Turen til Algavekysten
Vi har længe overvejet at holde en ferie i Portugal, vi har tidligere været ved Lissabon men vi kunne godt tænke os at komme ned i den sydlige ende af landet hvor klimaet efter sigende skulle være fint her i Februar måned. Vores sejlervenner Uwe og Karin kører hver vinter til området med autocamper og et Hollandsk sejlerpar Rien og Joke bor længere tid i en lejlighed, så det kunne jo være hyggeligt at ta turen derned og hilse på vennerne.
|
Den gamle jernbanebro i Portimao |
|
Forrest landevejsbroen og bagest motorvejsbroen over floden |
Vi undersøgte mulighederne og fandt ud af at vi kan leje en mindre autocamper, eller vælge at bo i en lejlighed som vi kan leje gennem Airbnb.
Valget faldt på det sidste og nu da vi er hernede er vi glade for at vi fravalgte autocamperen, her er vildt mange autocampere her og terrænet og de ofte meget smalle gader gør det til en kæmpe udfordring at komme rundt med en større bil.
Vi har tidligere benyttet Airbnb og været godt tilfredse med det så vi begyndte at søge på forskellige lejligheder, priserne er generelt meget lavere her end i DK.
Vi vil tage en tur på 14 dage og leje en bil så vi kan komme rundt og se naturen hernede. Vi flyver fra Hamburg til Faro som ligger ca. midt på Algavekysten. Den flyrejse vi har booket starter kl 0705 fra Hamburg så vi må tidligt op , vores svigersøn Jack kører os til lufthavnen, så slipper vi for at betale for parkering i de 14 dage hjemrejsen er kl 0800 fra Faro så vi vælger at tage den første uge hernede i en lejlighed i Portimao som er en ret stor by der ligger 65 km fra lufthavnen, så passer tiden fint da vi lander i Faro kl 12 og vi kan overtage lejligheden kl 15, når vi skal hjem er det fint at være tæt på lufthavnen så derfor vil det passe fint at vi bor den sidste uge i Faro så vi kan aflevere bilen inden afgang.
På forhånd havde vi fået en masse praktiske oplysninger om lejlighed og parkeringsmuligheder fra begge udlejere og al kommunikation foregår gennem Airbnb, da vi ikke er så stærke i det Portugisiske sprog, ja vi fatter stort set ikke et ord af hvad de siger så er det fint at vi kan skrive på engelsk med værterne.
Turen herned forløb uden nogen problemer, vi havde en mellemlanding i Brussel som er en ret stor lufthavn, men vi havde god tid til flyskiftet, og vi landede præcist kl 12 i Faro, her fik vi hurtigt vores bagage og fandt Europcar hvor vi fik bilen udleveret,
|
Vores lejebil |
og så gik det ellers afsted mod Portimao ad store fine veje, men de største veje er betalingsveje så vi er nu begyndt at vælge de mindre veje. Vi havde taget vores egen GPS med og der er kort over Portugal i den, så det burde ikke være noget problem, men det skulle nu senere vise sig at de fine gader som er vist på GPSen ofte er meget smalle gader hvor der dårligt er plads til en lille Polo. Vi havde fundet ud af hvor lejligheden ligger, men vi missede en afkørsel fra den store hovedvej N125 og så kom vi ind midt gennem byen, uha hvor var det svært at holde styr på alle de små gader, mange er ensrettede og nogle er for smalle til en bil, desuden kunne GPSen ikke altid følge med, nogen gange giver den ordrer længe efter at vi er nået målet.
