Vi er nu ved at være klar med at pakke vores kufferter, i morgen går det afsted til Hamburg hvorfra vi flyver først til Frankfurt og derfra videre til Mauritius i det Indiske ocean. Vi følges med vore sejlervenner Uwe og Karin som bor i Kaltenkirchen, deres søn Tim og hans kæreste Kaddy skal med de første 14 dage, vi andre bliver en uge mere. Rejsen har været planlagt i flere år, men nu er det såvidt og vi glæder os meget til at komme ned i varmen og ud at svømme i turkisfarvede vand.
Nu kom vi afsted og første etape var fra Hamborg til Frankfurt, her kom vi med en Boeing 767, flyet var stort set fyldt og vi startede kl 15 fra Frankfurt, forventet ankomst i morgen tidlig kl 0545, med de 3 timers tidsforskydning og 11 timers flyvning ankom vi så meget tidlig til Lufthavnen på Mauritius, Det var en noget anden luft end den vi forlod i Frankfurt, her var 23 grader og stor luftfugtighed, så det føltes som de gange vi har været i Caribien. Vi fik en taxi til at køre os til Kuxwille på nordspidsen af øen, da vi er 20 grader syd for ækvator betyder det at solen står i nord set herfra, det er lidt underligt. Her er rigtig dejligt, en flot flot udsigt til en lille naboø og turkisfarvet vand som vi straks hoppede i og kunne konstatere at temperaturen var super, omkring 28 grader.
Karin og Vibeke ved stranden
I dag vil vi ingen steder, vi er jo godt trætte efter den lange flyvetur, så vi driver den af i liggestolene og tager dukkert indimellem, her er rigtig fint at snorkle, her er en masse lavablokke i vandet og overalt koraller, så der er rigtig mange farvestrålende fisk at se på. Der er omkring en meter tidevand så indimellem dukker der en masse klipper op og lidt efter er de så forsvundet igen.
Vi gik en lille tur langs stranden og kl 18 havde Pamela aftensmaden klar. Derefter var de lidt snak over en rom og cola, og så ellers i seng.
Et pudsigt træ det er et gummitræ, men grene er sammen voksede
Den lokale bådebygger er i gang
Et Flammetræ
Fiskerbådene udnytter den fine passatvind
Kokospalmer i vores have, det er lidt risikabelt at tage solbad under dem, der falder jævnligt nogle ned
Overalt ser vi blomster langs vejene
Flammetræ ved landevejen
Udsigt til en af naboøerne
16 November
Vi vågnede ved 0530 tiden, det var nu ved at lysne og de mange fugle startede et kor, der er rigtig mange forskellige fuglearter som vi ikke kender fra Danmark. Vores terasse ligger lige ned til vandet og så er det ellers bare at hoppe i det lækre vand. Vores hushjælp Pamela kommer kl 9 og laver morgenmad, hun bliver resten af formiddagen og ordner alle praktiske ting, rengøring tøjvask og indkøb, vi spurte hende om vi kunne få fisk i aften, hun skulle nok skaffe fisk fra en lokal fisker har hun lovet.
Midt på formiddagen tog vi bussen til den nærmeste lille by der hedder Grand Baie, busser her et en oplevelse, nogle gamle smadderkasser, utætte og larmer utrolig meget og så kører de meget stærkt.
Der er både chauffør og en billetsælger. da vi ankom til byen fik vi hævet nogle kontanter i en automat og gik så lidt rundt og kiggede på butikker, senere fik vi lidt frokost på en restaurant lige ud til havnen. Vejret er stadig rigtig flot, vi har omkring 28-30 grader. da vi kom tilbage fra byen var vi ude og svømme og snorkle, når det er lavvande er vandet meget klart og det er meget flot at drive rundt mellem korallerne hvor det vrimler med små fisk, vi så også et par moræner og et par unge indfødte fortalte at de lige havde set en ret stor havslange, men jeg har læst at de sjældent angriber. Til aften fik vi blue marlin og det smagte rigtig fint, vi må se om vi kan lokke opskriften ud af Pamela.
17 November
I dag bliver vi her i huset, vi vil snorkle på koralrevet og ellers bare nyde vejret, ind imellem lidt skyet, men ellers varmt og skønt. I løbet af dagen fik vi snorklet en masse, der er masser af små fisk så snart vi dykker ned under overfladen, hvis vi fodrer dem med franskbrød myldrer de til. Da det er søndag kommer Pamela kun indtil middag så hun kan holde weekend søndag eftermiddag, men hun har i formiddags klargjort vores aftensmad så vi skal bare tænde ovnen så det er jo meget nemt. Da solen jo står lodret over os her bliver det meget hurtigt mørkt, solen forsvinder lodret ned bag horisonten og et kvarters tid efter at solen er væk er det helt mørkt. Når det er mørkt kommer en myggeart som er en mellemting mellem myg og moskitoer, det bider og det giver nogle sår som er meget længe om at hele, det er det samme som vi har oplevet i Karibien. For at undgå myggene sprayer vi med myggespray og lukker veranda dørene til. Aftenen går med at fortælle røverhistorier og drikke Rom og Cola.
19. November
Jeg stod op ved 0630 tiden og fik en dukkert imens de andre sov videre, lufttemperaturen er behagelig omkring 25 grader og solen står endnu lavt. Fiskemanden kom på knallert med fisk til aftensmaden og jeg gik en tur hen ad gaden, her var der et vældigt leben, de lokale samles om morgenen og snakker i små grupper på gaden og alle hilser meget venligt. Henne ved et lille slæbested stod en flok kvinder og en yngre mand, alle klædt i meget flot tøj, de havde lagt en masse udskårne frugter ud på en lille dug på en sten, jeg troede at det var deres morgenmad, men så tog de en sølvkande og hældte noget vand ud over frugterne, bad en bøn og stillede sig så med foldede hænder og front mod den opgående sol. Jeg ved ikke hvad det drejede sig om, men gætter på at det var hinduer. Her på øen er mange forskellige religioner, Katolikker, Muslimer og Hinduer. Efter en sådan lidt anderledes start på dagen vil jeg nu tilbage til huset, Pamela kommer jo kl 9 og serverer morgenmad for os, i formiddag vil vi bare nyde livet her ved vores egen strand og i eftermiddag tager vi til den nærmeste by Grand Baie for at se hvornår vi kan komme med en katamaran ud og sejle, de sejler ud til en lille ø nogle få sømil væk.
Det meste af formiddagen lå vi og snorklede, der er et mindre rev kun få hundrede meter fra vores hus, og der er et vældigt liv, så vi svømmer derud og liger og driver rundt langs kanterne af skærene, det er meget spændende hvad vi møder der, hele tiden masser af små fisk, mange af dem er meget farvestrålende, indimellem dukker også større fisk op og vi ser jævnligt muræner, som regel sidder de og gemmer sig i huller i klipperne, men i dag så jeg en ret stor som havde vovet sig ud og lå på sandbund, de er meget sky og svære at filme men det lykkedes at få lidt video af den.
Efter frokost tog vi med bussen til Grand Baie, det er en oplevelse at køre med bus hernede. Det er nogle meget gamle og slidte busser fabrikatet er vi noget i tvivl om, de larmer utrolig meget, lydpotte er der vist ikke meget af, og motoren sidder i en metalkasse forrest i bussen på højde med chaufføren, som sidder lukket inde i et lille glasbur, vi målte lydtrykket nede bag i bussen mens vi kørte, der var 80 dB, ved chaufføren var den nok nærmere 100 dB. Vejene er smalle og husene ligger tæt ved vejen, men det betyder ikke at man kører langsomt og der er kun to stillinger på gaspedalen, enten fuldgas eller tomgang, vi ser tit at 50 meter før et stoppested giver de fuld gas, og 5 meter før stoppestedet hugger han bremsen i og når lige at stoppe. Når der er gående langs vejen tuder de for at advare, så der er en konstant tuden i de områder hvor der bor mange mennesker.
I Grand Baie var vi lidt rundt og se på butikker, de er meget turistprægede her i byen, ikke fordi priserne er vildt høje, men udbuddet er det sædvanlige, en masse træting lavet i Afrika og alverdens tingeltangel med hilsen fra Mauritius.
Vi sad på en strandbar og fik en drink Le Pirate hed den udsigten over bugten er meget flot og her er en mængde ankerliggere, de fleste er både som sejler turister ud til de små øer som ligger rundt ved kysten. Da vi skulle til at gå kom servitricen og sagde at nu var der happy hour og den næste drink var gratis fordi vi jo havde betalt for den første, nå ja det kunne vi så ikke sige nej tak til så vi blev hængende i endnu en halv times tid.
Vi skulle også lige i et supermarked og ha et par småting, og så skulle vi ellers hjem for det var tid for aftensmad kl 1800, nu var det myldretid og busserne var overfyldte, men der var så mange at vi kun måtte vente få minutter så kom den næste.
Pamela havde lavet Kingfish til os, det er nogle fisk som i faconen minder om Tun, fiske manden havde klargjort dem inden han leverede dem og jeg kunne se at der var skåret noget af dem på siden af halen, Pamela sagde at der havde siddet nogle farlige takker. Vi så så på vej til bussen en hel fisk, og der var der stadig de to små nærmest knivblade på hver side, de ville ikke være sjovt at blive ramt at sådan nogle. Fisken smagte rigtig godt, den var stegt i bradepanden i ovnen og vi fik salat og flute til. Tim og Kaddy havde købt ind til desert uden at vi vidste det, og de serverede en meget flot desert i pyntede glas, der var mange forskellige frugter i, ananas, mango, papaya.
Da klokken var 22 var vi alle så trætte at vi gik i seng, hvor er det anstrengende med så mange ting på en dag.
20 November
I dag har vi ikke de store planer, en af de lokale handlende vil komme forbi og se om han kan sælge os noget, Uwe og Karin kender ham fra tilligere, vi kalder ham "Der Kettenmann" for de har købt halskæder ved ham, hvis det de har købt ikke er i orden tager han det med og reparerer det, også selvom det er flere år siden det er købt.
Vi fik besøg af sælgeren som hedder Muddy, han sælger hovedsagelig halskæder og andet tingeltangel, men han kom med 3 friske kokosnødder fra sine egne palmer, samt en hel indkøbspose med Mangoer af de rigtig gode, det måtte vi ikke betale for, det var hans gave til os sagde han. Det endte da også med at han solgte os en hel del ting, men vi mener at ha gjort en god handel.
Efter at ha dovnet i solen det meste af eftermiddagen gik vi en tur langs stranden og her passerede vi bl. a. en kirkegård, den var godt nok lidt anderledes en vores hjemme.
lidt længere henne langs stranden var der nogen som var ved at sætte en æresport op, så vi blev stående og ventede på hvad der mon nu ville ske, lidt senere kom et brudepar i en pyntet bil, og parret gik ned til stranden hvor de blev viet, der var kun 3-4 gæster, og så snart vielsen var forbi blev æresporten pillet ned igen.
Derfra tog vi med en af de forfærdelige busser hjem til vores hus, hvor Pamela var igang med at tilberede en stor blæksprutte. Efter maden lidt snak over en Rom og Cola og så i seng omkring kl 22, vi er tidlig i seng hernede, varmen gør os trætte.
21 November
I morges var det næsten vindstille, de har lovet et kortvarigt vindspring til NV, og søen var helt rolig, så jeg startede med at hoppe i vandet med snorkel og undervandskamera. Der var kun lidt strøm så jeg svømmede ud til ydersiden af revet, her var rigtig mange fisk at se på, også noget større end dem vi hidtil har set. Når man ligger stille et stykke tid vover fiskene sig nærmere, og nogle af dem, de sorte ser ud til at passe på deres afkom, for de kommer truende imod mig for så at dreje af gemme sig. det er så spændende at ligge der og snorkle at man glemmer tid og sted, vandet er jo så varmt at det om morgenen føles koldt at få hovedet ud af vandet. Jeg så i dag flere nye fisk, nogle store flade fisk, helt gule med flotte aftegninger, og på et tidspunkt fik jeg tilfældigt øje på en meget stor muræne, den sad og gemte sig mellem nogle sten, men da jeg kom nærmere kom den frem for at se hvad det nu var for noget. De ser ret truende ud murænerne, og denne var omkring 5 cm i diameter, og så er den antagelig omkring en meter lang, jeg trak mig tilbage og svømmede videre, senere fik jeg nærkontakt med en lille muræne, da jeg provokerede den angreb den mit kamera, så jeg var glad for at det ikke var den store som let kunne gabe over hele kameraet.
