Sommertogt til Rügen med Albatros
Vores sommertogt i 2010 havde
vi besluttet skulle gå til Rügen, nu da vi begge er efterlønnere er der ikke
det sædvanlige tidspres og vi kan bruge den tid der er nødvendigt.
Vi startede fra hjemhavnen
Egernsund mod Faaborg hvor vi skulle hente et nyt forbrugsbatteri, ak ja, intet
holder evigt, men det gamle havde trods alt klaret det i over 10 år, så det var
jo godt nok.
På vej over Lillebælt trak
det op til en regnbyge, den så godt nok truende ud, men gik lige forbi os.
Fra Faaborg videre til
Ærøskøbing over Korshavn derefter Birkholm. Min tidligere kollega Søren og hans
kone Sanne ville følges med os til Rügen i deres Hanse 35, men de havde lidt
tekniske problemer, så derfor trak vi tiden lidt i det sydfynske område, men nu
beslutter vi os for at gå mod Rügen og så se hvornår Søren og Sanne kommer af
sted og fra Birkholm går det nu i let luft og solskin til Lohals som
traditionen tro er totalt overfyldt, det er jo lige midt i ferieperioden, det
lykkes dog at klemme os ind i
mylderet.
Næste morgen fortsætter vi gennem Omøsund op forbi Agersø og ind til
Skælskør hvor vi lige skal ha klaret et familiebesøg og vores barnebarn på 2 år
skal med os videre til Vordingborg. Fra Vordingborg går det nu til Stubbekøbing
og videre gennem Grønsund.
Vejrmeldingen er fin for
turen over østersøen, bortset fra at den svage vind som var lovet nu er helt
forsvundet, så det bliver motorsejlads de næste godt 50 Sm. Lidt efter at vi
har passeret trafiksepareringen ser vi tilfældigt en lille knold på ekkoloddet,
det kunne godt betyde at der var mulighed for at pilke en torsk, så tilbage til
positionen og i løbet af få minutter havde vi 6 pæne torsk ombord, mere havde vi ikke plads til, så vi må videre,
hvis nogen skulle komme på de kanter, så er positionen 54°43,448N og
12°42,545E.
Da vi kom tættere på Rügen
som vi nu kunne se i det fjerne flød der en masse brunalger i vandet som var
helt plumret, vi havde godt nok hørt i radioen at der skulle være et område
hvor algerne var
Brunalger i Østersøen
meget udbredte.
Tættere på Rügen forsvandt algerne dog igen. Sidst på eftermiddagen rundede vi Doornbusch som er den nordligste del af øen Hiddensee, videre ind mod den smalle rende som er
Algesuppe midt i Østersøen |
Tættere på Rügen forsvandt algerne dog igen. Sidst på eftermiddagen rundede vi Doornbusch som er den nordligste del af øen Hiddensee, videre ind mod den smalle rende som er
afmærket med utallige små
bøjer.
Om aftenen fik vi så kogt
torsk fra dagens fangst. Næste dag cyklede vi rundt på Hiddensee, øen var i DDR
tiden et ferieparadis for partimedlemmer og ellers utilgængelig for alle andre.
Der er ingen biler på øen, bortset fra en ambulance og en minibus, al trafik
foregår til fods, på cykel eller med det utal af hestevogne som bringer
turisterne rundt på øen.
Der kommer dagligt en masse
turister med færge fra Rügen for at bade på de lange hvide sandstrande, her
ligger man som sild i en tønde, det er ikke lige noget for os, så vi får ikke
badet så meget i den tid vi er her. Vi cykler op på Doornbusch og nyder den
flotte udsigt, fra Fyrtårnet kan vi tydelig se Møns Klint. Søren og Sanne
ringer og fortæller at de nu er undervejs, de har taget turen fra Sønderborg
til Gedser og er nu på vej fra Gedser til Vitte, da de ankommer er der ligeså
overfyldt, men vi har i løbet af dagen fået en pæleplads, og nu kan de så ligge
på pælene som vi gjorde i går.
Planer er nu at sejle længere
ned i området, og vi starter i retning mod Stralsund som er en gammel
hansestad, vejret er meget blæsende og det regner indimellem, men vi sejler
indeskærs, så der er ingen sø.