|
Vores gade |
Vi fandt adressen og vi var der en halv times tid før, vi kan overtage lejligheden kl 15 og Marina som værten hedder ville komme og tage imod os. Vi parkerede nede ved floden på en plads som vistnok var gratis, men en portugiser vi kontaktede var heller ikke sikker på om det var en betalingsplads eller den var fri. Vi gik op gennem de små smalle gader og fandt hurtigt adressen. Gaden er meget smal og en del af husene ser meget faldefærdige ud, men vores hus havde en pæn facade så det ser ok ud. Der var ingen som reagerede på dørklokken, men vi ventede lidt, klokken var heller ikke 15 endnu, så kom en håndværker ud af huset og han gjorde tegn til at han ville kontakte Marina, hun ville komme om 5 min. fik vi at vide, Marina kom lidt efter og bød os velkommen, hun var vældig sød og talte engelsk, vi skulle endelig kontakte hende hvis vi havde spørgsmål. Lejligheden er meget fin, det er et meget gammelt byhus, men alt bag facade er nyt og der er tre lejligheder til udlejning, det er kun 1. Sal hvor vi skal bo den nederste lejlighed er tom og den øverste er ved at blive sat i stand. Der er indimellem lidt støj fra håndværkeren som går der oppe, men det kan vi godt leve med.
|
Udsigt fra Terassen |
Øverst oppe er der en dejlig tag terasse hvor vi har udsigt ud over byen og floden Arade
|
En af de større gader i byen |
I dag hvor vi er ankommet har vi ikke så meget energi mere, vi stod op kl 0220
og nu har vi stillet tiden en time tilbage, så vi går lidt rundt og kigger på
nabolaget og langs havnefronten, vi fandt også en lille butik hvor vi fik købt
det nødvendige proviant så vi kunne få morgenmad. Aftensmaden fik vi på en
fiskerestaurant ved floden, vi fik dorade men fandt ud af at priserne her i
midtbyen nok er lidt højere end normalt. Nå pyt vi finder nok noget andet de
næste dage. Det blev tidlig sengetid og næste morgen sad vi på tag terassen og
spiste morgenmad i det flotteste solskin, det er lidt køligt men hvor man sidder
i solen er det rigtig fint. Her er rigtig mange storke her i byen, i aftes så vi
en stor flok som vi troede var ørne, men nu kan vi se at det er storke. Som børn har vi
jo altid fået at vide at storkene fløj til ægypten om vinteren for at hente de
små børn, men det passer altså ikke.
|
Her er storke overalt |
Vi fik parkeret vores bil i en
nærliggende gade som var lidt bredere end vores, men dog ikke det bedste sted,
her til morgen fandt jeg så ud af at der var en tom byggeplads tæt på hvor andre
også parkerer, der var en ledig plads, men inden jeg fik flyttet bilen var
pladsen igen optaget, så måtte jeg finde et nyt sted. Senere fik vi dog knebet
os ind på den lille byggeplads. Her parkerer de overalt, ofte så tæt på
gadehjørner at det er umuligt at komme forbi, men det generer tilsyneladende
ikke nogen. Man parkerer her som i spanien, hvis der er en meget høj
fortovskant, over 20 cm så skal der bare lidt mere tilløb, så hopper man op på
kanten og parkerer så halvt på fortovet.
|
Restauranten Dona Barca |
Den første aften valgte vi at gå ud og
spise, vi havde været en tur hen langs promenaden ned til floden, men fandt en
hyggelig restaurant meget tæt på vores lejlighed. Her var vi så heldig at
tjeneren kunne lidt tysk, for det portugisiske er ikke noget let sprog, goddag
hedder bom dia, og tak hedder obrigada, men det er så også det eneste vi kender
indtil nu. Vi fik en stegt dorade, her vælger man selv en fisk ud i en
glasmontre hvor dagens fisk ligger på is. Det er ikke dyrt at spise hernede, og
de har mest fisk og skaldyr, det passer os fint.
På vej hjem fra byen går vi gennem de lidt skumle gader, men her er nu meget stille og fredeligt.
|
Rua de Fransisco Duarte |
Søndag morgen fik vi
morgenmaden på terassen, her er en meget flot udsigt ud over byen og alle steder
sidder der storke på hustagene og de bygger reder på skorstene og hvor de nu
ellers kan komme til. Vi traver en tur ud mod stranden, men har ikke rigtig
nogen fornemmelse af hvor langt det er, vi kommer forbi en marina, men kan så se
at vist er ret langt, så vi vender om og går så tilbage mod den gamle bydel hvor
der er et virvar af utrolig smalle gader og parkerede biler overalt.
