykkedes det få ham overtalt og snart var vi ved havnen og kunne se Michaela, men han var meget utryg ved at vi skulle ombord på sådan en tingest. Chaufføren var indvandrer og nu havde jeg netop i går svaret på spørgsmål om mit syn på dem, i dag ville jeg nok havde svaret anderledes.

Skippers bil løftes ombord 

Ombord blev vi modtaget af styrmanden Michael, skibet er i en virkelig fin stand og alt er pænt og rent, man skifter til indefodtøj ved døren. Vi har fået to fine kamre til rådighed med eget badeværelse. Styrmanden Michael bor i forenden af hovedskibet og de to polske matroser bor på lægteren.

Lidt om skibet:
Skibet består som nævnt af et hovedskib med maskine og aptering hvor Skipperen Christian Pawliczek og styrmanden Michael og en matros Henning bor, her er vi også  indkvarteret .
 Skibet hedder m/s Michaela og Lægteren Michaela1.
Tilsammen er længden 171 meter og bredden er 9,5 meter. og samlet lasteevne er 3693 ton
Hovedmaskinen yder 1632 hk, derudover er der flere hjælpemaskiner.
Skroget er bygget i Breslau i Polen i 1996 og færdigapteret i Papendrecht i Holland.

Hovedskibet er 85 meter langt og har en dybgang på 3,17 meter, laster 1642 ton
har radar, men kan også vise radarsignalet fra lægterens radar, fremdrift sker med to MTU maskiner på hver 816 hk via azipod drev med skruedyse, derudover har den også en bowthruster som også er azipod

Lægteren er 95 meter lang og har en dybgang på 3,16 meter, laster 2051 ton.
lægteren kan sejle selv ved havnemanøvrer og har radar og bowthruster.

Vi skal laste lidt mere skrot, det er drejespåner så det er ikke noget gammelt rustent stads. Vi skal sejle  ved middagstid fordi vi ikke må sejle på Rhein - Hernekanal på bestemte tidspunkter, det der er problemet er at et stykke af kanlen er ret smalt og er derfor ensrettet, 3½ time i den ene retning og 3½ time i den anden retning, vi må vente indtil kl 22 før vi må sejle fra Dortmund - Emskanalen. Reglerne her er meget gammeldags for i dag har alle skibe AIS og derfor kan man se om der overhovedet kommer nogen modgående, men der er ikke noget at gøre vi må vente til kl 22. Christian siger at han sejler nå han kan se at der ikke er nogen i kanalen og nye kan ikke nå igennem før kl 22.

Skibshunden Aron

Vi fik smidt løs og skulle hen og koble lægterne på, Skipperen Christian sejlede hovedskibet ind i hækken på lægterne, der er nogle små gummiklodser som fendere og så bliver de to dele holdt sammen af to wirer, derudover er der en del kabler som kobles sammen. Forrest i lægteren står der en 75 kW generator som leverer strøm til det hele. Der er en tilsvarende generator i hovedskibet men den bruger de ikke for den larmer ude i beboelsen. Generatoren forude generer kun de to polske matroser.

960 tons jernskrot

Sammenkobling med lægteren

Wirerne stramme hårdt op

Det er godt nok imponerende at stå i styrehuset og se stævnen på lægteren laaangt forude, helt nøjagtig 171 meter især når man tænker på at vi skal sejle på kanaler som kun er 32-50 meter brede og snor sig gennem landskabet. Christian håndstyrer med et joystick og skibet reagerer utrolig hurtigt på roret, han holder stævnen midt i løbet og korrigerer så med agterenden. I sagens natur kan han ikke se præcist hvor stævnen er, men der sidder en radarantenne helt ude i stævnen på lægteren og den bliver brugt til at se stævnens placering. Da vi kom til en sluse der hedder Waltrop startede han bovthrusteren, men det var kun for en sikkerheds skyld, den blev ikke brugt. Forude stod styrmanden i bagbord side og fortalte over vhf hvor stor afstanden var til sidemuren i slusen og agterud stod matrosen i styrbord side og fortalte hvor stor afstanden var der, det var smart for ved at de to gav meldinger hele tiden viste han straks hvem det var  når der blev sagt bb2 meter ja så var det jo forenden og stb1meter så var det en melding der kom agterfra. Slusekammeret er 182 meter langt så der er god plads i længden. Vi begyndte straks nedslusningen på Ca. 14 meter, i denne sluse er der pullerter i siden som følger vandstanden, så behøver man ikke at justere fortøjningerne. Efter slusen måtte vi lægge ind til nogle duc, dalber for der er ensretning i et stykke af den næste kanal og i vores retning må vi først sejle efter kl 22. Vi gik i land og travede en tur, vi ved ikke hvornår vi får mulighed igen. Videre i kanalen kommer vi til slusen Herne Ost. efter slusen går vi ind og fortøjer, vi sejler ikke natten igennem, i  morgen skal vi videre og ud på Rhinen og følge den ned sydpå til Kehl.

