Turen til Algavekysten 2019

Turen til Algavekysten

Vi har længe overvejet at holde en ferie i Portugal, vi har tidligere været ved Lissabon men vi kunne godt tænke os at komme ned i den sydlige ende af landet hvor klimaet efter sigende skulle være fint her i Februar måned. Vores sejlervenner Uwe og Karin kører hver vinter til området med autocamper og et Hollandsk sejlerpar Rien og Joke bor længere tid i en lejlighed, så det kunne jo være hyggeligt at ta turen derned og hilse på vennerne.

Den gamle jernbanebro i Portimao

Forrest landevejsbroen og bagest motorvejsbroen over floden

Vi undersøgte mulighederne og fandt ud af at vi kan leje en mindre autocamper, eller vælge at bo i en lejlighed som vi kan leje gennem Airbnb.
Valget faldt på det sidste og nu da vi er hernede er vi glade for at vi fravalgte autocamperen, her er vildt mange autocampere her og terrænet og de ofte meget smalle gader gør det til en kæmpe udfordring at komme rundt med en større bil.
Vi har tidligere benyttet Airbnb og været godt tilfredse med det så vi begyndte at søge på forskellige lejligheder, priserne er generelt meget lavere her end i DK.
Vi vil  tage en tur på 14 dage og leje en bil så vi kan komme rundt og se naturen hernede. Vi flyver fra Hamburg til Faro som ligger ca. midt på Algavekysten. Den flyrejse vi har booket starter kl 0705 fra Hamburg så vi må tidligt op , vores svigersøn Jack kører os til lufthavnen, så slipper vi for at betale for parkering i de 14 dage hjemrejsen er kl 0800 fra Faro så vi vælger at tage den første uge hernede i en lejlighed i Portimao som er en ret stor by der ligger 65 km fra lufthavnen, så passer tiden fint da vi lander i Faro kl 12 og vi kan overtage lejligheden kl 15, når vi skal hjem er det fint at være tæt på lufthavnen så derfor vil det passe fint at vi bor den sidste uge i Faro så vi kan aflevere bilen inden afgang.
 På forhånd havde vi fået en masse praktiske oplysninger om lejlighed og parkeringsmuligheder fra begge udlejere og al kommunikation foregår gennem Airbnb, da vi ikke er så stærke i det Portugisiske sprog, ja vi fatter stort set ikke et ord af hvad de siger så er det fint at vi kan skrive på engelsk med værterne.
Turen herned forløb uden nogen problemer, vi havde en mellemlanding i Brussel som er en ret stor lufthavn, men vi havde god tid til flyskiftet, og vi landede præcist kl 12 i Faro, her fik vi hurtigt vores bagage og fandt Europcar hvor vi fik bilen udleveret,

Vores lejebil

og så gik det ellers afsted mod Portimao ad store fine veje, men  de største veje er betalingsveje så vi er nu begyndt at vælge de mindre veje. Vi havde taget vores egen GPS med og der er kort over Portugal i den, så det burde ikke være noget problem, men det skulle nu senere vise sig at de fine gader som er vist på GPSen ofte er meget smalle  gader hvor der dårligt er plads til en lille Polo. Vi havde fundet ud af hvor lejligheden ligger, men vi missede en afkørsel fra den store hovedvej N125 og så kom vi ind midt gennem byen, uha hvor var det svært at holde styr på alle de små gader, mange er ensrettede og nogle er for smalle til en bil, desuden kunne GPSen ikke altid følge med, nogen gange giver den ordrer længe efter at vi er nået målet.