Ankommet til Stralsund finder
vi plads i havnen, og kommer til at lige ved siden af en hollandsk motorbåd med
et ældre ægtepar ombord, de er de mest ugæstfrie Hollændere vi har mødt indtil
dato, gardinerne ud til vores side blev demonstrativt trukket for, og de hilste
ikke på os på noget tidspunkt. Nå ja, sådan er der jo forskel på mennesker.
Vi går en tur op i byen og
konstaterer at her er sket rigtig meget siden vi var her for 10 år siden,
dengang var der stadig rigtig mange forfaldne bygninger fra DDR tiden.
Vi bliver næste dag i
Stralsund og besøger det nye oceanium, som dog skuffer os. Vi går hen til det
gamle søfartsmuseum som er indrettet i en gammel kirke, her er også akvarium og
dette sted kan varmt anbefales. Næste dag vil vi videre mod Greifswald, så vi
skal passere Ziegelgrabenbroen kl 0800 og inden skal vi lige bunkre diesel så
vi starter tidligt.
Broen i Stralsund
Efter broen går det sydpå
gennem Strelasund som er gennemsejlingen mellem fastlandet og øen Rügen. Så kom
vi ned til indsejlingen til Greifswald, her ligger byen Wieck hvor der er en
meget gammel hollandsk klapbro. Efter broen går det gennem en smal rende 2,5 Sm
ind til Greifswald, her ligger Hanseværftet hvor Søren og Sannes båd er bygget,
det viste sig at værftet i de dage holdt forhandlertræf og vi fik lejlighed til
at se nærmere på flere af de nye Hansebåde. Vi var rundt og se på byen og om
aftenen fik vi en rigtig hyggelig grillaften i havnen i Greifswald. Næste dag
gik det videre mod Peenemünde, på vejen passerede vi det gamle nedlagte A-
kraftværk Lubmin, når vi ser det udefra søen er det en enorm stor uhyggelig
bygning,
kraftværket er samme type som
Tjernobyl og blev lukket ned kort tid efter ulykken i Tjernobyl efter pres fra
mange lande. Vi gik for motor for det var totalt stille og med blankt vand hele
vejen til Peenemünde, her fortøjede vi i en gammel militærhavn som er overtaget af en lille sejlklub og her
er helt nye toilet og badefaciliteter og fornuftige havnepenge. Grunden til
besøget i Peenemünde er at vi gerne vil se resterne af det gamle
raketforskningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Det var her Wernher Von Braun
udviklede raketter som V1 og V2, det var denne udvikling som var grundlaget for
opsendelsen af de satellitter som vi i dag er afhængige af, fx GPS systemet
ville ikke eksistere uden raketteknologien.
V1 raket
Det var spændende at se de
gamle forfaldne fabriksbygninger og kraftværk. Vi mødte et sejlerpar fra Berlin
som vi fik en lang snak med, manden havde i DDR tiden været rakettekniker og
fortalte at han havde været beskæftiget ved de raketbatterier som konstant
pegede mod Danmark. Efter murens fald mistede han sit job, og arbejdede
nu som elektriker, han var meget skuffet over at man ikke kunne bruge hans
ekspertise og det efter hans mening meget avancerede udstyr som de rådede over.
Nu gik turen nordpå igen, vi gik mod Thiessow, en lille fiskeriby på det
sydligste punkt på Rügen, en smal rende fører ind til havnen.
Landskabet ved Thiessow |
Thiessow var tidligere en
lodsstation, og vi var oppe i tårnet hvorfra lodserne kunne se når skibe
nærmede sig. Østkysten af Rügen er en lang badestrand, og folk lå tæt hele
stranden igennem. Fra Thiessow går det videre nordpå, og vi fandt en lille havn
som hedder Puddemin, den ligger langt inde i en smal og lavvandet rende, her er
nogle få bøjer som alle skal respekteres, og da vi kom ind i havnen blev vi
modtaget af en meget hjælpsom havnefoged som undrede sig over hvordan vi
overhovedet var fundet ind til havnen, de fleste gik på grund i renden og opgav
fortalte han.