Lokale håndværkere holder pause i skyggen
Skyggerne er ikke lange på disse breddegrader
Da vi havde fået morgenmad tog vi til en naboby Goodland hvor der skulle være et stort marked om onsdagen og der er også en fabrik hvor de fremstiller træmodelbåde. Vi stillede os op ved busstoppestedet , og straks kom en minibus og tilbød os at køre os til Goodland for 5 euro, det lød rimeligt, men vi tøvede lidt og forsikrede os at det var 5 euro og ikke mere, chaufføren bedyrede at han kun gjorde det for vores skyld og at han ville alle turister det godt, hele forruden i bilen var fyldt med buddhafigurer og han snakkede i et væk. Da vi nærmede os Goodland sagde han så at prisen jo naturligvis var pr. person, vi kunne jo da nok forstå at han ikke kunne køre os så langt for 5 euro. Nå det er jo typisk for taxier her sydpå, vi har tidligere oplevet noget tilsvarende i Caribien.
I byen blev vi sat af ved Fabrikken hvor de byggede meget flotte skibsmodeller, og vi blev modtaget af chefen som tilbød os en rundvisning, det var nu meget spændende at se hvor mange små detaljer der alle blev håndlavet på skibene, der var modeller af helt små fiskerjoller til de store gamle skibe fra Columbus tid og også fine modelller af nyere sejlbåde, Vi købte to modeller af lokale fiskerbåde.
Efter besøget på fabrikken kom vores taxichauffør og tilbød at køre os til markedet og bagefter hjem, men vi ville kun ha at han skulle bringe os til markedet og så ville vi ta en bus hjem. Det gjorde han så gratis, men var lidt muggen over at vi ikke ville bruge ham hjem, men sådan er livet jo nu en gang.Vi gik ind på en lille restaurant for at få lidt at spise, der stod Baqettes på spisekortet, og det bestilte vi så, i den tro at vi fik et lille flu'te med blæksprutter, men det viste sig at være nogle små frituretegte kugler, nå pyt, vi blev mætte så det var ok. På hjemvejen tog vi så bussen, igen en af de gamle skramlebusser som kan køre meget hurtigt.
Da vi var hjemme kom en lokal fisker forbi, han havde fanget en Languster på 4,5 pund, den ville han sælge til os for ca 300 kr, vi fandt prisen ok og Pamela kogte den og så vil hun servere den i morgen.
22. November
I dag havde de lovet regn, men solen har skinnet hele dagen og vi har nydt livet på græsplænen og med snorklen. efter middag var vi med bussen i Peribere for at hæve kontanter i en hæveautomat, der er en meget besøgt badestrand, og vi undrede os over at folk gider ligge så tæt. Her var alle mulige mennesker, turister, unge og gamle indfødte.
.JPG) |
| Hele familien samles her i skyggen |
 |
| Gamle damer |
Pamela havde lavet aftensmaden klar da vi kom hjem, hun havde pillet alt kødet fra Lobsteren og det blev tilberedt med løg og hvidløg som tilbehør fik vi Ris med en tomatsauce og salat.
23. November
I dag fredag vil vi en tur til en botanisk have, den ligger et stykke inde på øen og vi vil med bussen efter frokost. Pamela skal holde bryllup for sin datter så vi har givet hende fri, selvom hun fastholdt at hun nok skulle komme og ordne sengene og lave morgenmad samt aftensmad, men hun skulle også lave mad til brylluppet, så vi fik hende omsider overtalt til at hun skulle holde fri. Hun har meget respekt for sin arbejdsgiver familien Kux og var derfor nervøs for at de skulle få ondt af at hun holdt fri, vi fortalte hende at det var os som bestemte at hun skulle holde fri.
Da vi skulle med bussen havde Andrea Kux fortalt os at der gik en expresbus i en retning direkte til Pampelmousse hvor den botaniske have ligger, da vi stod og ventede kom flere taxier og tilbød at køre os, og den ene fortalte os at der ikke gik nogen bus i den retning men derimod i den modsatte retning gik der en normal bus så de tog vi så med, det var en tur på knap en time, og det er meget længe i de skramlebusser de har her. de kører mellem 70 og 90 km i timen gennem byer og ad smalle veje, så det livsfarligt for hun og folk at stå for tæt ved vejen. Da vi nærmede os Pampelmousse kom en kontrollør ombord i bussen, de kommer jævnligt for at kontrollere billetøren, han sagde til os at han nok skulle vise os hvor den botaniske have lå, og han viste os hvor vi igen skulle stå på bussen. Indgangen til haven kostede 200 rupees hvilket svarer til 40 kr. for 50 ruppees ekstra kunne vi få en guided tour hvilket vi valgte, men vi kom sammen med nogle franskmænd, så guiden skiftede ustandseligt mellem dårligt fransk og endnu dårligere engelsk og indimellem et par tyske gloser, vi skulle virkelig være koncentrerede for at følge med i hans forklaringer. Bortset fra det var det meget spændende at se alle de mærkelige træer som man havde samlet her, Det var en Englænder som tilbage i 1712 havde anlagt haven, han var åbenbart lidt af en Christian IV for der er mange gamle bygninger her som også bærer hans navnetræk.
Haven er efter sigende en af de smukkeste botaniske haver i verden og her er over 500 forskellige træsorter, vi kunne ikke nå at se alt, men der var et utal af forskellige palmer, nogle lignede elefantfødder og hed derfor også elefantfod palme, bananpalmer , andre igen havde lange meget spidse torne for at hindre aber i at klatre i dem, der var maghonitræer, og mangotræer, laurbær træer, brødfrugt træer, der var åkander der var næsten 2 meter i tværsnit.
Vi skulle med en bus kl 1610, og vi var ved stoppestedet i god tid, og købte lidt drikkevarer ved en lille kiosk, ejeren sagde at vi ikke behøvede at skynde os, for bussen var for det meste en halv time forsinket, det passede nu ikke, for der gik 3 kvarter inden den kom. Nu var det blevet myldretid og bussen var totalt fyldt med folk på vej hjem fra job, der var alle mulige typer i lige så mange forskellige påklædninger der var læger fra sygehuset, der var hinduer i deres typiske indpakninger.
Tilbage til Cap Malheureux hvor vi bor gik vi nu i gang med at lave mad, Pamela havde allerede gjort det meste klar i går så det var let for os, hun er utrolig hjælpsom og har check på alt.
Vi var godt trætte efter dagens udflugt og den lange bustur, det er virkelig udmattende at køre i bus hernede, men meget billigere end taxi, selvom de altid har en special price for you my friend og jeg forsøger at handle dem ned i pris. Vi kom rimelig tidligt i seng, men i huset ved siden af var lige flyttet nogle unge mennesker ind, og de hold vældig fest, med en getthoblaster på terassen, det må ha kunne høres helt Afrika, men på et tidspunkt blev der pludselig stille, måske har vores vagtmand bedt dem og at være stille.
24. November
Jeg stod op ved 0630 tiden og tog ud og snorkle, det var næsten stille og vandet ret klart så jeg fik taget en del fine undervandsfotos.
Nogle gange kan det være svært at se hvad der er for og agter på fiskene
Denne fisk er meget svær at få øje på når den gemmer sig i det grønne tang
Her er koraller i mange forskellige udgaver
25 November
I dag Søndag har vi ikke de store planer, nyder bare solen her i formiddag, Tim og jeg har snakket om at låne en kajak og padle ud til et koralrev som ligger et stykke uden for hvor vi bor, Kaddy ville også med så vi fik to kajakker hvor vi kunne være to i den ene, ude på revet var vandet meget klart og vi fik taget en hel del undervandsbilleder, på tilbagevejen var vi lige forbi et sted hvor der er ret lavt vand, her var der en masse koraller og en del fisk, desværre var vandet herinde lidt mere uklart, det skyldes at der løber en del strøm som hvirvler sandet op fra bunden.
 |
| De små flotte anemoner er i virkeligheden ret farlige, de har små modhager som de hugger i det der kommer ind i blomsten, og de indeholder en ret kraftig gift som i værste fald kan være dødelig. |
En kuglekoral
En anden koral
Sidst på eftermiddagn tog vi med bussen ind til Grand Baie for at få en Sundowner, der er altid mange mennesker på Sunset bar, det er interessant at se alle de forskellige typer, her er indfødte, nogle i meget spraglede påklædninger, det er oftest Hinduer, og så er der jo en del turister som os.
26. November
I dag skal vi med en Katamaran på en sejltur ud til de små øer som ligger lige nord for Mauritius. Vi har reserveret plads for et par dage siden. Vi tog med bussen kl ca 8 og vi skal sejle kl 9. Der var mange mennesker på havnen, men der var kun 21 som skulle med samme båd som os, det er en 90 fods katamaran, og der er en masse plads på den. På turen er der fri drikkevarer og når vi kommer ud til øen bliver der lavet grillparty ombord. Vinden er ret svag, og vi går for motor det første stykke vej, så sætter de sejlene, men det er motoren som laver arbejdet. Besætningen er på 4 mand, alle meget festlige og underholdende. De andre gæster er et engelsk par, flere Indiske par og også indfødte fra Mauritius. Jeg talte med en Inder som fortalte at de var på bryllupsrejse, til daglig boede de i New Delhi så det var vidunderligt at komme til Mauritius hvor der var frisk luft og kun få mennesker. Fra Indien er der kun 2000 sømil, det svarer til afstanden fra Danmark til Grand Canaria. Ude på ankerpladsen fortalte skipperen lidt om øerne og at vi gerne måtte blive sejlet i land, men at der var meget fine snorkelmuligheder lige omkring båden, der var mange store fisk, men også en del giftige eller farlige, så vi skulle ikke røre ved nogen vi ikke kendte, korallerne måtte vi ikke stå på, det ødelægger dem, men det var jo ikke noget nyt, sådan er det overalt hvor der er koraller. Alle de andre gæster ville i land, men vi valgte at blive og snorkle, og det var en utrolig flot oplevelse, her var virkelig noget at se på, mange store fisk, og helt andre koraller end vi har inde ved hovedøen, her var noget dybere end hvor vi plejer at snorkle så det var lidt svært at tage gode billeder under vandet. Her løber også en del strøm, så vi skal arbejde hele tiden for at holde os på stedet. Da vi havde snorklet og var tilbage på båden begyndte besætningen at hente de andre ud fra land, de fortalte at det ikke havde været ret spændende derinde for der var mange mennesker fra de andre katamaraner som også var kommet til ankerpladsen så da de hørte at vi havde haft en fin snorkeltur var der flere som hoppede i vandet.
Skipper ved roret
Uwe og Vibeke nyder sejlturen
Der er god plads på en stor katamaran
Styrmanden fiskede, men fangede kun en tot tang
En fisker i det blå vand
Så er frokosten serveret
Der blev grillet pølser, kylling og fisk og serveret med salat og kartofler. Efter maden sejlede vi så lidt rundt ved øerne og derefter hjemover for sejl, nu gik det rimelig godt, men vinden var ret svag, dog løb vi omkring 6 knob. så snart vi var væk fra det lave vand ved øen kom vi ud på dybt blåt vand med de store dønninger, det var en meget fin sejlads, og vi kom tilbage til havnen i Grand Baie omkring kl 16 en rigtig fin tur som kostede ca 500 kr pr. person, det var en OK pris. I Grand Baie var der nu Happy Hour i Sunset Bar hvor vi har været nogle gange, så vi fik vores Sundowner der med udsigten ud over ankerbugten og nu er dagen så ved at være forbi, når solen først er på vej ned går det jo stærkt. Vi tager bussen hjem og Pamela har aftensmaden klar til os. Senere så vi vores billeder og film vi havde optaget ude ved øen på TV, det var alligevel blevet gode billeder og videofilm så nu forestår der et større redigeringsarbejde når vi kommer hjem til Danmark.
27 November
I dag har vi besluttet os for at tage med bussen ind til hovedstaden Port Louis eller Pului som de lokale siger. I går havde vi aftalt med Pamela at hun skulle få fat i nogle af de store Gambasrejer, og hun sagde at der ville komme en fisker med nogle her til morgen og vi var kun lige stået op da en fisker kom på knallert og sagde en masse til mig på et eller andet sprog jeg ikke forstod, jeg fortalte ham at Pamela ikke var kommet endnu, men han sagde noget om at det var aftalt med Pamela og han havde Gambas med så vi aftalte hvor mange vi skulle have, 2 kilo, og han havde sin vægt med han smed rejer på indtil der var 1,5 kilo, og så hurtigt over i vores skål, Vibeke sagde at vægten ikke passede og så begyndte han at veje af igen, denne gang nåede han op på knap 2 kilo, og så blev vægten hurtigt pakket væk, prisen var ok.
Da Pamela kom fortalte jeg hende at fiskeren havde været der, hun sagde at han da først ville komme senere, så vi fandt ud af at det var en anden fisker som havde sneget sig ind med sine Gambas. Pamela blev meget sur og sagde at hun nok skulle tale et alvorsord med ham og hvis jeg møder ham igen så ryger han ud af huset omgående.
Turen til Port Louis var med den normale bus til Grad Baie og så med en expressbus videre, da vi kom ind i den bus havde den stået længe i solen uden aircondition tændt, der var ulidelig varmt og der var allerede mange mennesker i bussen. Men da chaufføren så kom og fik gang i klimaanlægget hjalp det, bussen var en gammel meget slidt bus, men chaufføren kørte rigtig pænt næsten som busser i DK. Fra Grand Baie er der motorvej til Port Louis, omend de bruger moteorvejene noget anderledes hernede, der er busstoppesteder langs vejen, bussen holder bare i nødsporet, og mange steder er der boder med frugt og grønt i nødsporet.
 |
| Busholdeplads ved motorvejen |
 |
| Ved siden af en grønthandler |
 |
| Markedsgaden |
 |
| Mobil gadehandler |
 |
| Fjerkræafdelingen uden kølefaciliteter |
 |
| Fiskeafdelingen, fluerne koster ikke ekstra |
 |
| 100 meter fra markedsvirvaret ligger det mondæne bankkvarter |
 |
| for litches er det højsæson nu, det tilbydes overalt |
 |
| En holder pæren, de andre drejer stigen |
 |
| Så blev det tid til en øl |
 |
| Lystbådehavnen i Port Louis |
 |
| Så kom der pludselig en regnbyge men de ligge hele tiden og lurer oppe i bjergene |
Der ligger også en del huse som har udkørsel direkte ud på motorvejen. Da vi kom ind til busstationen midt i byen var det et virvar af busser som mødte os, jeg tror ikke jeg har set så mange busser på en gang i Danmark, og de parkerede tilsyneladende bare der hvor der nu var plads. Fra busstationen var der ikke langt hen til centrum i den gamle bydel, her var et stort markedsområde, dels på fortove, på gaden og inde i en masse små gyder, et totalt uoverskueligt virvar af sælgere som solgte alt fra grøntsager, frugt, levende og slagtet fjerkræ til fisk, her var en ulidelig stank af gamle rester af kød og fisk som nok havde ligget på gulvet i lang tid, det så ikke ud som om der overhovedet blev gjort rent når markedet lukkede. Det var råben og skrigen af sælgere som prøvede at underbyde hinanden, en forfærdelig larm. Her var masser af politi som gik rundt og forsøgte at se ud som om de havde fuldstændig check på tingene. Vi gik ind i nogle af de små gyder hvor der mest var tøj der blev tilbudt, så snart de fik øje på os turister troede de at de kunne sælge os hvad som helst, de var utrolig agressive for at lokke os til at købe noget, de nærmest trak os med ind i de små butikker for at vise os alle de ting de havde.
Vi købte ikke noget og gik så videre hen i nabokvarteret hvor alle banker har til huse, og det var en skærende kontrast til markedet, her var kun kæmpestore bygninger den ene flottere og mere prangende end den anden, og overalt vagter. Så fortsatte vi ned mod havnen hvor der er bygget et ret nyt stort anlæg med masser af butikker og restauranter, Port Louis Waterfront kalder de det, her var også en mindre marina, der kommer enkelte sejlbåde her, vi så en polsk båd som vi i går havde set ligge i Grand Baie, vi kom i snak med skipperen, han havde været undervejs i næsten 10 år og før den tid havde han arbejdet i mange år i Sydafrika. Han fortalte at han lige havde hørt en dansk båd Blue Marlin på VHF som havde spurgt havnevagten hvor han måtte ligge, så han mente at nok snart kom til havnen, vi så så en båd ligge ved kajen så vi gik hen og spurgte om de ikke var kommet lidt langt hjemmefra. De kom fra Coco
island, og var på vej hjem, men den lange vej syd om Afrika. Vi gik tilbage til busstationen hvor vi fandt de andre, vi fandt hurtigt vores bus, selvom det myldrede med busser men personalet var meget flinke til at vise vej til den rigtige bus. Så gik det ellers huh hej tilbage til Grand Baie og derfra videre med skramlebussen til Cap Malheureux.
28 November
I dag har vi bestilt en minibus til at køre os en tur rundt på øen, han kommer kl 9 og vi har kigget lidt på hvilke seværdigheder vi vil se, vi skal se en thefabrik, romfabrik og nogle flotte udsigtspunkter. Det er den samme buschauffør som hentede os i lufthavnen da vi kom hertil, hans bil er ikke ret gammel og han kører meget fornuftigt.
 |
| Vores Chauffør |
Chaufføren kom og vi satte os og planlagde ruten som han mente vi kunne nå det og gøre stop ved en restaurant som vi gerne ville spise på. Derefter kørte vi så afsted, det var kun Karin og Uwe Vibeke og mig der var med, Kaddy havde det ikke så godt hun har lidt migræne indimellem og de to valgte så at blive hjemme jeg tror også at det var en god beslutning, for det blev en meget lang tur rundt på den sydlige del af øen og vi var først hjemme ved 8 tiden.
Første stop var en Thefabrik hvor der var en rundvisning, derefter prøvesmagning af deres produkter, produktionsanlægget var bestemt ikke nyt, men så dog ud til at fungere efter hensigten.
The bladene bliver håndplukket ude på markerne tidligt om morgenen, de enkelte plukkere afleverer så deres sække med blade til en lastbil som bringer dem til fabrikken hvor de bliver indvejet, plukkerne får betaling efter kilo så de er meget interesserede i at bladene ikke ligger for længe i solen og tørrer da så taber i vægt. På fabrikken tørres bladene og sorteres elektrostatisk i flere omgange og ender tilsidst i pakkeriet hvor en del kommer i pakker med 500gram eller i teposer. Det var et lille museum i en af fabriksbygningerne, her stod en gammel dampmaskine som oprindeligt havde siddet i et lokomotiv fra 1925 til 1968. Efter besøget blev vi kørt til en restaurant som lå højt oppe i The plantagens område, her kunne vi så prøvesmage alle de forskellige sorter de fremstiller.
Derfra kørte vi så videre, og kom forbi et stort område hvor hinduerne holder deres store højtideligheder, netop i dag er en af deres meget vigtige højtider. Her var en sø, og ifølge deres tro løber vandet fra Ganges floden i en underjordisk flod til netop denne sø, her henter de så det hellige vand som de bruger ved deres offer ceremonier som vi også har set hos os.
Søen var naturligvis hellig og de må ikke fiske i den, men der bliver ofret en masse frugter i den, så fiskene lever rigtig godt der, vi så masser af mindre fisk, men også noget der lignede en ål, den var mindst 1½ meter lang og 15 - 20 cm i diameter, det var godt nok en ulækker kæmpe at se på.
Nu kørte vi videre til Victoria vandfaldet, på vejen holdt vi ved et sted hvor der var en udsigts platform, her var også en masse boder hvor de forsøgte at sælge os alt fra tørklæder over træfigurer til annanas og litches.
Vandfaldet var meget højt, men i øjeblikket var der ikke voldsomt meget vand i det. Nu kørte vi en tur til en restaurant som Uwe og Karin kender, den lå meget smukt i en slugt, omgivet af urskov og med en fantastisk udsigt mod syd. Restauranten lå hvor et gammelt savværk har ligget og alle bygninger var lavet af træ rundt om i restauranten lå alle mulige træ væktøjer, save og høvle osv.
Vi valgte en fiskeret, og som forret ville vi prøve en slat med palmehjerter, de kalder den også for millionærsalat fordi den er skåret af det midterste skud i en bestemt palmeart palmen er klar når den er ca 5 år, og går ud når man tager skuddet af den. Vores chauffør mente at det var forfærdeligt synd for palmen, jeg forklarede ham at det vel ikke var værre end når han spiste et kogt æg og tænkte på hvor mange høns det kunne være blevet til i løbet af 5 år. Det tænkte han meget over og gav mig ret.
Vi kørte nu videre igennem et stort udyrket område, Her groede træer og buske og palmer i et virvar, det ville være stort set umuligt at gå udenfor vejen, Egentlig regnskov var det vel ikke, men måske det man forstår ved urskov, her i den sydlige del af øen regner det betydeligt mere end nord for den bjergkæde som går tværs over øen, derfor ar alt meget grønt og frodigt men vi var heldige, der kom ingen regn på vores tur og vi var flere steder hvor der var en fantastisk udsigt, dels over øen og også meget langt ud over havet mod syd. Vi var et sted som de kalder seven colours, det skyldes at der i jorden er forskellige salte som giver den bestemte farver, Jorden her er samtidig meget hård, det var nærmest som klipper, men med en overflade som er med bløde kurver, det så meget pudsigt ud. Videre mod syd kom vi helt ud til kysten, her er et sted hvor vejen slår et meget skarpt sving rundt om en smal bjergtop, der er lavet en udsigtsplatform omkring 25 meter over havet. Da vi stod deroppe fik vi øje på en kæmperokke som svømmede et stykke ude, den var virkelig stor når vi kunne se den dybt nede i vandet på så stor afstand, den svømmede helt langsomt frem og tilbage så vi så den i lang tid.
Nu var vi også ved at være godt tætte og solen ved at stå lavt, men chaufføren mente at der var lige et enkelt vandfald vi også skulle se, det lå langt inde bag nogle marker vi kørte væk fra asfaltvejen og ad en meget dårlig ujævn vej kom vi til en lille slugt hvor der var et vandfald, det var ikke til at se udefra, men en meget speciel oplevelse, kanten vandet løb udover var en hel mur af basaltsøjler, der var nogle unge fyre som morede sig med at springe ud fra toppen og ned i vandet, det så ikke ud til at være ret dybt, men der var åbenbart vand nok til at de kunne hoppe i uden at nå bunden.
Nu skulle vi altså også lige se en del af kysten hvor der ikke var et beskyttende rev udenfor, og her var store dønninger som kom helt ind til kysten, det må være et ideelt sted til at surfe, Dønningerne voksede sig større og større ind mod land og til sidst brækkede de over en meget lang strækning.
Nu var det også bare nok af oplevelser for i dag, og vi kørte mod nord hjem til Cap Malheureux.
Mørket kommer jo meget pludselig og inden vi nåede Port Louis var det helt mørkt, da vi kom ud på de mindre veje var det noget af en udfordring for chaufføren, næsten igen plads og ofte fodgængere på vejen, de har ingen reflekser på og går ofte tre og fire ved siden af hinanden. I dag er det Hinduernes store festdag og vi mødte mange som var på vej hjem fra festen, der havde tydeligvis ikke manglet drikkevarer for de råbte og sang og fyldte hele vejbanen mange steder. Det var en flok meget trætte mennesker der kom hjem incl. chaufføren, For hele turen skulle han have 3600 Rupees, Hvis i deler med 5 har i beløbet i Dkr, så det var en meget billig tur, for vi havde været afsted i næsten 11timer. Vi gav chaufføren 4000 og så var han meget glad og takkede mange gange. Jeg kan ikke se hvordan de kan lave en forretning ud af det, for diesel er næsten ligeså dyr som hos os og bilerne er der 200% skat på, også for erhvervskøretøjer, godt nok betaler de ingen skat af de først tjente penge, og grænsen ligger ret højt, men alligevel synes jeg at det var en meget billig tur. En anden taxichauffør som kørte os til nabobyen for nogen tid siden skulle ha 1500 Rupees for ca 15 km, så han har jo nok taget røven på os.