|
Havnefronten set fra modsatte side af floden |
|
Tejnebåde |
|
Notbåd |
Resten af
dagen laver vi ikke det helt store, vi har aftalt med Karin og Uwe at vi skal
mødes mandag og tage udflugt med dem i vores bil.
|
Nabohuset trænger til lidt vedligehold |
Mandag formiddag skriver vi
til dem, men hører ikke noget, så vi tager bilen og kører ud til stranden, vi
skal et godt stykke uden for byen før der er mulighed for at holde tæt ved
stranden. Inde ved byen er der kun store hoteller hvor vi ikke kan komme i
nærheden af kysten. Men ude i nærheden af en by der hedder Alvor var der fint
at holde og her var der en enormt lang sandstrand, her ikke mange gæster endnu,
det er jo vinter, selvom vi har flot vejr og en pæn temperatur. Efter frokost
fik vi kontakt med Uwe og Karin, de holder med deres autocamper i en by der
hedder Silves, det er ca 15 km fra os så vi kører ud til dem og vi kører så ned
til kysten hvor de er godt kendt, det er tydeligvis udpræget turistområde, men
her er også meget stille lige nu.
|
Møde med Uwe og Karin i Carvoeiro |
|
stranden er en blanding af kippekyst og sandstrand |
Vi er i en by der hedder Carvoeiro. Herfra kører vi
mod Portimao og gør holdt i Ferragudo som er en lille fiskerby på modsatte side
af floden Arag.
|
Flot vejr |
|
Travetur gennem Ferragudo |
|
Ferragudo er meget velholdt |
|
men gaderne er smalle |
Det er en meget hyggelig og velholdt by. Herfra kører vi til
Portimao hvor vi spiser på en restaurant helt ude ved stranden.
|
Restaurant Mar e Sol |
|
Udsigt over byen fra vores terasse |
Senere kører vi
Uwe og Karin hjem til Silves. Næste dag henter vi dem igen, og nu vil vi køre ud
mod vestkysten af Portugal, på vejen kører vi igennem et meget flot bjergområde
og kommer ud til Bordeira, her er store klitter og de store dønninger fra
atlanten ruller ind mod stranden.
|
Klitterne ved Bordeira |
|
Surferparadis ved Bordeira |
|
Den barske Atlanterhavskyst |
|
Fiskerlejet Castelejo |
|
Restauranten |
|
Klipperne ved Cap sao Vicente |
|
Grotterne ved Sagres |
|
Klipperne ved Sagres |
Nu følger vi kysten mod syd og kommer ned til
et lille fiskerleje Castelejo hvor der en lille naturhavn, den har været kendt
siden oldtiden, der er rester af nogle boliger som munke har benyttet når de
var på fiskeri fra kysten. Oppe ved vejen ligger en fiskerestaurant, der var
lukket da vi ankom, men der stod at de åbnede kl 1230 og det var nu, en anden
gæst ringede til restauranten og fik at vide at de åbnede kl 1230, ja men det er
den nu sagde hun, nåhh jamen så åbner vi nu fik hun at vide. Vi var kun lige
blevet sat ved bordet, så myldrede det til med gæster, det var åbenbart et kendt
sted. Vi havde også den flotteste udsigt ud over atlanten og det var dejligt
solskin. Efter frokosten kørte vi ned til Sydvesthjørnet af Portugal, Cap Sao
Vicente, her står Europas kraftigste fyrtårn og lyser ud over havet, fyret er
bygget på en smal klippespids 60 meter over havet, men vi har set billeder af
stormvejr i 2003 hvor havvandet sprøjter op over fyrtårnet, og det er ikke kun lidt
stænk, det er massivt grønt vand, men stedet ligger jo også lige ud til dybt
vand og de store bølger slår med fuld kraft lige ind på den lodrette klippevæg.
|
Stormvejr ved Cap sao Vicente |
Vi havde nu set og oplevet så meget at vi blev enige om at køre hjem til
Portimao, Uwe og Karin var med oppe og se vores lejlighed og så var vi nede i
byen og spise inden vi kørte dem hjem til Silves igen.
