Logbog fra vores tur gennem Gøtakanalen 2011

Ferieturen 2011

Turen startede onsdag før Pinse, hvor vi gik til Lyø, torsdag fortsatte vi til Birkholm, og fredag formiddag gik vi til Ærøskøbing hvor vi skulle til Vindøtræf, her blev vi til mandag, der var mødt 22 Vindøer til træffet.

Mandag gik vi fra Ærøskøbing til Lohals, Tirsdag videre til Vordingborg. Onsdag fra Vordingborg til Gisløvslaege i sverige. Her var ingen pladser og vi lagde os ved stenmolen, her var ingen landstrøm, men heller ingen havnepenge. Herfra gik vi til Ystad, her var fine forhold, bad og strøm er med i havnepengene og der er sauna.

Ystad

Fra Ystad gik vi en tidlig morgen (kl. 0400) mod Simrishamn, vejrudsigten var ikke for god, men om morgenen var det helt stille, så vi nåede at komme til Simrishamn inden der kom vind, det viste sig så senere at det blev ved med at være stille hele dagen, vejrmeldingerne har ikke været særlig pålidelige her på turen. Simrishamn er en hyggelig by, men der er ikke de store indkøbsmuligheder. På vejen kunne vi på AISen se hvor meget trafik der var i området, og vi var glade for at vi havde fået anlægget installeret, vi hørte senere at en anden sejler havde haft en masse problemer i tåget vejr ved Bornholm.

Øjebliksbillede fra AISen

Næste dag fortsætter vi mod Åhus som er en lidt større by nord for Simrishamn, I Åhus gik vi ind til Kristianstad Sejlselkabs bro, vi var blevet inviteret af en af de hjemmehørende som vi mødte i Simrishamn. Her var en meget hyggelig havn med fine faciliteter, men langt over til byen på den anden side af åen, men klubben havde to joller vi bare kunne tage hvis vi skulle på indkøb. I Åhus er byen domineret af spritfabrikken som fremstiller Absolut Vodka, lige meget hvor vi gik i byen mødte vi lastbiler som kører for fabrikken.

Snapskyrkan

 Vi bliver en ekstra dag i Åhus fordi vejret er dårligt, det blæser meget og det regner indimellem. Vi lå kun 5 gæstebåde i havnen, sæsonen er ikke startet endnu. Så gik vi til Hanø som ligger et stykke ude i Hanøbugten, det er en lille klippeø, men der er en fin havn hvor vi ligger godt beskyttet af en stor mole.

Hanø havn

Her var en del gæster, tyske, hollandske og en enkelt skotsk båd, dem kom vi i snak med om aftenen. På øen er der et fyrtårn som er det kraftigste fyr i Østersøen. I 1800 tallet var englændernes flåde stationeret på øen og der er rester af en kirkegård fra den tid. Fra Hanø går vi nu mod nord til Karlshamn, det er en ret stor by, men vi lægger os i en lille havn udenfor byen, havnen hedder Vaegga,

Vaegga

her var en del gæstesejlerer, vi møder Peter og Ulla fra Nibe, dem havde vi hilst på i Simrishamn, og nu ligger de her med motorproblemer, det ser ikke ud til at der er meget hjælp at hente i Vægga, men da der er garanti på motoren får de alligevel sat gang i maskineriet hos Yanmar, vi sejler videre til Tjærø efter anbefaling fra havnemesteren, der er en fin lille naturhavn, men overfyldt med motorbåde som er kommet her for at fejre midsommer, den største fest i Sverige. Der var en masse larm og fulde svenskere, og deres børn ræsede rundt i gummibåde hele tiden. Vi valgte at blive til næste dag, men så var det også slut, havnepengene var på 250 sv.kr.

Tjærø

Fra Tjærø gik vi til en lille havn i en østvendt bugt på øen Tromtø, her skulle være god læ for den hårde vestenvind. Da vi kom ind i bugten så det ud til at broen var helt fyldt, også af svenskere som skulle fejre Midsommer, men inden vi nåede at gøre noget vinkede de os ind og fik klemt os ind imellem de andre både, sikken en hjælpsomhed, vi blev inviteret med til at fejre sammen med dem, og her var en helt anden stemmning end det vi oplevede på Tjærø, vi så kun en enkelt fuld svensker. Fra Tromtø ville vi forbi Karlskrona og videre til Torhamn som efter sejlhåndbøgerne skulle være fin og ligge i læ, men da vi kom dertil efter at have sejlet i meget smalle båkelinier med grunde og skær på begge sider viste det sig at der var bestemt ikke læ, der stod en krap sø ind i havnen og de få både som lå der hoppede rundt, så vi gik tilbage i den smalle rende, her havde vi set et par både ligge fortøjet til klipperne med hækanker, så det valgte vi også at gøre, her var fint læ og et rigtig hyggeligt sted at ligge, og vi kunne følge trafikken som gik lige forbi vores plads. Lidt senere på dagen kom Peter og Ulla og fortøjede på siden af os, vi lå fint i læ her ved klipperne, men det er lidt underligt at ligge med stævnen ind til klippen og stadig flyde. Ved siden af os lå to svenske både som havde fejret midsommer, så de var først stået op sidst på eftermiddagen, den ene båd sejlede ret hurtigt, men den anden blev liggende, senere kom endnu en båd og fortøjede ved siden af os.