Slusen i Waltrop

I apteringen agterude er der god plads og det er godt indrettet, det er et stort rum med kabys, messe og opholdsstue, vi kan benytte det hele som vi har lyst til.

Messen

Tv stuen

Slappe af hjørnet

Vi er nu på vej gennem Rhein Herne kanalen efter at vi har overnatte ved siden i kanalen. 

Kort før solopgang

Vi stod op ved 7 tiden og vejret ser ret pænt ud selvom de har lovet regn i dag. Vi fortsætter til slusen i Oberhausen, her er et par timers ventetid så vi var lidt i land for at røre benene lidt. 

Venter ved slusen i Oberhausen

Efter slusen fortsætter vi mod Duisburg, hvor der er en enkelt sluse og derfra Rhinen, udsejlingen i Rhinen er lidt vanskelig med sådan et langt skib, for vi kommer inde fra et strømfrit farvand og ud hvor der pludselig er 3-4 knob strøm fra siden og vi skal op imod strømmen, så her var brug for alt hvad maskinen kunne yde indtil vi lå ret imod strømmen. man kalder iøvrigt de to retninger for hhv. zu Berg eller zu Tal. Dem der sejler zu Berg har vigepligten fordi Talfahrerne har svært ved at manøvrere. Lidt før en krumning meddeler man således at vi kommer så andre skibe er klar over vores tilstedeværelse. Dette er også noget forældet, men det er pligt på Rhinen, en melding lyder fx sådan: Schubverband Michaela bei St. Goar zu berg. Der forventes intet svar, det er kun et opmærksomhedssignal. VHF bruges iøvrigt ikke meget og der benyttes andre kanaler end vi er vant til, fx bruges kanal 16 kun til nødopkald, og det vil sige at det kun er landstationerne som kan reagere på dette.

Rhinen er meget bredere end de kanaler vi kommer fra men til gengæld løber der er kraftig strøm imod os så vi kan kun holde 5,4 knob men sådan er det for det meste. Der er heller ikke for meget vand i øjeblikket i området fra Duisburg til Koblenz, derfor kunne vi ikke tage fuld last i Dortmund. 

Jeg havde lovet vores sejlervenner Jörg og Susanne fra Düsseldorf at give besked når vi passerer byen, så ville de komme ned og vinke til os fra flodbredden. Jeg skrev et par timer før vi passerede men Jörg skrev at han desværre havde et møde med en kunde så det kunne ikke lade sig gøre. Lidt efter kom der en SMS og der stod: jeg står ved Benrath slottet. Det var Susanne som var ude og lufte hunden Frodo, så vi fik vinket og Frodo gøede ud til os.

Fra Düsseldorf gik det så videre mod Leverkusen og kort tid derefter kunne vi så se Køln,  vi går ind og lægger os i et roligt havnebassin, her bliver hunden Aron luftet desværre regner det en del nu så det blev ikke til nogen gåtur, men vi fik en god nattesøvn. I morgen starter vi kl 0500. Det har været en meget spændende tur, både i Rhein Herne kanalen men også Rhinen var meget interessant at opleve fra søsiden.