|
Kirken i Sagres |
|
Mandeltræ i blomst |
|
Typisk Algavekyst |
|
Gade i Portimao |
|
Skønt gammelt hus |
I dag mødtes vi med Uwe
og Karin i en by nede ved kysten Armacao da Prada, det er en udpræget turistby
med masser af kæmpehoteller, vi travede en tur ved stranden, og der er nogle
mindre fiskerbåde som de trækker op på stranden, jeg spurgte en af fiskerne om
han talte engelsk, a little bit sagde han, og jeg kunne sige det samme så vi fik
en snak om fiskeri og metoder, de bruger tejner til krabber, languster og
blæksprutter ellers bruger de garn som os, men maskestørrelse på kun 40 mm, de
fanger en del mindre fisk som Dorade og nogle som er røde men ellers samme
størrelse som Dorader. Vi spiste frokost på en restaurant ved stranden, og
servitricen kunne lidt tysk, men hun var længe om at finde ud af hvor vi
egentlig kom fra for sommetider talte vi dansk, sommetider tysk og med hende
engelsk, men da vi gik havde hun fundet ud af det, og hun råbte Auf Wiedersehen
til os. Uwe og Karin skulle nu tilbage til Manta Rota og vi kørte langs med
kysten ad små hyggelige veje og gjorde holdt ved et sted som hedder Benagil,
her var en dyb slugt som førte ned til en lille sandstrand som ligger fantastisk
flot inde i et hak i de høje klipper, her var læ og rigtig dejligt vejr. Herfra
kørte vi så hjem til Portimao og da jeg var blevet rigtig forkølet havde vi ingen lyst
til at gå ud og spise så vi havde købt en kylling som vi stegte hjemme.
De
næste par dage vil vi tilbringe i Portimao, det blæser en del, men der er sol og
dejligt vejr. Vi har købt blæksprutter som vi vil spise hjemme i aften, det var
en stor portion, vi har nok i halvdelen, så hvis det lykkes at tilberede dem
ordentligt vil vi nok ta dem to dage i træk.
Blæksprutterne stegte vi i
olivenolie og knust hvidløg og de smagte rigtig godt, så det bliver også menuen
i morgen.
|
Små lækre blæksprutter |
Min forkølelse er stadig ikke forsvundet så vi nøjes med lidt små ture
rundt i byen, her er meget at se på af gamle imponerende bygninger som desværre
for de flestes vedkommende er noget forfaldne for at sige det mildt. Portugal
var jo tidligere et meget rigt land på grund af deres kolonier overalt i verden
og det ses på deres bygninger men desværre var landet for år tilbage et af de
fattigste EU lande så det er gået meget tilbage for dem. Nu er her meget turisme
som giver penge, af industri er fiskeindustrien betydelig, og landbrug med
oliveproduktion og frugt som appelsiner også en god indtægtkilde.
|
Kirkegården i Portimao, her er det store mausolæer |
|
Og her må man nøjes med en lille hylde |
|
Flot gammel bygning |
Vi er nu
nået til lørdag hvor vi skal forlade lejligheden og jeg har skrevet sammen med
Marina for at høre hvordan vi gør det rent praktisk, officielt skal vi være ude
kl 10, men hun sagde at vi måtte selv bestemme hvornår vi tog afsted, så ville
hun komme og hilse af med os. Vi regnede med at vi skulle betale for strøm, men
nej det var skam med i prisen sagde hun. Vi fik en god snak med Marina og hun
sagde at nå vi næste gang kom til Portimao skulle vi bare ringe direkte og
aftale lejen, så slap hun for at betale til Airbnb og det var deres mening at
selv stå for udlejningen i fremtiden.