Første fortøjning ved et skær

Vejrmeldigen lovede at vinden skulle dreje fra sydvest til V eller nordvest, det ville ikke være så godt, for så fik vi vinden tværs og det var ikke sikkert vores anker ville holde til det. Jeg vågnede kl. 01.15 og var oppe og kigge, vinden var godt nok drejet, men endnu lå vi rimeligt, så jeg gik til køjs igen. Da kl. var 5 mærkede jeg at vi lå uroligt, op igen og nu blev vi trykket af vinden, så Addiena lå meget tæt på klipperne. Jeg fik purret dem og vi smed løs og gik om i læsiden af øen og ankrede der, heldigvis var det nu ved at lysne, for det er aldrig sjovt at skulle finde en ankerplads i ukendt farvand og mørke, vi fik begge ankret og det holdt fint, så vi tog lige en tre timer mere på øjet. Næste morgen var vejret fint, En let SW vind og sol, vi gik for motor ud til hjørnet ved Torhamnsudde, herfra går det mod nord op langs sveriges østkyst.

Torhamnsudde

Men inden vi sætter sejl pilker vi lige tre torsk, her var fin bund og rimelig dybt vand. Derefter for sejl med vinden agten for tværs, og det går fint om imod Kristianopel som er en lille meget hyggelig by, Chr. IV har grundlagt byen i 1600 tallet, men senere har svenskerne revet det meste ned og bygget det op igen, nu er der kun en mur rundt om byen fra gammel tid, resten er nyere. Her er mange sejlere, de fleste tyske, en del danske, men kun få svenske endnu, de har ikke ferie.

Havnen i Kristianopel

Et typisk træhus i Kristianopel

Næste dag fortsætter vi mod Kalmar en større by med en stor marina, og alle mulige butikker. Vi besøgte Kalmar slot som jo har været rammen om fredsforhandlinger i Skandinavien. Der er også en meget gammel bydel med træhuse i Kalmar, ellers var der ikke det helt store at se på. Havnen har fine bade og toiletfaciliteter, bl. a. med sauna.

Kalmar slot

Vi mødtes igen med Peter og Ulla, de skal samme vej som os og det er også deres første tur i skærgården. Næste dag sejler vi til Borgholm på Øland, da vi nu var så tæt på Øland ville vi også lige derover et smut. Inden vi kommer til havnen passerer vi et spærre område udenfor kongens residens. Havnen er et rigtigt turiststed, men da ferien ikke er begyndt endnu var her fredeligt, men alt bar præg af at der nok var gang i den i sæsonen, masser af diskoteker og modebutikker. I havnen mødte vi en tysker som også var i Kristianopel og i Kalmar. Næste morgen tankede vi diesel og gik nordefter mod Figeholm, vinden skulle efter statistikken være i sydvest, men den er stik nord og der er en strid modsø, så det er for motor men kun 3-4 knob, men længere nordefter går det lidt bedre, strømmen som var ret kraftig sydgående ned i kalmarsund er nu slækket noget op og vi kommer trods alt fremad, den nye motor har tydelig mere kraft end den gamle.

Ølandsbroen

 Indsejlingen til Figeholm er rigtig skærgård, overalt er der klipper og skær, og vi kigger dybt koncentreret på kortplotteren, ekkoloddet er ikke til megen nytte i sådant farvand. Med et hav af forskellige kurser tæt på skær ender vi inde i en meget rolig havn, det er en gammel søfartsby og der har været mange større skibe hjemmehørende her, vi var inde på et fint museum hvor der var mange spændende ting fra søfartstiden og fra deres fiskeri. Vi møder igen Peter og Ulla og et par fra Kerteminde som var på vej til Ålandsøerne, dem havde vi tidligere mødt i Karlshamn.

Fra Figeholm fortsætter vi mod nord, nu er det skær og skær hele vejen, vi passerer forbi atomkraftværket i Oskarshamn.

Atomkraftværket i Oskarshamn

Det var en skærende kontrast til det gamle vi så sidste år i Greifswald, dette var velholdt og der var indhegninger overalt, sågar fotoforbud da vi sejlede forbi. Vi havde tænkt os at finde en ankerplads ved en lille ø, vi kredsede lidt rundt og fik øje på en meget beskyttet bugt, men der var en svensk båd som kom os i forkøbet, så sejlede vi om til en anden bugt, her var læ og skønt da solen kom frem.  Senere drejede vinden og vi rørte pludselig en sten, så op med ankeret og hen til en anden bugt. Her lå vi fint, men det var lidt åbent, så vi gik tilbage til den oprindelige bugt, her ankrede vi midt i bugten, her var læ for den kraftige NØ vind og vi fik en rolig nat.

Næste morgen startede vi tidligt, vinden var nordlig, og der var en del sø da vi kom ud i det åbne. Vores mål var Vestervig, og efter en del snævre passager mellem skær kom vi til en meget smal gennemsejling ved Spaarøen,

Smal gennemsejling

her var klipperne meget høje, og kun en smal gennemsejling på ca. 30 meter førte os igennem passet, herfra gik det mod Vestervik, en temmelig stor by. Afmærkningen var under ændring, så der var ikke mange bøjer som stod som vist i vores kort, men vi fandt da ind i havnen, her var en meget fin marina med alle faciliteter, men havnepengene var også tilsvarende (280kr) da vejret ikke var særlig godt, vinden var stadig i NO og det regnede så valgte vi at blive en ekstra dag i Västervik, men derefter ville vi også videre.