29. November
I dag bliver en afslapningsdag, vi har ingen planer og skal ha sorteret i vores fotos skrevet rejseberetningen og ellers svømme, snorkle og nyde solen, det er jo fuldmåne i dag og tidevandet har nu de største udsving, ca 70 cm. til aften aftog vinden og det blev helt stille, et meget flot syn da månen tod over os og lyste hele området op, det er lidt svært at finde i seng i sådan et vejr, men til sidst var vi nødt til det.
 |
| Aftenstemning ved fuldmåne |
På grund af det stille vejr kunne moskitoerne nu flyve og vi måtte kæmpe med at få slået nogle ihjel inden der blev ro.
30. November
I dag er sidste dag hvor Tim og Kaddy er her, de skal flyve hjem i morgen kl 0830 og skal være i lufthavnen 2 timer før, så de har bestilt en taxi til kl 0500.
 |
| Pamela skræller Ananas |
 |
| Reparation af støvsugeren |
 |
| Hibiscus blomster på terassen |
 |
| Udsigten fra terassen nok en gang |
Dagen er gået med snorkling og solbadning, sidst på eftermiddagen tog vi til Grand Baie for at få en Sundowner sammen med Tim og Kaddy, aftenen gik med at snakke om de ting vi har oplevet her og Kaddy mixede drinks til os, igen en aften hvor man næsten ikke kan nænne at gå i seng, månen oplyser hele området og det er helt vindstille. Vores vagtmand og hans kone, deres børn samt hendes søster sad her på græsset og nød den flotte aften, jeg fik en snak med dem og de har lidt svært ved at forstå hvorfor vi vil rejse hjem når det er vinter hos os.
1. December
Klokken 0400 stod vi op, for vi ville drikke morgenkaffe sammen med Tim og Kaddy inden de skulle afsted. kl 0500 kom Taxien og hentede dem. Nu var vi jo oppe og havde fået morgenmad, så vi kunne ligeså godt blive oppe og se solopgangen. Senere var vi ude og snorkle, vandet var lidt uklart, det er det ofte når der løber meget strøm, og lige nu hvor månen er fuld har vi jo springtid og det giver stærk strøm. Vi lå og drev lidt rundt og så ikke noget nyt, det var samme fisk og koraller som vi plejer at se, så fik jeg tilfældigt øje på noget som lignede et stykke tovværk af den type vi bruger til fald, der var så dybt at jeg ikke lige kunne nå det så jeg tog et par fotos, men så bevægede "tovværket" sig rullede sig sammen og ud igen, hmm tænkte jeg når du ikke har handsker på så vil jeg ikke røre den.
Da vi kom ind og fik billederne flyttet over på PCen viste jeg Pamela dem, og hun sagde at når det ikke var en ål, så kunne det kun være en havslange og den skulle jeg bestemt ikke røre.
 |
| Sea snake eller havslange |
Pamela kom og fortalte at hendes støvsuger var i stykker, den sagde mærkeligt og lugtede af ampere, så Uwe og jeg gik igang med at skille den ad, kullene var slidt ned, men vi fik lavet en nødreparation så den kunne bruges igen.
I eftermiddag vil vi en tur til Peribere, vi tager bussen derhen, der er godt nok ikke så langt, men det er for farligt at gå lags landevejen med alle de vilde busser der kører ustandselig.
Da vi var hjemme igen gik jeg en tur hen for at se hvad fiskerne havde fanget, de kommer ind sidst på eftermiddagen, 4 mand i en båd, og de havde højest 20 kg fisk, det kan umuligt være nogen god forretning, for de sejlede ud i morges ved 5 tiden.
 |
| Fiskene vejes |
Bådene de sejler i er nogle smalle velsejlende både, de fleste har en påhængsmotor, men de bruger altid sejl også.
 |
| en af de lokale fiskerbåde, de kaldes for en Piroq |
Her er jo mange forskellige religioner, men alle enes udmærket, dog er nogle mere iøjnefaldende end andre.
2. December
I dag bliver vi igen hjemme, vejrmeldingen siger regn, og det betyder som regel at det vil regne hvis vi tager sydpå, her i Cap Malheureux er der næsten altid sol. Vibeke og jeg travede en tur langs stranden om til bugten hvor Kite surferne plejer at surfe, men i dag var der slet ingen, til gengæld var der fred og ro, og de små sjove eenhåndskrabber som gemme sig i små huler i sandet men vover sig frem hvis der ingen er i nærheden, vi stod helt stille længe og så er det sjovt at se hvordan de pludselig sniger sig op og lidt væk fra deres hul. Så snart vi bevæger os bare det mindste er de lynhurtigt tilbage i hullerne igen, alle sammen på en gang.
 |
| En af de hurtige krabber |
Da vi kom tilbage tog vi ud og snorkle, men vandet var lidt uklart på grund af strømmen som løb ret kraftigt langs stranden. Pamela havde ringet til vores fiskemand og han ville skaffe os Tunfisk, han kom så med 2,5 kg friskfanget tun, for det skulle han ha 550 rupees, hvilket svarer til 110 kr, det er meget meget billigt for så meget tunfisk. Da det er søndag holder Pamela fri i eftermiddag så vi laver selv aftensmaden. Det var den bedste Tun vi har nogensinde har smagt, og vi har næsten halvdelen tilovers, det vil Pamela så lave noget af i morgen. Efter aftensmaden sad vi ude og nød det fine vejr, det lynede lidt i det fjerne, men det blev ikke til mere, for en gangs skyld var der næsten ingen moskitoer.
3. December
Jeg stod op ved 6 tiden, det var helt stille så jeg lånte vagtmandens lille jolle og padlede ud til et koralrev hvor der plejer at være en hel del fisk, det ligger noget længere væk end der hvor vi plejer at snorkle. Jeg fik taget en del video og nogle faste billeder og da jeg kom tilbage gik der ikke ret lang tid før nogle der bor i nabohuset kom løbende ned og roede afsted i deres to kajakker, de havde set at der var en flok Delfiner lige udenfor os, ikke ret langt fra hvor jeg havde snorklet, ærgerligt nok at jeg ikke havde set dem. De lå og dykkede efter føde og sværme af små fisk sprang ud af vandet, de forsøger at flygte fra Delfinerne. Det varede ikke længe før det myldrede til med surfbrædter, joller og større både, det var hurtigt rygtes at der var Delfiner. Bådene kunne sejle helt tæt på og Delfinerne kom nysgerrigt hen til dem. De svømmede rundt kun et par hundrede meter fra os i over to timer. Da Pamela kom kl 9 havde hun også hørt om Delfinerne og fortalte at det var meget sjældent at de kom så tæt på land.