Nu var det så ud på landevejen i
retning mod Faro hvor jeg havde aftalt med den nye husvært Antonio at vi ville
ankomme kl 13, så vi var i god tid, men vi vidste jo ikke hvordan der er at
finde rundt i Faro, det viste sig nu at være let og gaderne var ikke så smalle
som i Portimao, vi fandt hurtigt huset, men der var ingen ledige p pladser i
nærheden så vi holdt på et lille torv i nærheden, kl var kun 1130 så vi fandt en
lille restaurant hvor vi ville ha en let frokost, der var en fiskesuppe på
menukortet, og det så jo ret let ud, tjeneren spurgte om vi ville ha den som
portugiserne spiser den eller som turisterne, jeg spurgte hvad er forskellen, i
Portugal skærer vi brødet i tern og putter i suppen sagde han, ok det prøver vi.
Og så fik vi ellers en kæmpe portion med masser af fiskekød, rejer muslinger og
andre skaldyr, vi kunne dårligt spise det hele, og da tjeneren kom sagde vi at
det var alt for meget, her i Portugal skal folk være mætte når de går ud og
spise sagde han. I øvrigt kostede det ikke ret meget at spise her.
Nu er kl 13
og vi går op til huset, her er ejerne kommet, et par søde mennesker på omkring
60 år vil vi antage. Vi blev vist rundt i huset som er ca 100 år gammelt, og
enormt hyggeligt, det er rigtig Portugisisk stil, enormt højt til loftet (4meter) og kun
små vinduer hvor der er persienner for og skodder, de ha tydeligvis problemer
med varmen om sommeren, lige nu er her ret koldt, men her er mange elvarmere og
vi skulle bare bruge dem sagde Antonio. Alt er rent og pænt og meget velholdt,
huset er tydeligvis bygget af nogen med penge og en stor del af møblementet er
stadig det originale. Huset ser ud som man blot er flyttet ud og har efterladt
alt som det var, i skal bare benytte jer af alt i huset fik vi at vide, masser
af bogreoler, men alle bøger er på Portugisisk så det får vi ikke meget ud af,
men i kan da se billederne sagde Antonio. Jeg fandt senere ud af at der var en
masse tekniske lærebøger fra 1948 - 1950,
Det var meget om maskinteknik, og en
masse om konstruktion af dampmaskiner og damplokomotiver. Vi gætter på at Marias
bedstefar har bygget huset og at hendes far har været ingeniør, muligvis ved
jernbanerne, men det må vi ha spurgt værterne om når vi møder dem igen.
I går
var Vibeke så også blevet rigtig forkølet og vi gik kun en lille tur ned til
havnen, her var et minitog som kørte turister rundt i byen, vi hoppede på og fik
en rundtur, men desværre kun hvor vi allerede havde været, og i vognen var der
tre Portugisiske par som var meget højrøstede og kun lige accepterede at vi var
der så da der var et lille stop stod vi af og gik hjem igen. Om eftermiddagen
gik vi igen tur rundt i byen. Her er ikke den rigtig gamle bydel som vi oplevede
i Portimao, her er mange gamle huse, men de er mere spredt og indimellem ligge
der store højhuse, ikke nær så charmerende som Portimao.
Mandag er Vibekes
helbred stadig ikke for godt, men vi går en tur ned på havnen for at besøge et
Marine museum, vi så på nettet at der var åbent fra 9 - 12, men vi kunne først
ikke finde museet, så fandt vi havnekontoret, og her stod to betjente udenfor og
snakkede, jeg spurgte den ene om han talte engelsk, nej kun lidt tysk var
svaret, det var jo heldigt så vi fik at vide at der først var åbent på museet
fra kl 1430. Hjem til frokost og en middagssøvn og så gik vi derned igen, der
stod en ung officer i vagten, vi måtte skrive vores navne i en protokol for at
få lov til at komme ind i museet, til gengæld var entreen gratis og en vagt
fulgte os hele vejen rundt. Bortset fra det så var det meget spændende at se en
masse skibsmodeller, modeller af fiskeredskaber og forklaringer om deres fiskerimetoder gennem tiden. Bagefter
gik vi en tur op gennem byen og gik ind i den katolske kirke, her kostede det
til gengæld 4 euro at komme ind og altertavlen var under restauration, men
bagved kirken var der et gammelt kapel, det var noget makabert, da der var
bygget to ret store huse hvor man i stedet for mursten havde brugt knoglerne fra
gamle døde munke, sågar kranierne var muret ind, forklaringen var at man fra
gammel tid manglede gravplads og så havde munkene foreslået at man kunne grave
deres tidligere kollegers knogler op så der var plads til nye. Man kunne jo ikke
bare smide knoglerne ud så derfor valgte de at bygge et par mindre huse af
resterne.