I dag havde vi passeret Køln da vi stod op, vejret ser fornuftigt ud og vi nærmer os Bonn som ikke syner af ret meget set fra vandsiden. Senere passerer vi Deutsches Eck, det er her at floden Mosel løber ind i Rhinen. Nu ændrer terrænet sig og der begynder at komme en del bjerge og på sydskråningerne er der vinmarker. Vi passerer Königswinter og lidt senere Remagen, her står stadig resterne af en gammel jernbanebro som tyskerne sprængte i slutningen af anden verdenskrig for at undgå at amerikanske tropper kom over Rhinen, officererne som stod for sprængningen ville spare dynamit og broen blev ikke helt ødelagt, alle officerer blev skudt for tjenesteforsømmelse. Vi kommer nu til bjergområdet, på begge sider af Rhinen er der stejle bjergskråninger og masser af vinmarker. I dag stopper vi lidt tidligere for der er ikke mange steder vi kan lægge til men vi går for anker, der er en kort strækning hvor vi kan ankre, foran os lå allerede et andet skib men der var plads til os også. Der løber meget strøm men vi ligger helt stille og der er fuldstændig ro her ombord, vi kunne gå en tur rundt på skibet inden det blev mørkt. 

Vi er lidt nord for det kendte sted Lorelei, men næste morgen starter vi tidligt og vi stod ikke op før vi var kommet et godt stykke videre da det jo var mørkt, imens vi lavede morgenmad passerer vi Loreley, men blev først klar over det noget senere.

 Videre i et utroligt smukt bjergområde hvor der ligger mange gamle slotte og borge op ad bjergskråningerne. Vi passerer Bingen som ligger på vores styrbords side og lidt efter Rüdesheim på bagbord side. Her slutter bjergområdet og nu er terrænet fladt og Rhinen er bred så der er ikke så meget at se på. Længere fremme passerer vi Karnevalsbyen Mainz

Vores mål for i dag er smide anker ved Mannheim, vi sejler kun Ca. 7km/t da vi har en kraftig modstrøm og da vi ankommer til Mannheim er det næsten blevet mørkt. Vi smider to ankre for at være sikre på at de holder. Lige overfor ligger Ludwigshafen hvor kemifabrikken BASF har deres kæmpe fabriksområde, det er ca 8 km langt og 2 km bredt. Et stort virvar af kemiske procesanlæg som ser meget skræmmende ud ved nattetide med alle de høje skorstene med røg og flammer. 

BASF kemifabrik i Ludwigshafen

På vores ankerplads er der helt roligt og vi fik igen en rolig nats søvn. 

Fredag morgen fortsætter vi igennem et område hvor der ikke er nær så meget industri som vi har set de foregående dage, til gengæld er der så meget mere natur, vi kommer forbi Karlsruhe og senere kommer vi til en af de få sluser på Rhinen, Iffezheim Rheinschleuse. her er Rhinen grænse mellem Tyskland og Frankrig, så på styrbords flodbred er det nu fransk område.

Videre fremme kommer vi til Schleuse Gambsheim, i virkeligheden ligger slusen helt ud i siden af kanalen og ligger derfor i Frankrig, men det ændrer jo ikke noget da det hele jo er EU

Klokken nærmer sig nu 22 men Christian  vil fortsætte til Kehl fordi vi skal rejse i morgen formiddag så for ikke at skulle meget tidligt op vælger han at gå til Kehl i aften. På lang afstand kan vi se stålværket som arbejder i døgndrift.Vi lægger først til ved Stålværkskajen for at de kan tage prøver af vores last, men vi skal ikke losse før i næste uge så vi går om i en rolig del af havnen og fortøjer.

Stålværket i Kehl

Lørdag morgen pakker vi vores ting og gør klar til at afmønstre, vi har fundet ud af at vi skal med bus til Offenburg og herfra med tog til Hamborg, men Christian skulle alligevel til Offenburg så han tager os med , men da vi skulle køre ville hans ret nye Audi ikke starte, pokkers, men vi fandt ud af at batteriet ikke duede mere, vi lånte et fra en af bowthrusterne og et par startkabler, og så afsted mod Offenburg. Vi skulle med et tog kl 12, og nu gik det hurtigt op gennem Tyskland med ICE toget der kører 200 km i timen, Det var jo en forskel til vores sølle 6 - 8 km i timen med Michaela, men det har været en fantastisk god tur sammen med en meget rar besætning og meget fine forhold ombord.

I

Turen til Friedrichstadt 2019

Vi var for mange år siden i Frederiksstad, og har tit talt om at gentage turen, nu skulle det være her i år og først på sæsonen. Vi har inviteret Elin med og har provianteret og bunkret så alt er klar.
Mandag morgen passerede vi Egernsundbroen, desværre var der ikke meget vind, og vi regner med at gå til Kiel i dag så det blev motorsejlads hele vejen. Vejret var fint men det var hundekoldt men da vi nåede ind i Kielerfjorden blev det lidt varmere og vi lagde til ved ventekajen i Holtenau der kom solen frem og det blev rigtig fint vejr.