Vestarvig Kirke

Nu gik det igen nordefter og vi havde ingen fast mål, men bare et sted hvor havnepengene var rimelige. Efter ca. 15 sm igennem dels åbent vand og kringlet skærgård kom vi forbi en fin bugt som var omgivet af høje fyrretræer, der droppede vi ankeret og fik frokost. Vi overvejede om vi skulle blive der for natten, men da vi havde hørt fra Peter og Ulla at de var stoppet i Loftahammar, så besluttede vi at fortsætte nordefter. Vi kom her igennem mange snævre passager mellem skær, men det var den officielle afmærkede farleden, så det skulle jo være rigtig nok. Da vi kom til en masse skær som lå samlet og dannede en lagune hvor der så ud til at være fint læ valgte vi at smide anker her, vi kunne ikke komme helt ind til klipperne, men smed først det store anker med kæde, og derefter et hækanker så vi ikke svajede for meget rundt. Her var dejligt, og meget fredeligt, i bugten var kun to andre både.

Fredelig ankerplads

 

Skærene hedder Laangholmen og Sverholmen. Næste dag gik vi så vest om en ø som hedder store Ålø, og efter ca. 3 sm fandt vi en lille holm hvor vi kunne gå helt ind til klipperne, her fortøjede vi så med hækanker og for fortøjningerne ind i en klippe og i et træ, her var fuldstændig stille, ingen vind og ingen larm fra trafik eller andet. Vi gik i land og her var der masser af Blåbær, vi plukkede en god portion så om aftenen grillede vi på klippen og bagefter bagte vi pandekager som vi fik med honning og et tykt lag blåbær.

Vi var eneste båd ved øen

Næste dag var vi ved at være udgået for proviant, så vi gik mod Fyrudden hvor der efter sigende skulle være gode indkøbsmuligheder, det viste sig dog at være ret begrænset hvad vi kunne få, bl.a. så kunne vi ikke få byttet vores IC gasflaske. Peter og Ulla kaldte os på VHFen, de var lige i nærheden, og skulle også proviantere, så vi ventede til de ankom. Peter og jeg travede en halv times tid for at finde et sted hvor vi kunne købe noget gearolie. Peter og Ulla havde fået at vide at der var en lille ø, Gubbøen, den skulle vi besøge, for her var en utrolig flot udsigt. Så vi sejlede de ca. 4 mil ud til øen, her var fine fortøjningsmuligheder direkte ved klippen. Vi gik i land og oppe fra toppen var der en fantastisk flot udsigt ud over skærgården.

Udsigt fra Gubbøen

Vi ville ikke overnatte her, så vi fortsatte til en anden ø, Haaskø, her var en bugt hvor vi droppede vores anker, Peter og Ulla valgte at fortsætte lidt videre. Vi fik en rigtig dejlig aften i en fuldstændig stille bugt og med sol i cockpittet.

Igen en stille ankerplads

Næste morgen gik det så videre mod indsejlingen til Gøtakanalen ved Mem, vi havde regnet ud at vi lige akkurat kunne passere Lagnøbroen som har en højde på 15 meter.  Lige før broen er der en anløbsbro og en lille restaurant, her gjorde vi holdt, for vi manglede strøm efter tre overnatninger uden landstrøm. Vi gik ind på restauranten og spurgte om vi kunne købe to øl, og få lidt landstrøm, strøm kunne vi godt få, men øl måtte de ført servere efter kl. 11, og klokken var kun 20 min i 11, så det kunne ikke lade sig gøre.

Kroen ved Lagnøbroen

Lagnøbroen, vi burde lige akkurat kunne gå under

Vi blev liggende en god times tid, og så fortsatte vi under broen og videre ind imod Mem, inden vi nåede indsejlingen smed vi anker og fik en dukkert, hvis vi skulle nå det i Østersøen, så var det jo sidste chance nu, vandet var koldt, men det gik. Da vi ankom til Mem lå der to andre og ventede på at blive sluset op, vi gik ind til Slusevagten og betalte for hele turen fra Mem til Sjøtorp, det koster 5900,-kr, men så er alle havnepenge også betalt, incl. Bad og vaskemaskiner. Det varede ikke længe før vi blev sluset op, dvs. ca. 3,5 meter i en enkelt sluse, så var vi oppe i bassinet ovenfor slusen, her var ligge pladser og servicefaciliteter som bad og vaskemaskine og en lille café slusepigen fortalte os at der var fuldt i Söderköbing, så hun ville anbefale os at overnatte i Mem.

Slusemandskabet ved Gøtakanalen

Ved kajen lå Peter og Ulla som vi jo havde mødt nogle gange undervejs. Her lå ca. 10 både som alle skulle videre gennem Gøtakanalen. Vejret var fint og vi fik en hyggelig aften sammen med de andre.

Fredag morgen gik det så videre imod Söderköbing, en tur på 4,5 km uden sluser, først i Söderköbing er der en enkelt sluse, her var lidt ventetid, men slusepersonalet var meget flinke og kom og aftalte med os hvem der skulle først i slusen og hvem der ønskede at ligge i bagbord eller styrbord side, der var i øvrigt hele turen igennem en meget fin service fra personalets side. Imens vi ventede på slusen kom havnevagten og spurgte om vi ville blive i Söderköbing eller fortsætte videre, vi ville blive en nat, og lidt efter kom havnevagten tilbage og sagde at vi kunne ligge på pladsen lige efter slusen. Da vi var kommet op kom han igen og sikrede sig at vi var tilfredse med ligge pladsen, sikke en service, her kunne danske havnefogeder godt lære noget. Havnen i Söderköbing er den ene side af kanalen, og ligger lidt højere end selve byen, det er lidt underligt at sidde i båden og kigge ned i byen. På den modsatte side af kanalen ligger et bjerg, Ramunderbjerget, det rejser sig meget stejlt lige fra kanalen og 76 meter op, her var flere vandrestier på bjerget, nogle af dem var rigtige bjergklatrestier, vi prøvede en af dem, og cyklede en tur rundt om bjerget, oppe på en af stierne mødte vi en stålorm, som dog havde travlt med at komme væk.