Der kom efterhånden mange mennesker ned på stranden for at se delfinerne, en dame kom gående langs stranden og kiggede ud over havet, så spurgte jeg om hun ville låne vore kikkert så hun bedre kunne se dem og så fik vi ellers en lang fortælling om hende og hendes liv, desværre på en slem blanding af fransk og engelsk og kreolsk, men vi fik da det meste med. Hun var født i Cap Malheureux og havde boet der i hele sit liv, hun havde aldrig været væk fra øen, og det tror jeg gælder for rigtig mange her. Hun havde været barnepige for en familie fra Sydafrika som havde boet på Mauritius i forbindelse med mandens job, og derfor havde hun lært noget engelsk.
I eftermiddag vil vi en tur til Grand Baie, Uwe skal ha hævet nogle kontanter, det har drillet både ham og Tim når der ville hæve i automaterne, de får den besked at der ikke er penge på kontoen, jeg har ikke haft nogle problemer, vi ville også lige hen i et supermarkede, og gik en anden vej end vi plejer, her kom vi så gennem et rigtig lokalt område, her var en bazar med en masse små butikker, men næsten ingen kunder, så da vi kom blev vi straks overfaldet af sælgere som nærmest tiggede os om at købe noget, vi forstår ikke hvordan de kan få det til at løbe rundt med alle de varer de har på lager og de få kunder som kommer her, en pige kom til mig og sagde please buy a T shirt, jeg fortalte hende at vi om et par dage skulle til Danmark og der var minus grader, så sagde hun at hun skam også havde jakker, men så skulle hun lige søge lidt. På gaden var den et lille skur, det var skomageren, han levede af at reparere sko og støvler, hans værksted var kun et lille brædt hvor de lå lidt værktøj, men han kom løbende hen og sagde pænt goddag, gav hånd og ville høre hvad vi syntes om Mauritius, da jeg sagde at vi var meget begejstrede, så strålede han og sagde at det var han meget stolt af. Da vi nu var i Grand Baie kunne vi jo ligeså godt smutte hen på Sunset bar og få en coktail, men på grund af valg her på øen er salg af alkohol forbudt i tre dage, hvorfor er der ingen der ved, men sådan har det altid været, så hvorfor ændre på det. Vi har efterhånden været her så længe at folk hilser på os alle steder, på havnen i Grand Baie vinkede besætningen på en af katamaranerne til os og råbte hello hello, det var dem vi var ude og sejle med for 14 dage siden. Når vi går i Cap Malheureux er der også tit nogen som hilser på os, der er fiskehandleren, vagtmanden og gartneren. Og generelt hilser folk meget høfligt og en del kommer og giver hånd, Mauritierne er meget åbne og venlige mennesker.
4. December
Formiddagen gik med at få opdateret vores blog, få ordnet fotos (efterhånden har vi flere tusinde) og vi var ude og snorkle, det vil vi komme til at savne hjemme, men vi kan se på vejrmeldingen fra DMI at vi nok snart kan gå på vandet hjemme. Perlemanden Muddi kom forbi med forskellig frugt fra sin have, han er næsten blevet en fast bestanddel her i området, enten har han kage med til os eller frugt. Vibeke skulle ha købt lidt forskelligt med hjem til børnebørnene, og hun kunne næsten ikke få lov at betale for det, you are my best friends siger han altid I will do every things for you. Han fortalte at de betalte rigtig meget for mobiltelefoner her, men taletidskort priserne er meget lave, han spurgte om vi evt. kunne tage en billig telefon med til ham næste gang vi kommer herned, altså ikke noget hastværk her, om der går flere år er ligemeget, det er livsstilen hernede.
I eftermiddag har vi været med bus til Grand Baie med bussen, igen en rystende oplevelse, chaufføren kørte som en gal, han overhalede andre busser og tog ikke hensyn til hverken fodgængere eller andre biler, vi mener at de nok er provisionslønnede. Vi gik igen en tur gennem den gamle del af Grand Baie, for at Vibeke kunne se det også, hun var ikke med i går. Vi mødte igen skomageren og han havde overvejet mine sko sagde han, han ville godt chekke dem, og snart var han igang med at sy mine H2O badesutter, da han var færdig skulle jeg prøvegå dem og så var alt ok, for reparationen skulle han have 200 Rupees, det er omkring 40 kr, måske lidt meget, men vi havde meget sjov ud af det og optog det hele på video, til sidst tog han mine hænder holdt dem og velsignede mig, både sko og velsignelsen ville holde meget længe sagde han, jeg spurgte ham og den også virkede på nordlige breddegrader og ved lave temperaturer, efter at ha tænkt lidt over det, mente han ikke at han kunne garantere for det.
Vi nåede lige at smutte forbi Sunset bar og få vores sundowner, her så vi big game fiskerbådene komme ind og lande deres fangst, der var en hel del tun, men de var ikke så store, måske omkring 5 kg stykket. Tilbage i huset var Pamela klar med aftensmaden som bestod af en fisk som hedder noget der ikke er til at udtale, minder meget om Dorado, men var noget større og var meget fin og fast i kødet, vi kommer til at savne alle de gode fisk hernede når vi kommer hjem.
6. December
Så er det afrejsedag, vi havde sat mobilen til at vække os kl 0400, så vi kunne være klar til vores taximand Saleem henter os kl 0500, han var som sædvanlig præcis og vi kørte mod lufthavnen på den sydlige del af øen imens solen dukkede op f havet, det har regnet lidt i nat, men nu er det tørvejr, der var stort set ingen trafik på vejene så tidligt, de begynder at arbejde mellem 0530 og kl 0600, da er det lyst og varmen ikke så hård endnu. Ankommet til lufthavnen chekkede vi vores bagage ind, vi var spændte på om vægten kunne holde, alle kuferter blev vejet sammen og vi landede præcist på de 80 kg som var max. nu venter vi så på at komme i flyet, kl er nu 0800 og boarding tid er sat til kl 0820.
Dette var så den sidste beretning her fra Mauritius, Resten får i når vi er hjemme.
Mange hilsner fra os alle her
.JPG)