Til aften valgte vi at gå ud og spise, vi var inde i en
tapasrestaurant og det var et hyggeligt sted.
Tirsdag
I dag kører vi til
Rota Manta hvor vi skal mødes med Uwe og Karin samt Rien og Joke fra Holland, de
to bor i et lejlighedskomplex i 6 uger hvert år.
På vej derud var vi i god
tid og valgte at køre forbi en mindre havneby på vejen, her er et kæmpe
floddelta og havnen ligger meget langt fra havet, men her var en stor
fiskeauktion, her var alle mulige spændende fiskearter, og igen oplevede vi at
så snart jeg siger at jeg fisker i Danmark, så vil de meget gerne fortælle en
masse om deres fiskeri.
Da vi kom til Manta Rota mødtes vi hos Rien og Joke
og snakken gik lystigt, til frokost var vi på en restaurant, her var vildt mange
mennesker, de fleste var lokale håndværkere som holdt middagspause her, og
priserne var meget fornuftige og maden var rigtig god, senere gik pigerne en
lang tur langs stranden og vi mænd fik en snak ved autocamperen. Da det var ved
at være sidst på dagen valgte vi at køre hjemover, vi nåede lige at komme hjem
før det blev mørkt, der var meget trafik, men det er altid lettere at finde vej
når det er lyst. I aften hentede vi færdig mad i den lille restaurant Crazy
Chicken lige ved siden af vores hus.
I dag Onsdag kørte vi først ud forbi
lufthavnen, men før lufthavnen er der en meget stor rundkørsel hvor flere store
veje krydser, her gik vores GPS amok, vi havde lavet en rute, men lige da vi
kørte ind i rundkørslen forlængede den selv ruten så vi skulle igennem alle
krøllerne i kløverbladet, så der måtte vi selv ta over, det var lidt af en
udfordring midt i myldretiden og det er virkelig mylder her. Nå, vi kom mod
lufthavnen og så var der ro igen, man kan køre rundt om den og komme ud til
stranden, det er meget specielt område som kaldes Rio Formosa, det er en meget
lang smal sandtange ud mod havet, og bagved er der et stort område som er et
floddelta, der er enormt fugleliv her og på sandtangen er der mange huse, dels
fastboende og også mange feriehuse, vi havde faktisk kigget på huse her da vi
planlagde turen, men der er 10km ind til byen, så vi opgav det igen. Da vi kom
herud var det lavvande, og da vi lige nu har fuldmåne betyder det at vi har
springtid som gør at forskellen mellem høj og lavvande er størst, her er lidt
over 3m forskel så der var tørt alle steder bag sandtangen, her gik folk og
samlede muslinger, men vi har ikke gummistøvler med, så vi køber dem i
supermakedet Pingo Doce som ligger lige ved siden af vores hus. Fra stranden
kørte vi så lidt ind i landet til en lille by som hedder Lulé, vi havde hørt om
den og det var også en meget fin gammel by som dog var større end vi havde fået
fortalt. Huse og veje var i meget fin stand, mange veje var helt nye, der var
også en helt ny rundkørsel i udkanten af byen, meget stor og flot, men der var
kun en vej som passerede den, så det var lidt svært at se meningen med den. I
byen så vi på en del gamle bygninger, ofte er det sådan her at kirkerne som jo
er katolske er ombygget eller bygget på pladser hvor der tidligere har ligget
muslimske moskeer. Muslimerne havde i 1200 tallet invaderet hele den iberiske
halvø, men blev så efterhånden fordrevet. Så her var et meget gammelt kirketårn
indrettet i det der før havde været en minaret.
Vejret i dag er rigtig fint
med masser af sol, så vi kører hjem først på eftermiddagen for at nyde solen på
vores terrasse, på vej ind gennem den snævre del af Faro driller GPSen igen, den
kunne ikke følge med i alle svingene i de små gader, så når vi holder ved et
vejkryds bliver den ved med at give kommandoer til sving vi forlængst har været
igennem.
Vi havde i supermarkedet set at de havde skaldyrsblandinger som så
spændende ud så vi valgte at lave mad hjemme og det var rigtig godt.
Vi gik mange turen rundt i Faro, og vi kom ind i et gammelt borgområde, her viste det sig at der lå en stor katedral, et imponerende bygningsværk fra 1200 tallet, vi kunne komme op i tårnet og der var en flot udsigt over byen og ud over Rua Formosa som er det store floddelta udenfor byen. Der var også et museum inde i katedralen og der var mange flotte ting fra gammel tid. Her var iøvrigt også et kapel hvor der til murene var brugt knogler og kranier fra gamle munke.
Det er
altid lidt af en kamp at finde en P plads når man bor midt i en by hvor alle har
en bil. Vi måtte i første omgang stille bilen et stykke væk i en rundkørsel, her
er godt nok ingen pladser, men når først nogen begynder at stille bilen langs
med den store krans midt i rundkørslen varer det ikke længe før her er fuldt og
det ser ud til at politiet accepterer det. Lidt senere så vi at en plads lige
uden for vores hus var blevet ledigt så jeg skyndte mig at hente bilen imens
Vibeke holdt øje med at ingen snuppede pladsen, for så måtte jeg skynde mig
tilbage til rundkørslen, men det lykkedes. Senere på aftenen var der vildt mange
gæster på den lille restaurant ved siden af, og så stiller de bilerne i et
virvar, man de fleste skal jo væk igen, så det går alligevel, vi så lige at
Maria som ejer huset også var henne for at købe mad, og vi råbte lige hej til
hinanden, hun kan jo ikke andet end Portugisisk, så vi kan desværre ikke tale
med hende.
I dag vælger vi at blive i Faro da Vibeke nu er blevet rigtig forkølet, vi gik et par småture rundt i byen og fik handlet i det nærliggende supermarked.
Faro er ca dobbelt så stor som Portimao, men ikke nær så charmerende da der er bygget en masse store moderne bygninger ind mellem de gamle huse.
I dag kørte vi ud til Olhäo hvor der er et stort fiskemarked, det er meget spændende at se alle de fiskearter som vi slet ikke kender hjemmefra. Vi købte nogle store rejer som vi tog hjem og kogte til frokost.
Vi skal hjem i morgen og resten af dagen går med at få pakket alle vores ting ned i den ene kuffert vi har med, den er til gengæld fyldt til bristepunktet. Vi har aftalt med værterne at vi i morgen bare smider nøglen ind genem brevsprækken når vi forlader huset. Vi skal være i lufthavnen omkring kl 7, men først skal vi ha afleveret vores bil ved Europcar, det gik nu meget hurtigt, de sender afregningen via email senere. I lufthavnen var der ikke mange mennesker endnu, vores flyver er dagens første og vi er i meget god tid.
Check in og security control gik meget let og så var det bare at vente til vi kunne komme ombord på flyet.
Vi havde en fin og rolig flyvetur op gennem Europa og mellemlandede i Køln Bonn lufthavnen. Kort før landingen meddelte styrmanden at vi ville lande om ca 10 min. i Düsseldorf , alle kiggede på hinanden, vi havde da booket til Køln, men efter et par minutter lød det: Dette er kaptajnen, uanset hvad min styrmand har lige sagt, så lander vi i Køln om få minutter. Så var der jubel i flyveren, Düsseldorf og Køln er jo bekendt for ikke at kunne døje hinanden så vi ved ikke om det var en fortalelse eller om styrmanden var fra den ene by og Kaptajnen fra den anden by.
Vi kom ret hurtigt videre med næste fly til Hamborg og derfra med tog til Flensborg hvor Jan og Nete hentede os.