Søderkøbing set fra Ramunderbjerget

I Söderköbing forsøgte vi at få fat på en ny flaske gas, men det viste sig at være stort set umuligt, endelig hos Jem og Fix havde de en flaske med 2 kg, den kostede så bare 485 kr. og den havde stået meget længe på lager, så der var vist ikke meget tilbage i flasken. Vi leverede flasken tilbage, men nu stod vi så med det problem at vi kun havde den ene flaske som var i brug, og hvor længe ville den holde?

Søndag sejlede vi videre mod Norsholm, undervejs passerede vi 9 broer og 12 sluser samt den lille sø Asplängen, efter søen kom vi til slusen Hulta, og netop som vi skulle sluses kom der en hidsig tordenbyge med en masse regn, men det har vi jo før oplevet så vi kom hurtigt i regntøjet, vi var de samme 4 både som fulgtes og vi beholdt de samme pladser i alle sluserne, en tysk motorbåd lavede en del vrøvl, skipperen ville ikke følge slusepigens anvisninger og sendte ikke nogen fra sin besætning i land, men efter den første sluse fik vi ham så gjort klart hvordan man sluser i Gøta kanalen, og et par sluser længere fremme blev han så liggende og vi så ham ikke mere, godt nok for det. I den første sluse var en lille motorbåd kommet forrest i slusen og vi lå bagefter, men det var ikke så smart, for den lille båd blev smidt noget rundt når de fyldte slusekammeret, så de næste sluser gik vi først ind og motorbåden bagerst, så gik alt fint. Undervejs i sluserne lå vi overfor en Malø fra Guldborg ”Mischa” og vi snakkede lidt sammen imens vi slusede. I Norsholm lå vi så ved samme bro, og om aftenen grillede vi sammen, det var nogle hyggelige mennesker og vi kom til at følges med dem i en længere periode. I Norsholm var der en købmand og en cafe og en iskiosk, men ellers var der ikke meget at se på. En jernbane går over kanalen og der er meget trafik på banen. Når vi skal igennem den sluse som ligger i Norsholm skal en jernbanebro åbnes, og der er eldrift, men de løfter simpelthen køreledningerne og lader dem hænge frit ned imens vi passerer broen. Efter slusen kommer vi ud i en lille sø som hedder Roxen, i den første del er søen ret smal, men så bliver den noget bredere, her var der lidt vind, og vi krydsede i den sidste del af søen. Nu nåede vi så til slusetrappen ved Berg, her er 7 sluser efter hinanden, efter 1½ times ventetid der bl.a. skyldtes at en af passagerbådene skulle igennem sluserne kom vi så ind i den nederste sluse, og så gik det ellers hurtigt op gennem kamrene. Der sluses 4 både i hvert slusekammer, og hvert andet kammer skal være tomt af hensyn til slusningen, men det går hurtigt. Efter et stykke tid vendes sluseretningen og så er det bådene som skal nedad trappen som kommer igennem. Det er noget lettere at sluse nedad, dels er der ingen turbulens i kammeret og dels kan de åbne ventilerne helt med det samme, man holder bare et par fortøjninger igennem ringene på kajen og firer så imens vandet forsvinder i slusekammeret. Opad sætter man agter fortøjningen lodret op til slusekanten og for fortøjningen godt langt frem og fører den tilbage til skødespillet, når så slusekammeret fyldes haler man hjem på spillet og båden glider lige så langt frem som man sluses op.  Ved opslusning er den ene i land og sætter fortøjningerne på ringene, når først båden er inde i slusekammeret er det umuligt at komme i land. Ved nedslusning går det lettere, der kan man sætte fortøjningen igennem ringene og så firer man bare, kun hvis man ligger bagest i en dobbeltsluse skal personen blive i land, for der er det ikke muligt at komme i land i den næste sluse.

Slusning opad

Efter den sidste sluse kommer vi ud i et stort bassin hvor der er mange liggepladser, bassinet er en buffertank til sluserne for at der ikke skal blive for meget strøm når et kammer fyldes op. Vi bliver liggende her i Berg for om to dage kommer Maja, Jack og børnene og skal sejle med nogle dage. Vi har snakket en del med de andre sejlere, de fleste er meget hyggelige, men der er enkelte som er lidt specielle, bl.a. en svensker som troede han havde købt hele havnen.

Slusetrappen ved Berg

 Fra Berg cyklede vi et stykke langs med kanalen til Jungsbro, her var gode indkøbsmuligheder, bare ikke gas, det er umuligt at opdrive de blå ICG flasker, så vi får snart et problem da vi kører på sidste flaske.

Vi cyklede også en tur ind til Linköbing, en tur på ca. 10 km, gik lidt rundt i byen og cyklede så videre ud til et flymuseum som vi havde hørt skulle være ret interessant. Der var ca. 5 km derud, og det var bestemt turen værd, her var masser af fly som alle havde været i det svenske forsvar, nogle var helt fra flyvningens barndom, og frem til de nyeste jagerfly, her var en masse fine særudstillinger om bl. a. den kolde krig, fremmede ubåde i Sverige og andre emner. På vej hjem skød vi en genvej, men det skulle vise sig at blive lidt af en omvej, for de turistkort vi havde fået er ikke de bedste at køre efter og Vibeke og jeg læser ikke kortene på samme måde.