Vi vælger at overnatte her ved ventebroen, der kom ingen havnefoged, men på en opslagstavle stod der at han kun var på kontoret om formiddagen så vi kunne ikke få en kode til toilet og brusebad men vi kan jo også klare os med vores eget ombord.
Næste morgen kl 7 blev vi vækket af havnefogeden som sagde at hvis vi havde betalt ved automaten ved havnekontoret så havde vi fået koden og var sluppet for at blive vækket, men det stod der jo ikke noget om på opslagstavlen, nej det kunne han jo godt se, men det interesserede ham vist ikke så meget.
Nu vi var oppe kunne vi ligeså godt gøre os klar til at komme i slusen så vi lagde os udfor at vente og der skal være et klart lys på signalmasten som betyder at lystbåde må sejle ind i slusekammeret.

Sluserne i Holtenau

Vi var heldige for der blev hurtigt givet klarsignal til os og vi kom ind sammen med 4 store fragtskibe og en anden sejlbåd.

Der var god plads i slusekammeret

Fortøjningsmulighederne er ikke til lystbåde

Der er ikke ret stor niveauforskel  så vi kom hurtigt ud i kielerkanalen og kunne fortsætte mod Rendsborg, dette stykke af kanalen er det kønneste da her er meget bevoksning til forskel fra den vestlige del hvor det er meget fladt og mest græsmarker ved siderne.

Kielerkanalen

Det tager omkring 3½ time for motor til Rendsborg og her går vi ind i Obereiderhafen som ligger næste i centrum af byen og er en fin og velholdt havn med fine faciliteter.

Obereiderhafen i Rendsborg

Vi gik en tur rundt i byen, man har markeret en vandrerute med en blåmalet streg og så følger man den og undervejs er der forklaringer til de forskellige mindesmærker ol. som vi møder. Ideen er rigtig god, men siden de lavede den blå streg har de lagt en del af fliserne om, så det gav os lidt hovedbrud, og en lokal dame kunne heller ikke finde ud af det. Vi var bl. a. inde og se det jødiske museum. 

Den gamle jernbanebro i Rendsborg

Vi mødte mange af de Hollandske skibe der sejler i Danmark om sommeren

Næste dag fortsætter vi ad Kielerkanalen eller Nordostsee kanal som tyskerne kalder den, vi skal ca tre timers sejlads i retning mod Brunsbüttel, ved en vigeplads der hedder Oldenbüttel hvor vi drejer til styrbord ind i Giselaukanal.

Knap en sømil inde kommer vi til Giselauslusen lagde vi os ind til ventebroen til bagbord, det er den forkerte side når vi vil ind i slusen men så kan vi lige spise frokost inden turen går videre.

Vi venter ved Giselauslusen

Efter frokost lagde vi os over i den anden side og snart blev der giver klarsignal til os, To røde lys betyder spærret og et grønt lys fri til indsejling i slusekammeret. Efter kort tid havde vi betalt hos slusemesteren og porten i den anden ende blev åbnet og vi kunne fortsætte mod Lexfähre som er dagens mål. Sluserne i Ejderen er gratis så nu kan vi fortsætte helt ud til Nordsøen hvis vi vil det.

Slusen i Lexfähre

I

Lexfähre er der en lystbådehavn, med udmærkede faciliteter, hele området er afspærret, og vi kunne ikke finde nogen nøgle så vi kunne komme ud fra havnen, men pyt der er heller ikke meget at se på så vi nød det gode vejr ombord.
Næste morgen fik vi et bad i klubhuset og efter morgenmaden smed vi løs og sejlede så videre på Ejderen, kanalen er ret bred, mange steder bredere end kielerkanalen og der er også ret dybt, fra 3,5 og helt op til 16 - 17 meter. Kanalen er utrolig snoet så vi styrer alle mulige kurser for at følge løbet, ofte ser vi det samme kirketårn fra alle sider inden vi har passeret det. Siderne af kanalen er bevokset med træer stort set hele vejen og vi passerer mange gårde og små landsbyer, her er meget fugleliv og vi ser også en del Rådyr som kigger forundret på os, her er nemlig næsten ingen skibstrafik og det har været på tale at man vi lukke Eideren helt for sejlads, men det har man også snakket om med Slien. Det skyldes nok at den tyske trafikminister kommer fra bjergene ned i Bayern og som sådan ingen interesse har i noget med vand.
Eideren er enormt snoet  men nem at sejle på for der er dybt nok overalt, der er kun ganske få bøjer. Ud på eftermiddagen kom vi til sluse Nordfeld, det er en typisk gammel offentlig bygning med sluseområdet og under bygningen er der afvandingsåbninger for at holde vandstanden konstant i Ejderen. Slusemesteren var hurtig til at åbne slusen for os og snart var vi ude på den anden side, her er der tidevand og lige nu er det tæt på højvande så vi ligger så højt at vi kan kigge ind over digerne på markerne hvor vi nu kan se at vi er ude i marsklandet, her er masser af får, og næsten ikke andet.