Vores gade

Vi fandt adressen og vi var der en halv times tid før, vi kan overtage lejligheden kl 15 og Marina som værten hedder ville komme og tage imod os. Vi parkerede nede ved floden på en plads som vistnok var gratis, men en portugiser vi kontaktede var heller ikke sikker på om det var en betalingsplads eller den var fri. Vi gik op gennem de små smalle gader og fandt hurtigt adressen. Gaden er meget smal og en del af husene ser meget faldefærdige ud, men vores hus havde en pæn facade så det ser ok ud. Der var ingen som reagerede på dørklokken, men vi ventede lidt, klokken var heller ikke 15 endnu, så kom en håndværker ud af huset og han gjorde tegn til at han ville kontakte Marina, hun ville komme om 5 min. fik vi at vide, Marina kom lidt efter og bød os velkommen, hun var vældig sød og talte engelsk, vi skulle endelig kontakte hende hvis vi havde spørgsmål. Lejligheden er meget fin, det er et meget gammelt byhus, men alt bag facade er nyt og der er tre lejligheder til udlejning, det er kun 1. Sal hvor vi skal bo den nederste lejlighed er tom og den øverste er ved at blive sat i stand. Der er indimellem lidt støj fra håndværkeren som går der oppe, men det kan vi godt leve med.

Udsigt fra Terassen

Øverst oppe er der en dejlig tag terasse hvor vi har udsigt ud over byen og floden Arade

En af de større gader i byen

 I dag hvor vi er ankommet har vi ikke så meget energi mere, vi stod op kl 0220 og nu har vi stillet tiden en time tilbage, så vi går lidt rundt og kigger på nabolaget og langs havnefronten, vi fandt også en lille butik hvor vi fik købt det nødvendige proviant så vi kunne få morgenmad. Aftensmaden fik vi på en fiskerestaurant ved floden, vi fik dorade men fandt ud af at priserne her i midtbyen nok er lidt højere end normalt. Nå pyt vi finder nok noget andet de næste dage. Det blev tidlig sengetid og næste morgen sad vi på tag terassen og spiste morgenmad i det flotteste solskin, det er lidt køligt men hvor man sidder i solen er det rigtig fint. Her er rigtig mange storke her i byen, i aftes så vi en stor flok som vi troede var ørne, men nu kan vi se at det er storke. Som børn har vi  jo altid fået at vide at storkene fløj til ægypten om vinteren for at hente de små børn, men det passer altså ikke.

Her er storke overalt

Vi fik parkeret vores bil i en nærliggende gade som var lidt bredere end vores, men dog ikke det bedste sted, her til morgen fandt jeg så ud af at der var en tom byggeplads tæt på hvor andre også parkerer, der var en ledig plads, men inden jeg fik flyttet bilen var pladsen igen optaget, så måtte jeg finde et nyt sted. Senere fik vi dog knebet os ind på den lille byggeplads. Her parkerer de overalt, ofte så tæt på gadehjørner at det er umuligt at komme forbi, men det generer tilsyneladende ikke nogen. Man parkerer her som i spanien, hvis der er en meget høj fortovskant, over 20 cm så skal der bare lidt mere tilløb, så hopper man op på kanten og parkerer så halvt på fortovet.

Restauranten Dona Barca

Den første aften valgte vi at gå ud og spise, vi havde været en tur hen langs promenaden ned til floden, men fandt en hyggelig restaurant meget tæt på vores lejlighed. Her var vi så heldig at tjeneren kunne lidt tysk, for det portugisiske er ikke noget let sprog, goddag hedder bom dia, og tak hedder obrigada, men det er så også det eneste vi kender indtil nu. Vi fik en stegt dorade, her vælger man selv en fisk ud i en glasmontre hvor dagens fisk ligger på is. Det er ikke dyrt at spise hernede, og de har mest fisk og skaldyr, det passer os fint.

På vej hjem fra byen går vi gennem de lidt skumle gader, men her er nu meget stille og fredeligt.

Rua de Fransisco Duarte

Søndag morgen fik vi morgenmaden på terassen, her er en meget flot udsigt ud over byen og alle steder sidder der storke på hustagene og de bygger reder på skorstene og hvor de nu ellers kan komme til. Vi traver en tur ud mod stranden, men har ikke rigtig nogen fornemmelse af hvor langt det er, vi kommer forbi en marina, men kan så se at vist er ret langt, så vi vender om og går så tilbage mod den gamle bydel hvor der er et virvar af utrolig smalle gader og parkerede biler overalt.

Havnefronten set fra modsatte side af floden

Tejnebåde

Notbåd

Resten af dagen laver vi ikke det helt store, vi har aftalt med Karin og Uwe at vi skal mødes mandag og tage udflugt med dem i vores bil.

Nabohuset trænger til lidt vedligehold

Mandag formiddag skriver vi til dem, men hører ikke noget, så vi tager bilen og kører ud til stranden, vi skal et godt stykke uden for byen før der er mulighed for at holde tæt ved stranden. Inde ved byen er der kun store hoteller hvor vi ikke kan komme i nærheden af kysten. Men ude i nærheden af en by der hedder Alvor  var der fint at holde og her var der en enormt lang sandstrand, her ikke mange gæster endnu, det er jo vinter, selvom vi har flot vejr og en pæn temperatur. Efter frokost fik vi kontakt med Uwe og Karin, de holder med deres autocamper i en by der hedder Silves, det er ca 15 km fra os så vi kører ud til dem og vi kører så ned til kysten hvor de er godt kendt, det er tydeligvis udpræget turistområde, men her er også meget stille lige nu.

Møde med Uwe og Karin i Carvoeiro

stranden er en blanding af kippekyst og sandstrand

Vi er i en by der hedder Carvoeiro. Herfra kører vi mod Portimao og gør holdt i Ferragudo som er en lille fiskerby på modsatte side af floden Arag.

Flot vejr

Travetur gennem Ferragudo

Ferragudo er meget velholdt

men gaderne er smalle

Det er en meget hyggelig og velholdt by. Herfra kører vi til Portimao hvor vi spiser på en restaurant helt ude ved stranden.

Restaurant Mar e Sol

Udsigt over byen fra vores terasse

Senere kører vi Uwe og Karin hjem til Silves. Næste dag henter vi dem igen, og nu vil vi køre ud mod vestkysten af Portugal, på vejen kører vi igennem et meget flot bjergområde og kommer ud til Bordeira, her er store klitter og de store dønninger fra atlanten ruller ind mod stranden.

Klitterne ved Bordeira

Surferparadis ved Bordeira

Den barske Atlanterhavskyst

Fiskerlejet Castelejo

Restauranten

Klipperne ved Cap sao Vicente

Grotterne ved Sagres

Klipperne ved Sagres

Nu følger vi kysten mod syd og kommer ned til et lille fiskerleje Castelejo hvor der en lille naturhavn, den har været kendt siden oldtiden, der er rester af  nogle boliger som munke har benyttet når de var på fiskeri fra kysten. Oppe ved vejen ligger en fiskerestaurant, der var lukket da vi ankom, men der stod at de åbnede kl 1230 og det var nu, en anden gæst ringede til restauranten og fik at vide at de åbnede kl 1230, ja men det er den nu sagde hun, nåhh jamen så åbner vi nu fik hun at vide. Vi var kun lige blevet sat ved bordet, så myldrede det til med gæster, det var åbenbart et kendt sted. Vi havde også den flotteste udsigt ud over atlanten og det var dejligt solskin. Efter frokosten kørte vi ned til Sydvesthjørnet af Portugal, Cap Sao Vicente, her står Europas kraftigste fyrtårn og lyser ud over havet, fyret er bygget på en smal klippespids 60 meter over havet, men vi har set billeder af stormvejr i 2003 hvor havvandet sprøjter op over fyrtårnet, og det er ikke kun lidt stænk, det er massivt grønt vand, men stedet ligger jo også lige ud til dybt vand og de store bølger slår med fuld kraft lige ind på den lodrette klippevæg.

Stormvejr ved Cap sao Vicente

 Vi havde nu set og oplevet så meget at vi blev enige om at køre hjem til Portimao, Uwe og Karin var med oppe og se vores lejlighed og så var vi nede i byen og spise inden vi kørte dem hjem til Silves igen.

Kirken i Sagres

Mandeltræ i blomst

Typisk Algavekyst

Gade i Portimao

Skønt gammelt hus

I dag mødtes vi med Uwe og Karin i en by nede ved kysten Armacao da Prada, det er en udpræget turistby med masser af kæmpehoteller, vi travede en tur ved stranden, og der er nogle mindre fiskerbåde som de trækker op på stranden, jeg spurgte en af fiskerne om han talte engelsk, a little bit sagde han, og jeg kunne sige det samme så vi fik en snak om fiskeri og metoder, de bruger tejner til krabber, languster og blæksprutter ellers bruger de garn som os, men maskestørrelse på kun 40 mm, de fanger en del mindre fisk som Dorade og nogle som er røde men ellers samme størrelse som Dorader. Vi spiste frokost på en restaurant ved stranden, og servitricen kunne lidt tysk, men hun var længe om at finde ud af hvor vi egentlig kom fra for sommetider talte vi dansk, sommetider tysk og med hende engelsk, men da vi gik havde hun fundet ud af det, og hun råbte Auf Wiedersehen til os. Uwe og Karin skulle nu tilbage til Manta Rota og vi kørte langs med kysten ad små  hyggelige veje og gjorde holdt ved et sted som hedder Benagil, her var en dyb slugt som førte ned til en lille sandstrand som ligger fantastisk flot inde i et hak i de høje klipper, her var læ og rigtig dejligt vejr. Herfra kørte vi så hjem til Portimao og da jeg var blevet rigtig forkølet havde vi ingen lyst til at gå ud og spise så vi havde købt en kylling som vi stegte hjemme.
De næste par dage vil vi tilbringe i Portimao, det blæser en del, men der er sol og dejligt vejr. Vi har købt blæksprutter som vi vil spise hjemme i aften, det var en stor portion, vi har nok i halvdelen, så hvis det lykkes at tilberede dem ordentligt vil vi nok ta dem to dage i træk.
Blæksprutterne stegte vi i olivenolie og knust hvidløg og de smagte rigtig godt, så det bliver også menuen i morgen.

Små lækre blæksprutter

Min forkølelse er stadig ikke forsvundet så vi nøjes med lidt små ture rundt i byen, her er meget at se på af gamle imponerende bygninger som desværre for de flestes vedkommende er noget forfaldne for at sige det mildt. Portugal var jo tidligere et meget rigt land på grund af deres kolonier overalt i verden og det ses på deres bygninger men desværre var landet for år tilbage et af de fattigste EU lande så det er gået meget tilbage for dem. Nu er her meget turisme som giver penge, af industri er fiskeindustrien betydelig, og landbrug med oliveproduktion og frugt som appelsiner også en god indtægtkilde.

Kirkegården i Portimao, her er det store mausolæer

Og her må man nøjes med en lille hylde

Flot gammel bygning

Vi er nu nået til lørdag hvor vi skal forlade lejligheden og jeg har skrevet sammen med Marina for at høre hvordan vi gør det rent praktisk, officielt skal vi være ude kl 10, men hun sagde at vi måtte selv bestemme hvornår vi tog afsted, så ville hun komme og hilse af med os. Vi regnede med at vi skulle betale for strøm, men nej det var skam med i prisen sagde hun. Vi fik en god snak med Marina og hun sagde at nå vi næste gang kom til Portimao skulle vi bare ringe direkte og aftale lejen, så slap hun for at betale til Airbnb og det var deres mening at selv stå for udlejningen i fremtiden.
Nu var det så ud på landevejen i retning mod Faro hvor jeg havde aftalt med den nye husvært Antonio at vi ville ankomme kl 13, så vi var i god tid, men vi vidste jo ikke hvordan der er at finde rundt i Faro, det viste sig nu at være let og gaderne var ikke så smalle som i Portimao, vi fandt hurtigt huset, men der var ingen ledige p pladser i nærheden så vi holdt på et lille torv i nærheden, kl var kun 1130 så vi fandt en lille restaurant hvor vi ville ha en let frokost, der var en fiskesuppe på menukortet, og det så jo ret let ud, tjeneren spurgte om vi ville ha den som portugiserne spiser den eller som turisterne, jeg spurgte hvad er forskellen, i Portugal skærer vi brødet i tern og putter i suppen sagde han, ok det prøver vi. Og så fik vi ellers en kæmpe portion med masser af fiskekød, rejer muslinger og andre skaldyr, vi kunne dårligt spise det hele, og da tjeneren kom sagde vi at det var alt for meget, her i Portugal skal folk være mætte når de går ud og spise sagde han. I øvrigt kostede det ikke ret meget at spise her.
Nu er kl 13 og vi går op til huset, her er ejerne kommet, et par søde mennesker på omkring 60 år vil vi antage. Vi blev vist rundt i huset som er ca 100 år gammelt, og enormt hyggeligt, det er rigtig Portugisisk stil, enormt højt til loftet (4meter) og kun små vinduer hvor der er persienner for og skodder, de ha tydeligvis problemer med varmen om sommeren, lige nu er her ret koldt, men her er mange elvarmere og vi skulle bare bruge dem sagde Antonio. Alt er rent og pænt og meget velholdt, huset er tydeligvis bygget af nogen med penge og en stor del af møblementet er stadig det originale. Huset ser ud som man blot er flyttet ud og har efterladt alt som det var, i skal bare benytte jer af alt i huset fik vi at vide, masser af bogreoler, men alle bøger er på Portugisisk så det får vi ikke meget ud af, men i kan da se billederne sagde Antonio. Jeg fandt senere ud af at der var en masse tekniske lærebøger fra 1948 - 1950,
Det var meget om maskinteknik, og en masse om konstruktion af dampmaskiner og damplokomotiver. Vi gætter på at Marias bedstefar har bygget huset og at hendes far har været ingeniør, muligvis ved jernbanerne, men det må vi ha spurgt værterne om når vi møder dem igen.
I går var Vibeke så også blevet rigtig forkølet og vi gik kun en lille tur ned til havnen, her var et minitog som kørte turister rundt i byen, vi hoppede på og fik en rundtur, men desværre kun hvor vi allerede havde været, og i vognen var der tre Portugisiske par som var meget højrøstede og kun lige accepterede at vi var der så da der var et lille stop stod vi af og gik hjem igen. Om eftermiddagen gik vi igen tur rundt i byen. Her er ikke den rigtig gamle bydel som vi oplevede i Portimao, her er mange gamle huse, men de er mere spredt og indimellem ligge der store højhuse, ikke nær så charmerende som Portimao.
Mandag er Vibekes helbred stadig ikke for godt, men vi går en tur ned på havnen for at besøge et Marine museum, vi så på nettet at der var åbent fra 9 - 12, men vi kunne først ikke finde museet, så fandt vi havnekontoret, og her stod to betjente udenfor og snakkede, jeg spurgte den ene om han talte engelsk, nej kun lidt tysk var svaret, det var jo heldigt så vi fik at vide at der først var åbent på museet fra kl 1430. Hjem til frokost og en middagssøvn og så gik vi derned igen, der stod en ung officer i vagten, vi måtte skrive vores navne i en protokol for at få lov til at komme ind i museet, til gengæld var entreen gratis og en vagt fulgte os hele vejen rundt. Bortset fra det så var det meget spændende at se en masse skibsmodeller, modeller af fiskeredskaber og forklaringer om deres fiskerimetoder gennem tiden. Bagefter gik vi en tur op gennem byen og gik ind i den katolske kirke, her kostede det til gengæld 4 euro at komme ind og altertavlen var under restauration, men bagved kirken var der et gammelt kapel, det var noget makabert, da der var bygget to ret store huse hvor man i stedet for mursten havde brugt knoglerne fra gamle døde munke, sågar kranierne var muret ind, forklaringen var at man fra gammel tid manglede gravplads og så havde munkene foreslået at man kunne grave deres tidligere kollegers knogler op så der var plads til nye. Man kunne jo ikke bare smide knoglerne ud så derfor valgte de at bygge et par mindre huse af resterne.
Til aften valgte vi at gå ud og spise, vi var inde i en tapasrestaurant og det var et hyggeligt sted.
Tirsdag
I dag kører vi til Rota Manta hvor vi skal mødes med Uwe og Karin samt Rien og Joke fra Holland, de to bor i et lejlighedskomplex i 6 uger hvert år.
På vej derud var vi i god tid og valgte at køre forbi en mindre havneby på vejen, her er et kæmpe  floddelta og havnen ligger meget langt fra havet, men her var en stor fiskeauktion, her var alle mulige spændende fiskearter, og igen oplevede vi at så snart jeg siger at jeg fisker i Danmark, så vil de meget gerne fortælle en masse om deres fiskeri.
Da vi kom til Manta Rota mødtes vi hos Rien og Joke og snakken gik lystigt, til frokost var vi på en restaurant, her var vildt mange mennesker, de fleste var lokale håndværkere som holdt middagspause her, og priserne var meget fornuftige og maden var rigtig god, senere gik pigerne en lang tur langs stranden og vi mænd fik en snak ved autocamperen. Da det var ved at være sidst på dagen valgte vi at køre hjemover, vi nåede lige at komme hjem før det blev mørkt, der var meget trafik, men det er altid lettere at finde vej når det er lyst. I aften hentede vi færdig mad i den lille restaurant Crazy Chicken lige ved siden af vores hus.
I dag Onsdag kørte vi først ud forbi lufthavnen, men før lufthavnen er der en meget stor rundkørsel hvor flere store veje krydser, her gik vores GPS amok, vi havde lavet en rute, men lige da vi kørte ind i rundkørslen forlængede den selv ruten så vi skulle igennem alle krøllerne i kløverbladet, så der måtte vi selv ta over, det var lidt af en udfordring midt i myldretiden og det er virkelig mylder her. Nå, vi kom mod lufthavnen og så var der ro igen, man kan køre rundt om den og komme ud til stranden, det er meget specielt område som kaldes Rio Formosa, det er en meget lang smal sandtange ud mod havet, og bagved er der et stort område som er et floddelta, der er enormt fugleliv her og på sandtangen er der mange huse, dels fastboende og også mange feriehuse, vi havde faktisk kigget på huse her da vi planlagde turen, men der er 10km ind til byen, så vi opgav det igen. Da vi kom herud var det lavvande, og da vi lige nu har fuldmåne betyder det at vi har springtid som gør at forskellen mellem høj og lavvande er størst, her er lidt over 3m forskel så der var tørt alle steder bag sandtangen, her gik folk og samlede muslinger, men vi har ikke gummistøvler med, så vi køber dem i supermakedet Pingo Doce som ligger lige ved siden af vores hus. Fra stranden kørte vi så lidt ind i landet til en lille by som hedder Lulé, vi havde hørt om den og det var også en meget fin gammel by som dog var større end vi havde fået fortalt. Huse og veje var i meget fin stand, mange veje var helt nye, der var også en helt ny rundkørsel i udkanten af byen, meget stor og flot, men der var kun en vej som passerede den, så det var lidt svært at se meningen med den. I byen så vi på en del gamle bygninger, ofte er det sådan her at kirkerne som jo er katolske er ombygget eller bygget på pladser hvor der tidligere har ligget muslimske moskeer. Muslimerne havde i 1200 tallet invaderet hele den iberiske halvø, men blev så efterhånden fordrevet. Så her var et meget gammelt kirketårn indrettet i det der før havde været en minaret.
Vejret i dag er rigtig fint med masser af sol, så vi kører hjem først på eftermiddagen for at nyde solen på vores terrasse, på vej ind gennem den snævre del af Faro driller GPSen igen, den kunne ikke følge med i alle svingene i de små gader, så når vi holder ved et vejkryds bliver den ved med at give kommandoer til sving vi forlængst har været igennem.
Vi havde i supermarkedet set at de havde skaldyrsblandinger som så spændende ud så vi valgte at lave mad hjemme og det var rigtig godt.
Vi gik mange turen rundt i Faro, og vi kom ind i et gammelt borgområde, her viste det sig at der lå en stor katedral, et imponerende bygningsværk fra 1200 tallet, vi kunne komme op i tårnet og der var en flot udsigt over byen og ud over Rua Formosa som er det store floddelta udenfor byen. Der var også et museum inde i katedralen og der var mange flotte ting fra gammel tid. Her var iøvrigt også et kapel hvor der til murene var brugt knogler og kranier fra gamle munke.
Det er altid lidt af en kamp at finde en P plads når man bor midt i en by hvor alle har en bil. Vi måtte i første omgang stille bilen et stykke væk i en rundkørsel, her er godt nok ingen pladser, men når først nogen begynder at stille bilen langs med den store krans midt i rundkørslen varer det ikke længe før her er fuldt og det ser ud til at politiet accepterer det. Lidt senere så vi at en plads lige uden for vores hus var blevet ledigt så jeg skyndte mig at hente bilen imens Vibeke holdt øje med at ingen snuppede pladsen, for så måtte jeg skynde mig tilbage til rundkørslen, men det lykkedes. Senere på aftenen var der vildt mange gæster på den lille restaurant ved siden af, og så stiller de bilerne i et virvar, man de fleste skal jo væk igen, så det går alligevel, vi så lige at Maria som ejer huset også var henne for at købe mad, og vi råbte lige hej til hinanden, hun kan jo ikke andet end Portugisisk, så vi kan desværre ikke tale med hende.
I dag vælger vi at blive i Faro da Vibeke nu er blevet rigtig forkølet, vi gik et par småture rundt i byen og fik handlet i det nærliggende supermarked.
Faro er ca dobbelt så stor som Portimao, men ikke nær så charmerende da der er bygget en masse store moderne bygninger ind mellem de gamle huse.
I dag kørte vi ud til Olhäo hvor der er et stort fiskemarked, det er meget spændende at se alle de fiskearter som vi slet ikke kender hjemmefra. Vi købte nogle store rejer som vi tog hjem og kogte til frokost.
Vi skal hjem i morgen og resten af dagen går med at få pakket alle vores ting ned i den ene kuffert vi har med, den er til gengæld fyldt til bristepunktet. Vi har aftalt med værterne at vi i morgen bare smider nøglen ind genem brevsprækken når vi forlader huset. Vi skal være i lufthavnen omkring kl 7, men først skal vi ha afleveret vores bil ved Europcar, det gik nu meget hurtigt, de sender afregningen via email senere. I lufthavnen var der ikke mange mennesker endnu, vores flyver er dagens første og vi er i meget god tid.
Check in og security control gik meget let og så var det bare at vente til vi kunne komme ombord på flyet.
Vi havde en fin og rolig flyvetur op gennem Europa og mellemlandede i Køln Bonn lufthavnen. Kort før landingen meddelte styrmanden at vi ville lande om ca 10 min. i Düsseldorf , alle kiggede på hinanden, vi havde da booket til Køln, men efter et par minutter lød det: Dette er kaptajnen, uanset hvad min styrmand har lige sagt, så lander vi i Køln om få minutter. Så var der jubel i flyveren, Düsseldorf og Køln er jo bekendt for ikke at kunne døje hinanden så vi ved ikke om det var en fortalelse eller om styrmanden var fra den ene by og Kaptajnen fra den anden by.
Vi kom ret hurtigt videre med næste fly til Hamborg og derfra med tog til Flensborg hvor Jan og Nete hentede os.