 Maja og co.har været i Vimmerby og se Pippi Langstrømpes hus og er nu kommet hertil, i morgen sejler vi videre og starter med at passere to dobbeltsluser, Brunnby og Heda.  Herefter gik det videre mod Jungsbro, lidt vest for passerer vi en akvadukt hvor landevejen passerer under Gøta kanalen.

Dicte styrer gennem kanalen

Nu er vi ude på en meget øde strækning hvor terrænet er fladt og der er marker på begge sider af kanalen, der er godt nok en anløbsbro ved Skarpåsenbroen, men her er intet, hverken toilet eller indkøbsmuligheder. Et langt stykke sejler vi nu langs et større vandløb som kaldes Motalastrømmen, det er afvanding fra Vättern.  Nu kommer vi til Borensberg, her er en håndbetjent sluse, som regel hjælper man slusevagten med at åbne og lukke sluseportene. Nu står vores bil i Jungsbro, men Maja vil cykle tilbage for at hente den, og det ser ud til regn, men hun når at komme hen til bilen inden det begynder. Vi gør klar til at grille, men så begynder det at regne, jeg finder at sted i tørvejr under udhænget  på en stor lade, og det lykkes at få lavet aftensmad. Maja kommer først sent tilbage for GPSen har drillet hende og ledt hende ud på en lang køretur.

Næste dag kører jeg til Motala for at se om jeg kan finde noget gas, og det lykkes at få fat i en anden regulator og nogle små camping engangs gasbeholdere, så kan vi da i det mindste tillade os at bruge gaskomfuret igen. Da jeg kommer tilbage skal Maja og Jack og børnene hjem igen, og vi får alle deres ting pakket sammen og de tager af sted.

Vi sejler nu ud på søen Boren og videre mod Borenshult, her er en slusetrappe med 5 sluser, det går rimelig hurtigt og snart er vi oppe i højden og fortsætter de sidste få km mod Motala.

Færgen Wilhelm Tham overnatter i Motala

Her er ofte svært at finde en plads, men det lykkes os at komme til at ligge godt ved Y bomme. Lidt senere ankommer også Søren og Rita og om aftenen griller vi oppe på land. Næste dag skal Vibeke til lægehuset med mistanke om blærebetændelse, det tog lidt tid, men hun fik da noget antibiotika og så må vi se om det hjælper. Senere på dagen cyklede vi ud og så den gamle Motala langbølgesender som er fra 1920, senderen er ikke mere i drift, men anlægget står der stadig og er nu museum. Det var spændende at se det gamle udstyr, men de tog ikke kreditkort og vi havde kun få kontanter med, men museumspigen lod os komme ind for det vi havde. På havnen er et andet museum, Motala motormuseum, der var Søren og jeg henne og kigge, det var meget spændende, det var alt muligt andet end motorer, der var faktisk alt fra gamle tider og frem til nutiden. I Motala er Kanalbolagets kontor, og det er herfra at hele kanalsystemet ledes. Dagen efter vil vi sejle til Vadstena som er et slot der ligger en 10 -15 sm syd for Motala ude i Vättern. Som sædvanlig er der ingen vind, og motoren må igen holde for.

Et blik ud over Vättern

Ved slottet Vadstena er der en voldgrav hvor der er gæstepladser, havnefogeden racer rundt på cykel og beder os lige vente lidt ved en servicekaj indtil han har fundet en plads til os. Det varer ikke længe før han kommer og anviser os en fin plads. Vi vælger at gå ind og se slottet som er et museum, der var en guidet rundvisning, men det synes vi var for dyrt, så vi gik rundt på egen hånd, og det var også fint nok. Svenskerne praler meget af deres slotte og borge, hver gang vi kommer til et sådant sted står der at netop dette sted er helt unikt og det mest velbevarede i Sverige, men vi har nu set mange steder som ikke var et besøg værd. Vadstena var ikke i topklassen.

Nu går turen videre over Vättern, det er fuldstændig havblik, så igen for motor. Vi havde hørt at der oppe i den nordlige del af søen var en meget flot skærgård som vi overvejede at besøge, men i Vadstena var der en dansker som fortalte at der lige nord for Karlsborg var en mindre skærgård Ormbo øerne, det var jo meget tættere på så vi valgte at kigge nærmere på dem. Det var et rigtig dejligt sted, og vi fandt vores egen lille ø hvor vi smed et hækanker og bandt fast i et par træer. Lidt senere ankom også Søren og Rita, så vi fik en rigtig dejlig aften hvor vi grillede på klipperne i det skønneste vejr.

Næste dag skulle vi videre til Karlsborg hvor Hanne og Jens ville komme og sejle med nogle dage, vi havde en fin tur for sejl ned til indsejlingen til Gøtakanalen, på vejen passerede vi flere skydeområder der dog ikke var aktive i ferieperioden, ellers er stort set hele Vättern dækket med skydeområder, der er flere våbenfabrikker i området som foretager prøveskydninger ud over søen. Inde på land er der et stort militær område, så på hele strækningen fra ormboøerne og ned til indsejlingen til Karlsborg var der et utal af gule advarselsskilte med militært område, adgang strengt forbudt. Man kan jo så undre sig over at de forventer at fjenden kommer sejlende ind fra Vättern.