Det var en meget hyggelig
havn hvor der kun var meget få gæster men ellers meget fine faciliteter. Jeg
faldt i snak med en ældre mand som fortalte at han havde sejlet som skipper på
et af de gamle Liberty skibe der blev bygget i USA under 2. verdenskrig for at
kunne sejle forsyninger til Europa Det var skibe af en meget ringe standard,
men efter krigen manglede man jo alt, skibet havde være sunket ved Rügen, men
hævet og overtaget af DDR.og nødtørftigt
repareret og sejlede i mange år under østtysk flag.
Fra Puddemin gik det igen op
mod Stralsund, her måtte vi vente nogen tid på broen som kun åbner tre gange om
dagen. Vi tankede ved bunkerstationen og
tog afsked med Søren og Sanne som nu skulle til at sejle hjemover.
Fra Stralsund gik vi mod
Schaprode og de sejlede til Barhøft. Schaprode er en hyggelig gammel by, havnen
er en lang mole som ligger ud til en smal gennemsejling.
Her mødte vi Vindøsejlerne
Ingeborg og Claus fra Kiel, dem af jer som var med til jubilæumstræffet i
Assens husker dem sikkert. Vi fik en god snak med dem og næste dag fortsatte vi
mod Ralswiek hvor vi vil ind og se de kendte Störtebecker festspiele der er et
imponerende friluftsspil
som besøges af rigtig mange
gæster, der er forestilling hver aften hele sommeren igennem.
I Ralswiek er der en fin lystbådehavn i et
naturskønt område. Da vi var der var vejret perfekt og forestillingen helt i
top, med mange flotte kulisser, bl.a. tre kopier af de gamle Hansekogger og en
dresseret ørn som var med i spillet.
Fra Ralswiek ville vi tilbage
til Danmark, vejrmeldingen lød rimelig god, så vi startede tidligt om morgenen
og var sidst på formiddagen ved udsejlingen ved Doornbusch. Her var noget mere
vind end meteorlogerne havde lovet, og den sydvestlige vind som gjorde at vi
lige kunne holde Grønsund op viste sig at være mere vestlig, og vi måtte falde
af, så kunne vi da i det mindste holde Gedser op, men da vi kom klar af
Doornbusch drejede vinden mere og friskede, der var temmelig meget sø og vi
skulle krydse, så da vi havde rodet rundt der i et stykke tid blev vi enige om
at vi havde jo tid nok, så vi gik i stedet vest om Hiddensee og ind til
Barhøft.
Her var dejligt, og de næste
dage blev vi så indenskærs hvor vi sejlede ind i Barther Bodden til byen
Zingst, og dagen efter til Barth.
Af disse to steder kan Barth
anbefales, det er en gammel smuk by, hvorimod zingst er en udpræget turistby,
her er bestemt ikke noget at komme efter, vi lå fortøjet med stævnen ind i
sivene, og vi har aldrig set så mange myg på et sted før.
Fra Barth sejlede vi tilbage
til Barhøft, det er en gammel lodsstation, og der er nu en god havn med fine
toilet og baderum.
Efter en dag i Barhøft lød
vejrmeldingen nu meget bedre, og næste morgen startede vi tidligt ud gennem den
smalle rende, nu var vinden til gengæld helt væk, og det blev igen til motorsejlads
hele vejen over til Hesnæs.
Undervejs stoppede vi og
pilkede 7 torsk, så aftensmaden var reddet. Vel ankommet til Danmark igen kunne
vi se tilbage på en rigtig dejlig tur til Rügen, havnefaciliteterne er overalt
meget fine og havnepenge ligger for det meste under 100 kroner pr. overnatning.
Der var overalt mange turister, men vi var jo også netop i feriehøjsæsonen.
Resten af turen foregik i
Smålandsfarvandet og Øresund hvor vi besøgte en masse havne i området fra
Vordingborg til København, vi skulle til et Bryllup i Dragør sidst i August og derfor sejlede vi rundt i området indtil brylluppet hvorefter vi sejlede hjem i nogle lange stræk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar