På Rhinen med m/s Michaela

Jeg har i mange år godt kunne tænke mig en tur med et fragtskib på en flod. Jeg var så heldig at Vibeke og børnene gav mig penge til en sådan tur da jeg fyldte 70. Jeg fandt ud af at der er nogle få skibe som tager passagerer med og jeg kontaktede Skipperen på et skib der hedder Michaela og vi aftalte at vi kunne komme med fra den 23 - 30 september.
21. Sep.
Vi er nu på vej med toget fra Flensburg til Essen, det var et sammentræf af en masse omstændigheder som gjorde at vi tager to overnatninger på hotel her og mandag morgen kører vi med Flixbus til Dortmund hvor Michaela ligger og laster skrot til Kehl i sydtyskland.
I Essen fandt vi vores hotel som ligger lige ved banegården, det var et meget pænt firestjernet hotel hvor alt var pænt og rent. Vi skal blive her til mandag morgen hvor vi tager toget til Dortmund. Weekenden var det meget fint sommervejr med temperaturer op imod 28 grader, men de næste dage skal det regne men pyt vi skal jo være indendørs på skibet. Søndag gik vi en tur i Essen og her var et arrangement imod rasicme og diskriminering. Her var mange nationaliteter samlet og der blev lavet mad fra de forskellige lande, vi fik portugisisk mad.

Portugisisk mad

Og så kom et kamerahold fra RuhrTV og spurgte om jeg ville svare på nogle spørgsmål, så jeg blev TV star for en kort bemærkning, da de så fandt ud af at vi selv kom fra et grænseområde hvor sammenarbejde fungerer meget fint var de meget begejstrede. Om eftermiddagen tog vi med en dobbeldækkerbus på en byrundtur, det var meget spændende at høre om Ruhrdistriktets historie.
23-9
I dag mandag skal vi med enFlixbus til Dortmund, men ved busterminalen fandt vi ud af at vi rent faktisk skal med et Flixtog. Det tog kun 20 min så var vi ved Dortmund hbf. Vi tog en taxi, men chaufføren kunne ikke køre fordi han skulle ha en adresse, jeg sagde jeg godt kunne guide ham, men det var han nu ikke meget for. Til sidst lykkedes det få ham overtalt og snart var vi ved havnen og kunne se Michaela, men han var meget utryg ved at vi skulle ombord på sådan en tingest. Chaufføren var indvandrer og nu havde jeg netop i går svaret på spørgsmål om mit syn på dem, i dag ville jeg nok havde svaret anderledes.

Skippers bil løftes ombord 

Ombord blev vi modtaget af styrmanden Michael, skibet er i en virkelig fin stand og alt er pænt og rent, man skifter til indefodtøj ved døren. Vi har fået to fine kamre til rådighed med eget badeværelse. Styrmanden Michael bor i forenden af hovedskibet og de to polske matroser bor på lægteren.

Lidt om skibet:
Skibet består som nævnt af et hovedskib med maskine og aptering hvor Skipperen Christian Pawliczek og styrmanden Michael og en matros Henning bor, her er vi også  indkvarteret .
 Skibet hedder m/s Michaela og Lægteren Michaela1.
Tilsammen er længden 171 meter og bredden er 9,5 meter. og samlet lasteevne er 3693 ton
Hovedmaskinen yder 1632 hk, derudover er der flere hjælpemaskiner.
Skroget er bygget i Breslau i Polen i 1996 og færdigapteret i Papendrecht i Holland.

Hovedskibet er 85 meter langt og har en dybgang på 3,17 meter, laster 1642 ton
har radar, men kan også vise radarsignalet fra lægterens radar, fremdrift sker med to MTU maskiner på hver 816 hk via azipod drev med skruedyse, derudover har den også en bowthruster som også er azipod

Lægteren er 95 meter lang og har en dybgang på 3,16 meter, laster 2051 ton.
lægteren kan sejle selv ved havnemanøvrer og har radar og bowthruster.

Vi skal laste lidt mere skrot, det er drejespåner så det er ikke noget gammelt rustent stads. Vi skal sejle  ved middagstid fordi vi ikke må sejle på Rhein - Hernekanal på bestemte tidspunkter, det der er problemet er at et stykke af kanlen er ret smalt og er derfor ensrettet, 3½ time i den ene retning og 3½ time i den anden retning, vi må vente indtil kl 22 før vi må sejle fra Dortmund - Emskanalen. Reglerne her er meget gammeldags for i dag har alle skibe AIS og derfor kan man se om der overhovedet kommer nogen modgående, men der er ikke noget at gøre vi må vente til kl 22. Christian siger at han sejler nå han kan se at der ikke er nogen i kanalen og nye kan ikke nå igennem før kl 22.

Skibshunden Aron

Vi fik smidt løs og skulle hen og koble lægterne på, Skipperen Christian sejlede hovedskibet ind i hækken på lægterne, der er nogle små gummiklodser som fendere og så bliver de to dele holdt sammen af to wirer, derudover er der en del kabler som kobles sammen. Forrest i lægteren står der en 75 kW generator som leverer strøm til det hele. Der er en tilsvarende generator i hovedskibet men den bruger de ikke for den larmer ude i beboelsen. Generatoren forude generer kun de to polske matroser.

960 tons jernskrot

Sammenkobling med lægteren

Wirerne stramme hårdt op

Det er godt nok imponerende at stå i styrehuset og se stævnen på lægteren laaangt forude, helt nøjagtig 171 meter især når man tænker på at vi skal sejle på kanaler som kun er 32-50 meter brede og snor sig gennem landskabet. Christian håndstyrer med et joystick og skibet reagerer utrolig hurtigt på roret, han holder stævnen midt i løbet og korrigerer så med agterenden. I sagens natur kan han ikke se præcist hvor stævnen er, men der sidder en radarantenne helt ude i stævnen på lægteren og den bliver brugt til at se stævnens placering. Da vi kom til en sluse der hedder Waltrop startede han bovthrusteren, men det var kun for en sikkerheds skyld, den blev ikke brugt. Forude stod styrmanden i bagbord side og fortalte over vhf hvor stor afstanden var til sidemuren i slusen og agterud stod matrosen i styrbord side og fortalte hvor stor afstanden var der, det var smart for ved at de to gav meldinger hele tiden viste han straks hvem det var  når der blev sagt bb2 meter ja så var det jo forenden og stb1meter så var det en melding der kom agterfra. Slusekammeret er 182 meter langt så der er god plads i længden. Vi begyndte straks nedslusningen på Ca. 14 meter, i denne sluse er der pullerter i siden som følger vandstanden, så behøver man ikke at justere fortøjningerne. Efter slusen måtte vi lægge ind til nogle duc, dalber for der er ensretning i et stykke af den næste kanal og i vores retning må vi først sejle efter kl 22. Vi gik i land og travede en tur, vi ved ikke hvornår vi får mulighed igen. Videre i kanalen kommer vi til slusen Herne Ost. efter slusen går vi ind og fortøjer, vi sejler ikke natten igennem, i  morgen skal vi videre og ud på Rhinen og følge den ned sydpå til Kehl.

Slusen i Waltrop

I apteringen agterude er der god plads og det er godt indrettet, det er et stort rum med kabys, messe og opholdsstue, vi kan benytte det hele som vi har lyst til.

Messen

Tv stuen

Slappe af hjørnet

Vi er nu på vej gennem Rhein Herne kanalen efter at vi har overnatte ved siden i kanalen. 

Kort før solopgang

Vi stod op ved 7 tiden og vejret ser ret pænt ud selvom de har lovet regn i dag. Vi fortsætter til slusen i Oberhausen, her er et par timers ventetid så vi var lidt i land for at røre benene lidt. 

Venter ved slusen i Oberhausen

Efter slusen fortsætter vi mod Duisburg, hvor der er en enkelt sluse og derfra Rhinen, udsejlingen i Rhinen er lidt vanskelig med sådan et langt skib, for vi kommer inde fra et strømfrit farvand og ud hvor der pludselig er 3-4 knob strøm fra siden og vi skal op imod strømmen, så her var brug for alt hvad maskinen kunne yde indtil vi lå ret imod strømmen. man kalder iøvrigt de to retninger for hhv. zu Berg eller zu Tal. Dem der sejler zu Berg har vigepligten fordi Talfahrerne har svært ved at manøvrere. Lidt før en krumning meddeler man således at vi kommer så andre skibe er klar over vores tilstedeværelse. Dette er også noget forældet, men det er pligt på Rhinen, en melding lyder fx sådan: Schubverband Michaela bei St. Goar zu berg. Der forventes intet svar, det er kun et opmærksomhedssignal. VHF bruges iøvrigt ikke meget og der benyttes andre kanaler end vi er vant til, fx bruges kanal 16 kun til nødopkald, og det vil sige at det kun er landstationerne som kan reagere på dette.

Rhinen er meget bredere end de kanaler vi kommer fra men til gengæld løber der er kraftig strøm imod os så vi kan kun holde 5,4 knob men sådan er det for det meste. Der er heller ikke for meget vand i øjeblikket i området fra Duisburg til Koblenz, derfor kunne vi ikke tage fuld last i Dortmund. 

Jeg havde lovet vores sejlervenner Jörg og Susanne fra Düsseldorf at give besked når vi passerer byen, så ville de komme ned og vinke til os fra flodbredden. Jeg skrev et par timer før vi passerede men Jörg skrev at han desværre havde et møde med en kunde så det kunne ikke lade sig gøre. Lidt efter kom der en SMS og der stod: jeg står ved Benrath slottet. Det var Susanne som var ude og lufte hunden Frodo, så vi fik vinket og Frodo gøede ud til os.

Fra Düsseldorf gik det så videre mod Leverkusen og kort tid derefter kunne vi så se Køln,  vi går ind og lægger os i et roligt havnebassin, her bliver hunden Aron luftet desværre regner det en del nu så det blev ikke til nogen gåtur, men vi fik en god nattesøvn. I morgen starter vi kl 0500. Det har været en meget spændende tur, både i Rhein Herne kanalen men også Rhinen var meget interessant at opleve fra søsiden.

I dag havde vi passeret Køln da vi stod op, vejret ser fornuftigt ud og vi nærmer os Bonn som ikke syner af ret meget set fra vandsiden. Senere passerer vi Deutsches Eck, det er her at floden Mosel løber ind i Rhinen. Nu ændrer terrænet sig og der begynder at komme en del bjerge og på sydskråningerne er der vinmarker. Vi passerer Königswinter og lidt senere Remagen, her står stadig resterne af en gammel jernbanebro som tyskerne sprængte i slutningen af anden verdenskrig for at undgå at amerikanske tropper kom over Rhinen, officererne som stod for sprængningen ville spare dynamit og broen blev ikke helt ødelagt, alle officerer blev skudt for tjenesteforsømmelse. Vi kommer nu til bjergområdet, på begge sider af Rhinen er der stejle bjergskråninger og masser af vinmarker. I dag stopper vi lidt tidligere for der er ikke mange steder vi kan lægge til men vi går for anker, der er en kort strækning hvor vi kan ankre, foran os lå allerede et andet skib men der var plads til os også. Der løber meget strøm men vi ligger helt stille og der er fuldstændig ro her ombord, vi kunne gå en tur rundt på skibet inden det blev mørkt. 

Vi er lidt nord for det kendte sted Lorelei, men næste morgen starter vi tidligt og vi stod ikke op før vi var kommet et godt stykke videre da det jo var mørkt, imens vi lavede morgenmad passerer vi Loreley, men blev først klar over det noget senere.

 Videre i et utroligt smukt bjergområde hvor der ligger mange gamle slotte og borge op ad bjergskråningerne. Vi passerer Bingen som ligger på vores styrbords side og lidt efter Rüdesheim på bagbord side. Her slutter bjergområdet og nu er terrænet fladt og Rhinen er bred så der er ikke så meget at se på. Længere fremme passerer vi Karnevalsbyen Mainz

Vores mål for i dag er smide anker ved Mannheim, vi sejler kun Ca. 7km/t da vi har en kraftig modstrøm og da vi ankommer til Mannheim er det næsten blevet mørkt. Vi smider to ankre for at være sikre på at de holder. Lige overfor ligger Ludwigshafen hvor kemifabrikken BASF har deres kæmpe fabriksområde, det er ca 8 km langt og 2 km bredt. Et stort virvar af kemiske procesanlæg som ser meget skræmmende ud ved nattetide med alle de høje skorstene med røg og flammer. 

BASF kemifabrik i Ludwigshafen

På vores ankerplads er der helt roligt og vi fik igen en rolig nats søvn. 

Fredag morgen fortsætter vi igennem et område hvor der ikke er nær så meget industri som vi har set de foregående dage, til gengæld er der så meget mere natur, vi kommer forbi Karlsruhe og senere kommer vi til en af de få sluser på Rhinen, Iffezheim Rheinschleuse. her er Rhinen grænse mellem Tyskland og Frankrig, så på styrbords flodbred er det nu fransk område.

Videre fremme kommer vi til Schleuse Gambsheim, i virkeligheden ligger slusen helt ud i siden af kanalen og ligger derfor i Frankrig, men det ændrer jo ikke noget da det hele jo er EU

Klokken nærmer sig nu 22 men Christian  vil fortsætte til Kehl fordi vi skal rejse i morgen formiddag så for ikke at skulle meget tidligt op vælger han at gå til Kehl i aften. På lang afstand kan vi se stålværket som arbejder i døgndrift.Vi lægger først til ved Stålværkskajen for at de kan tage prøver af vores last, men vi skal ikke losse før i næste uge så vi går om i en rolig del af havnen og fortøjer.

Stålværket i Kehl

Lørdag morgen pakker vi vores ting og gør klar til at afmønstre, vi har fundet ud af at vi skal med bus til Offenburg og herfra med tog til Hamborg, men Christian skulle alligevel til Offenburg så han tager os med , men da vi skulle køre ville hans ret nye Audi ikke starte, pokkers, men vi fandt ud af at batteriet ikke duede mere, vi lånte et fra en af bowthrusterne og et par startkabler, og så afsted mod Offenburg. Vi skulle med et tog kl 12, og nu gik det hurtigt op gennem Tyskland med ICE toget der kører 200 km i timen, Det var jo en forskel til vores sølle 6 - 8 km i timen med Michaela, men det har været en fantastisk god tur sammen med en meget rar besætning og meget fine forhold ombord.

I