Vi måtte vente en times tid på at passere vejbroen i Karlsborg, og gästehamnen ligger på vestsiden af broen. Her var fyldt ved gästekajen, og vi lagde os udenpå en dansk båd som ville sejle når de havde spist frokost. Men så kom en svensker og skældte ud på båden som vi lå udenpå for der stod godt nok et skilt hvor der stod at det ikke var tilladt at ligge ved siden af hinanden, han havde jo ligesom ikke noget med at gøre at vi havde lagt os udenpå ham, så det morede vi os over, og da de sejlede kom vi så ind til kajen. Her i Karlsborg var de ved at stille udstyr op til alsang, det myldrede med folk som satte stole op, scene og et enormt stort musikanlæg, og det hele kun 100 meter fra hvor vi lå. Nå, det overlever vi nu nok, det er kun nogle få timer, men det er noget som kan trække folk til, der blev lavet afspærringer og indrettet P pladser, jo de gjorde skam noget ud af det. Vi cyklede lidt rundt og så på byen om eftermiddagen, og hen mod aften begyndte folk at strømme til pladsen hvor der skulle være alsang, der var forskellige svenske sangere som gav numre, og der var en rigtig god stemning, der må jo ikke sælges alkohol på offentlige steder, men svenskerne er jo kreative så de medbragte selv saft i flasker, der har helt sikkert været andet end saft i, men det er den måde man håndterer forbuddet på. Vi kom i snak med en dansk båd som var fra Lynetten, skipperen Rene var oprindelig fra Gråsten, og vi fik en god snak, han fortalte at han for mange år siden havde været arbejdsdreng ved ”Europa til Søs” så vi havde jo mange fælles bekendte. Sent på aftenen ankom Hanne og Jens, de var kørt fra Horsens ved fyraften og kørte direkte op til Karlsborg, det var en lang tur, men så fik de jo lidt mere ud af de dage de skulle være om bord. Næste morgen cyklede jeg til en bager som vi havde set dagen før, men bagere i Sverige er ikke som bagere i Danmark, klokken var kun 8 og der var et franskbrød på hylden, det ville jeg godt købe, men bagerdamen spurgte om jeg skulle ha det hele, for så havde hun jo ikke mere at sælge. Det blev en dag med nogen regn, og vi ventede lidt med at sejle, senere klarede det op og blev rimeligt vejr så vi forlod Karlsborg for at sejle til Forsvik, det var en flot tur over en lille sø og da vi ankom til slusen ved Forsvik var det meget småt med pladserne, der lå en del både i forvejen, og alle ville tilsyneladende blive neden for slusen, vi lagde os først udenpå en anden båd, men så blev der en plads fri ved en pontonbro og vi skyndte os derover. Vejret var lidt kedeligt, lidt regn og overskyet, men vi gik en tur hen til det gamle fabriksområde som er indrettet til et industrimuseum, det var interessant at se hvorledes de havde fremstillet en masse forskellige støbejernsting, der var også et mindre kraftværk som blev drevet af vandkraft.

Forsvik slusen, fra nu af går det nedad igen

Der var også flere store dampmaskiner. Og der var et værft hvor de var i gang med at bygge en kopi af en gammel hjuldamper som for mange år siden var forlist ude i skærgården, skibet var bygget så det kunne passere sluserne, så hjulene var placeret i nogle sjove hulninger i skroget så de ikke blev ødelagt af slusevæggene. Næste dag fortsatte vi videre gennem slusen, i øvrigt den højest beliggende i Gøtakanalen, da vi kom ud af slusen måtte vi vente lidt i bassinet ovenfor slusen, for der var en turistbåd på vej igennem de to smalle strækninger, der er kun plads til et skib ad gangen, og de satte en matros i land med et spring som han satte på granitpullerterne så de kunne få skibet rundt i det skarpe sving, omstændeligt, men sådan har de jo gjort det lige siden kanalen blev bygget.

Færgen Juno  passerer et snævert sving i kanalen

Turen gennem de to smalle strækninger var meget flot, og derefter kom vi ud i søen Viken, men her var meget vind, så vi fortsatte videre gennem søen for der var ikke til at fine et læ sted at ankre som vi ellers havde påtænkt. Der var ikke mange modgående skibe, og da vi kom gennem den næste sluse havde vi kun et kort stykke vej til et sted hvor kanalen deler sig, det er et stykke af kanalen som er blevet rettet ud og det gamle stykke er stadig åbent, her er der mulighed for at lægge til for natten, Her var meget fredeligt og stille da stedet ligger midt inde i en skov. Vi gik en tur til den næste sluse som hedder Vassbacken og lidt senere tilbage igen. Vi overnattede ude i skoven, og der var meget fredeligt.