Der er ca tre kvarters sejlads til Frederiksstadt, og lige før vi kommer til byen er der en ret trafikeret vejbro,der kom, hurtigt et signal til at broen ville blive åbnet, og lidt efter kunne vi passere broen, herfa var der et kort stykke hen til slusen som fører ind til Frederiksstadt.

Ved slusen til Frederiksstad

Mit i indsejlingen var der en grundbøje som skulle holdes og styrbord, for ikke at komme for langt over til den modsatte side gik jeg tæt på grundbøjen, men her var der meget lidt vand, ekkoloddet var tæt på 0, men så snart vi var forbi hjørnet var der masser af vand igen. Slusen åbnede og vi fortøjede i kammeret, jeg gik op til slusemesteren og betalte 6 euro, det gjaldt for begge veje i slusen. Efter at vi kom ud af slusen var der et lille stykke hen til lystbådehavnen, vi skulle ind gennem en smal indsejling og mellem et par træer, men så lå der en lille fin havn med en meget venlig havnemester.

Havnen i Frederiksstadt

Vi betalte for overnatning og fik en kode til toilet og bad. Sidst på dagen gik vi så en tur op i den gamle Hollandsk prægede by som blev bygget af FrederikIII af Hollandske religiøse flygtninge. i dag bor der ca 2500 indbyggere i byen som er besøgt af mange turister. Byen blev bygget efter nederlandske traditioner med Grachter (kanaler) imellem en del af gaderne.

Gamle huse i byen

Under treårskrigen blev byen bombet  i oktober 1850 og en stor del af byen sat i brand. Byen var på Danske hænder indtil krigen i 1864 hvor Danmark som bekendt mistede Slesvig Holsten og grænsen flyttet op til Kongeåen.

Kanaler

Remonstrantenkirche

Havnemesteren fortalte at der var to store både på vej ind til slusen, men de måtte vente på højvande da de havde ret stor dybgang. Senere så jeg at der lå en større sejlbåd i slusen og efter nogen tid kom de så ind i havnen, det var en Polsk båd med en masse mennesker ombord, vi hjalp med at få den fortøjet, det drillede lidt for der var ikke så dybt i havnen, det lykkedes at få den næsten ind til broen og via en landgang kunne de komme i land. Havnemesteren kom hen og sagde at han var godt træt af Polakkerne, de ville ikke betale havnepenge når de kun skulle ligge der en enkelt nat og han mente at i morgen havde han nok ikke flere håndklæder på toiletterne, ja Polakkerne har et dårligt ry mange steder.
Vi lå to dage i havnen og så var det tid at vende næsen hjemover. Vi hilste af med havnemesteren og jeg ringede til slusen for at høre hvornår vi kunne regne med at komme igennem, kom du bare hen så lukker jeg jer igennem sagde han, det var næsten lavvande men hvis vi bare holdt os midt i løbet skulle det nok kunne gå ind til Nordfeld slusen mente han.

Lavvande ved Slusen i Frederiksstad

Da vi kom ud af slusen var der helt tørt der hvor vi havde sejlet i forgårs da vi kom ind i slusen, og ude i løbet var der stadig udgående strøm som betyder at vi har den imod, det var kun ca 1 knob så det sinkede os ikke så meget. Vi måtte vente nogen tid ved vejbroen, men så gik det ellers mod Nordfeld.