Lille overnatningsplads ved kanalen

Tosædet lokum i skoven

Dagen efter sejlede vi videre og passerede Vassbacken, derefter videre mod nord til Tøreboda som er en lidt større by, i begyndelsen af byen er der en lille færge, den er helt tilbage fra 1925, og er håndtrukket, der går et stykke kraftigt tovværk over kanalen, det går tværs gennem den lille færge og færgemanden trækker sig så over i tovet. Når der kommer skibe igennem kanalen slækker han tovet op så det går til bunds og skibene kan passere, overfarten koster 50 øre for en returbillet. I Tøreboda er der en meget lang bro langs med kanalen og her ligger mange både, til aften er der helt fyldt op. Jens og Hanne tog toget tilbage for at hente deres bil, og da de kom igen kørte vi en tur ned til Mariestad som vi havde hørt skulle være rigtig flot, byen skuffede os nu for der var ikke noget specielt at se på, så vi var enige om at vi ikke ville bruge tid på at sejle der derned når vi nu snart kom ud af Gøtakanalen ved Sjøtorp. Fra Tøreboda sejlede vi videre mod Hajstorp, undervejs passerede vi et par broer og kunne fra kanalen se langt ud over landskabet. I Hajstorp lagde vi til på bagbords side, her var rigtig fint og meget fredeligt, på den modsatte side var der mange turister ved en kiosk. Her hvor vi ligger er der toiletter og baderum, og en hytte med en brændefyret sauna, den fyrede vi op i om aftenen. Næste dag skal Hanne og Jens køre hjem igen, så efter morgenmaden pakkede de deres ting sammen og da de er taget af sted kommer Søren og Rita, de var kommet lidt bagefter os men vi bliver enige om at blive en dag mere i Tøreboda, så vi får set på et gammelt landbrugsmuseum som ligger lige på den modsatte side af kanalen. Om eftermiddagen cykler Vibeke og jeg langs kanalen til Nordkvarn, her er der en lille model af Gøtakanalen og der var også nogle rester fra kanalbyggeriet, her er også en afvandingskanal som går under gøtakanalen.,Vi er tilbage sidst på dagen og aftaler med Søren og Rita at vi vil grille sammen om aftenen, da vejret er rigtig fint. Næste dag fortsætter vi gennem et par sluser Hajstorp sluse og Riksbergs sluse, derefter kommer vi gennem Nordkvarn men den så vi jo på i går, og vi fortsætter videre mod Lyrestad, Søren og Rita stopper i Nordkvarn for at se på seværdighederne der. I Lyrestad er der gode liggepladser og vi finder ud af at der skal være byfest og marked næste dag, de er ordentlig ved at rigge til, der skal være traktorslalom og koskidning, masser af loppemarkeder og hvad der ellers hører til en byfest på landet. Næste morgen forhaler vi hen imod nogle autocampere da vi ser hvor meget de stiller op tæt på hvor vi ligger. Traktoræset kan vi sidde i båden og følge med i da det er ovre på den anden side af kanalen. Vi snakkede med flere lokale, en dansk kvinde som havde boet så mange år i Sverige at hun kun dårligt kunne tale dansk og vi havde meget svært ved at forstå hende. Der kom også en dansk fyr forbi på cykel, han fortalte at han var læge i et lægehus i nærheden. Vibeke skylder Rita for det zoneterapi hun har fået, og vi køber en laks i købmandsbutikken og inviterer Søren og Rita på middag om aftenen. Nu er det ved at være sidste etape på Gøtakanalen for i morgen snupper vi den sidste korte strækning fra Lyrestad til Sjøtorp 3,5 sm.

I Sjøtorp møder vi flere af de andre kanalsejlere som vi tidligere har mødt undervejs, en Bavaria fra Ebeltoft som vi også hilste på i Forsvik. Her i Sjøtorp er det rigtig fint vejr og vi tager en cykletur, men de kort vi har over terrænet er ikke de bedste, så vi får ikke så meget ud af den tur. Næste dag skal vi så gennem de sidste 2 sluser i Gøtakanalen og er så ude i Vänern, det er en af de største søer i verden, og berygtet for en grim krapsø når det blæser, men i dag viser vejrguderne sig fra deres bedste side, totalt havblik og masser af sol, så det går for motor ud på Vänern og sydpå forbi Mariestad og videre ud til en ø Faagelø, på vestsiden af den finder vi en lille holm, Nakarsholm hvor vi ankrer med hækanker og stævnen ind til klippen. Om aftenen sætter vi grillen op på klippen og har igen en meget flot aften siddende på de varme klipper og nyder en meget flot natur.

Grillaften på Ormø

Fra Nakarsholm går det nu mod Spiken, igen er det havblik, så det går hurtigt de 17 sm over til halvøen hvor der ligger et gammelt slot Läckö, men vi fortsætter lidt nordpå gennem et smalt farvand op til en havn spiken, her er der imidlertid totalt fyldt, på grund af veteranbilstræf. Vi fandt en plads som var grøn, et særsyn i sverige og havnemesteren sagde at det var ok, og vi betalte havnepenge. Lidt ud på aftenen kom ejeren af pladsen hjem og meddelte at, nu var den ikke grøn mere og vi havde bare at forsvinde. Der var ingen pladser at finde så vi måtte forlade havnen og lagde os ved et skær et stykke nord for havnen. Det viste sig at denne opførsel er ganske normal for svenskere for vi hørte fra flere andre sejlere at de havde oplevet det samme på deres tur.

Næste dag sejlede vi tilbage til Spiken for at besøge slottet, det viste sig så at være besøget værd, et meget gammelt slot og meget velholdt. Da vi kom tilbage til havnen ville jeg lige tanke vand, men en svensker havde taget slangen, jeg spurgte ham om jeg kunne låne den efter ham, det var ok, men da han så var færdig kom en anden svensker og sagde at han skulle tanke først så måtte jeg vente, derefter kom nok en svensker og meddelte at da slangen jo tilhørte havnen var han naturligvis før mig, hmmm?  Jeg kan godt forstå at vi har været i krig med svenskerne flere gange.

Fra Spiken satte vi så kursen videre gennem skærgården og ifølge vores kort var der afmærket rute, men Vibeke brokkede sig over at der ikke var vand nok, da jeg så nærlæste kortet stod der at de garanterede 0,5 m så vi valgte at gå ud af skærgården og satte kursen mod Dahlbergså en lille havn lidt nordøst for Vänersborg. Her var mange både og ingen plads, men en svensker vinkede os hen og tilbød at vi kunne ligge på siden af ham, så man skal ikke skære alle svenskere over en kam. Næste dag fortsatte vi til Vänerborg hvor vi fik en plads i marinaen.

Vejbroen i Vänersborg

Byen havde ikke så meget at byde på, men vi skulle også videre så næste morgen kaldte vi Gropbroen på VHF, en dame sagde at vi bare skulle komme nærmere så ville hun åbne, da vi var ½mil fra broen åbnede den og da vi næsten var derhenne lukkede den igen. Da jeg så kaldte broen op igen sagde hun at jeg skulle jo skynde mig derhen, vi gik jo den normale fart, og det måtte hun da ha bemærket, men nej. Så efter en ½ times ventetid lukkede broen op igen. Så kom vi hen til den første af de store sluser, den hedder Brinkebergskulle slusen, her er meget mere plads end i de små sluser i Gøtakanalen og slusningen går helt uden problemer, ingen turbulens.

Efter slusen kommer vi ud i Gøtaelven og retning mod Trollhättan, på vejen passerer vi forbi den nu nedlagte Saab bilfabrik og kommer så til järnvägbron, her kalder vi igen på VHFen, men her var ingen problemer, kom nærmere sagde brovagten, hvor meget højde behøver du, jeg løfter broen så det passer til dig, 15 meter ville jeg gerne ha’ sagde jeg og snart hævede brodækket sig op ad de fire tårne, der er højdemål angivet på tårnene så vi kunne se hvornår der var højt nok. Nu er vi så inde midt i byen Trollhättan, her er en bro til lystbåde på en kunstig ø som hedder Spikøen, her kan vi følge trafikken på kanalen.

Fragtskib passerer gennem Trollhättan

Så er vi i den første af de store Trollhättansluser

Vi bliver et par dage her, for byen er ret interessant her er Olidan kraftstation, et vandkraftværk som er fra 1910. Oprindelig har der været et vandfald men der blev lavet en dæmning og sluser så kanalen blev farbar for skibe og vandstanden kan udnyttes til el produktion. Fra Trollhättan fortsætter vi gennem fire store sluser til vi er kommet 32 meter ned og fortsætter mod Lilla Edet, her er den sidste sluse før vi er i Kattegat. Prisen for slusningen i Gøtakanalen omfatter ikke Trollhättan, så vi betaler 800,00 sv.kr for de fire sluser.

Fra Lilla Edet fortsætter vi ned af Gøtaelven, her er en del trafik af fragtskibe op til 88 meters længde og hele vejen langs elven er der afmærkninger på begge sider, de er nogle lange bomme som rager langt ud i løbet, bommene kan dreje til siden ved påsejling og de giver heller ikke problemer med is som alm. bøjer ville havde gjort. Lidt før Gøteborg drejer vi ind i en lille bugt der hedder Kungälv, her ligger en gammel borg Bohusfæstningen som oprindelig var grænseovergang til Norge indtil 1658.

Udsigt fra bjergtoppen i Kungälv

Vi kom i snak med et par som fortalte at de ville ha en enkelt overnatning i Gøteborg, og da vi aldrig har været der blev vi enige om at gå ind i cityhavnen som hedder Lilla Bommen, en havn man kun besøger en gang, for det første er der meget uroligt i havnebassinet på grund af de mange havnefærger som racer rundt hele døgnet. Derudover er havnepengene 280 kr. og der skal betales ekstra for bad og toilet, det viste sig så oveni købet at toiletterne blev aflåst kl. 22 så vi fik ikke meget for de havnepenge. Lad os se at komme videre, nu er vi på vej ud i Kattegat og vinden er hård vind til kuling, da vi er ude i skærgården viser vindmåleren 23 m/sek og vi søger ned langs kysten til en havn som hedder Aspholmen, her var læ, og et blåt og gult Gästhamn skilt, men nu var der et stort rødt kryds henover, så det vil sige at gæster absolut ikke var velkommne. Vi gik alligevel ind og fandt en plads, på broen stod et nyt skilt som viste at landgang var strengt forbudt for uvedkommende, dette skilt sad løst på stangen så det drejede vi så vi ikke kunne læse det fra båden.

Sandholmen, her var gæster ikke velkomne

Næste morgen fortsatte vi videre ned gennem den vestsvenske skærgård, den er meget mere gold end det vi havde set på østkysten.  Vi forlod skærgården og sejlede ud forbi fyret Trubaduren og satte kursen mod Vesterø havn på Læsø. Her mødtes vi med Hans Jørgen og Benthe fra Aså og Søren og Rita, vi havde et par hyggelige dage på Læsø og fortsatte så nedover,

Cykeltur på Læsø med Hans Jørgen og Benthe som guider

først til Egense hvor vi fik besøg af Lasse og Birthe. Videre ned til Grenå, til Øer maritime og Hou, derfra til Horsens og Juelsminde, Middelfart, Hejlsminde, Haderslev, Dyvig og derfra hjem efter en dejlig tur på knap 3 måneder.

Den gamle Lillebæltbro set fra Middelfart

Anders Albatros