Henne ved slusen var de ved at afvande Eideren så der løb rigtig meget strøm ud ved siden af slusen, og der skulle vi hen for at trække i en snor som kalder på slusemesteren. Det var et dårligt sted at vente på slusen så efter at ha trukket i snoren trak jeg over i den modsatte side hvor der ikke løb så meget strøm, men der var der så til gengæld afsat så meget mudder at vi stod på grund, det var jo lavvande på det tidspunkt. Nå vi kom hurtigt fri gen og slusen åbnede og vi kom hurtigt igennem, ind i den tidevandsfrie Ejder, det er nu noget rarere at sejle her end i tidevand hvor man hele tiden skal afpasse tiden efter vandstanden.

Lidt forfaldne gårde i Bargen

Vi sejlede nu et godt stykke op ad Ejderen til en lille by Bargen, her er en havn som vi så da vi sejlede forbi for et par dage siden. Det er en fin lille havn, og byen er ikke stor, det er en del mindre gårde som tildels er lavet om til Hotel og restauranter og det så ud til at her kommer en del turister. Vejret på tilbageturen er ikke så fint som den anden vej, men da vi næste morgen fortsatte mod Rendsborg startede det med gråvejr, men senere klarede det op og vi nåede til slusen i Lexfähre var det fint vejr og slusen var klar så vi kunne sejle direkte ind, her er næsten igen højdeforskel så vi var hurtigt ude igen. Lidt efter kom vi til Giselau slusen, her var det faktisk middagspause, men det kan vente sagde slusemesteren og lod os passere, det snuppede dog 20 min af hans pause, men mon ikke han kompenserede for det på et andet tidspunkt.
Vi holdt en frokostpause efter slusen og fortsatte så mod Rendsborg hvor vi ankom sidste på eftermiddagen. På vej gennem kanalen mødte vi den gamle dampisbryder Stettin som vi flere gange har set i Flensborg, det er et museumsskib som sejler med gæster rundt omkring, den er kulfyret og man er ikke i tvivl om det når vi ser den i det fjerne for der ligger et tykt røgslør efter den.

Isbryderen Stettin

Vi blev en dag mere i Rendsborg for vejrmeldingen siger en hel del vind i østersøen, men derefter skulle det blive fint igen.
Næste morgen smed vi løs og gik mod Kiel, det var lidt diset og gråt vejr, lystbåde må ikke sejle i kanalen når det er tåget, men det var ikke noget problem endnu. Senere hørte vi på VHF at der var tæt tåge i Kielerfjorden, altså udenfor slusen, men det havde ingen betydning for os men da vi nåede til vigepladsen Grossnordsee var der pludselig tre røde lys hvilket betyder stop for alle skibe, og nu kom tågen også rullende ind til os. Efter en halv time klarede det op igen og vi fik lov til at sejle videre. I Holtenauvar de ved at tømme slusen ind mod kanalen og vi tænkte, fint vi kommer med med det samme. Der kom først tre store fraktskibe som gik i slusen, men så kom der en lastet tanker og det jo er farligt gods må vi lystbåde ikke komme med, øv det betyder ventetid for nu skal de først sluses ud og så et nyt hold udefra. Da der kun er en brugbar sluse er der rigtig meget tryk på den så det varede ialt 5 timer før vi kom igennem, det var ærgerligt, men til gengæld var det nu blevet fint vejr og rigtig varmt, der kom andre både til og vi fik snakket med en del af dem, der elv også tid til at gå hen til Thiessenkaj på den anden side af slusen og få en is i den gamle skibshandel som nu er blevet en cafe.

Endelig i slusen

Da vi endelig kom igennem slusen gik vi ind i Wik, den lille lystbådehavn tæt på slusen, her belv vi godt modtaget, men desværre var havnemesteren gået hjem så vi kunne ikke få en nøgle til toilet og bad, nå pyt vi klarer os, toilet med tank har vi jo ombord, og bad må klares i håndvasken.
Næste morgen gik det så ud af Kielerfjorden og mod nord. Oppe ved spærreområdet Schönhagen lå der et marineskib og de annoncerede på VHF at de ville foretage en kontrolleret undervandssprængning, det gør de ret ofte, og et stykke tid senere hørte vi et ordentlig slag mod skroget, det føltes næsten som en havde slået med en stor hammer, samtidig så vi en vandsøjle ude i nærheden af marineskibet.
Vi var hjemme sidst på eftermiddagen efter en spændende tur i det gamle danske område.