torsdag den 14. februar 2019

Turen til Algavekysten 2019

Turen til Algavekysten

Vi har længe overvejet at holde en ferie i Portugal, vi har tidligere været ved Lissabon men vi kunne godt tænke os at komme ned i den sydlige ende af landet hvor klimaet efter sigende skulle være fint her i Februar måned. Vores sejlervenner Uwe og Karin kører hver vinter til området med autocamper og et Hollandsk sejlerpar Rien og Joke bor længere tid i en lejlighed, så det kunne jo være hyggeligt at ta turen derned og hilse på vennerne.
Den gamle jernbanebro i Portimao

Forrest landevejsbroen og bagest motorvejsbroen over floden

Vi undersøgte mulighederne og fandt ud af at vi kan leje en mindre autocamper, eller vælge at bo i en lejlighed som vi kan leje gennem Airbnb.
Valget faldt på det sidste og nu da vi er hernede er vi glade for at vi fravalgte autocamperen, her er vildt mange autocampere her og terrænet og de ofte meget smalle gader gør det til en kæmpe udfordring at komme rundt med en større bil.
Vi har tidligere benyttet Airbnb og været godt tilfredse med det så vi begyndte at søge på forskellige lejligheder, priserne er generelt meget lavere her end i DK.
Vi vil  tage en tur på 14 dage og leje en bil så vi kan komme rundt og se naturen hernede. Vi flyver fra Hamburg til Faro som ligger ca. midt på Algavekysten. Den flyrejse vi har booket starter kl 0705 fra Hamburg så vi må tidligt op , vores svigersøn Jack kører os til lufthavnen, så slipper vi for at betale for parkering i de 14 dage hjemrejsen er kl 0800 fra Faro så vi vælger at tage den første uge hernede i en lejlighed i Portimao som er en ret stor by der ligger 65 km fra lufthavnen, så passer tiden fint da vi lander i Faro kl 12 og vi kan overtage lejligheden kl 15, når vi skal hjem er det fint at være tæt på lufthavnen så derfor vil det passe fint at vi bor den sidste uge i Faro så vi kan aflevere bilen inden afgang.
 På forhånd havde vi fået en masse praktiske oplysninger om lejlighed og parkeringsmuligheder fra begge udlejere og al kommunikation foregår gennem Airbnb, da vi ikke er så stærke i det Portugisiske sprog, ja vi fatter stort set ikke et ord af hvad de siger så er det fint at vi kan skrive på engelsk med værterne.
Turen herned forløb uden nogen problemer, vi havde en mellemlanding i Brussel som er en ret stor lufthavn, men vi havde god tid til flyskiftet, og vi landede præcist kl 12 i Faro, her fik vi hurtigt vores bagage og fandt Europcar hvor vi fik bilen udleveret,

Vores lejebil
og så gik det ellers afsted mod Portimao ad store fine veje, men  de største veje er betalingsveje så vi er nu begyndt at vælge de mindre veje. Vi havde taget vores egen GPS med og der er kort over Portugal i den, så det burde ikke være noget problem, men det skulle nu senere vise sig at de fine gader som er vist på GPSen ofte er meget smalle  gader hvor der dårligt er plads til en lille Polo. Vi havde fundet ud af hvor lejligheden ligger, men vi missede en afkørsel fra den store hovedvej N125 og så kom vi ind midt gennem byen, uha hvor var det svært at holde styr på alle de små gader, mange er ensrettede og nogle er for smalle til en bil, desuden kunne GPSen ikke altid følge med, nogen gange giver den ordrer længe efter at vi er nået målet.
Vores gade

Vi fandt adressen og vi var der en halv times tid før, vi kan overtage lejligheden kl 15 og Marina som værten hedder ville komme og tage imod os. Vi parkerede nede ved floden på en plads som vistnok var gratis, men en portugiser vi kontaktede var heller ikke sikker på om det var en betalingsplads eller den var fri. Vi gik op gennem de små smalle gader og fandt hurtigt adressen. Gaden er meget smal og en del af husene ser meget faldefærdige ud, men vores hus havde en pæn facade så det ser ok ud. Der var ingen som reagerede på dørklokken, men vi ventede lidt, klokken var heller ikke 15 endnu, så kom en håndværker ud af huset og han gjorde tegn til at han ville kontakte Marina, hun ville komme om 5 min. fik vi at vide, Marina kom lidt efter og bød os velkommen, hun var vældig sød og talte engelsk, vi skulle endelig kontakte hende hvis vi havde spørgsmål. Lejligheden er meget fin, det er et meget gammelt byhus, men alt bag facade er nyt og der er tre lejligheder til udlejning, det er kun 1. Sal hvor vi skal bo den nederste lejlighed er tom og den øverste er ved at blive sat i stand. Der er indimellem lidt støj fra håndværkeren som går der oppe, men det kan vi godt leve med.

Udsigt fra Terassen
Øverst oppe er der en dejlig tag terasse hvor vi har udsigt ud over byen og floden Arade
En af de større gader i byen


 I dag hvor vi er ankommet har vi ikke så meget energi mere, vi stod op kl 0220 og nu har vi stillet tiden en time tilbage, så vi går lidt rundt og kigger på nabolaget og langs havnefronten, vi fandt også en lille butik hvor vi fik købt det nødvendige proviant så vi kunne få morgenmad. Aftensmaden fik vi på en fiskerestaurant ved floden, vi fik dorade men fandt ud af at priserne her i midtbyen nok er lidt højere end normalt. Nå pyt vi finder nok noget andet de næste dage. Det blev tidlig sengetid og næste morgen sad vi på tag terassen og spiste morgenmad i det flotteste solskin, det er lidt køligt men hvor man sidder i solen er det rigtig fint. Her er rigtig mange storke her i byen, i aftes så vi en stor flok som vi troede var ørne, men nu kan vi se at det er storke. Som børn har vi  jo altid fået at vide at storkene fløj til ægypten om vinteren for at hente de små børn, men det passer altså ikke.
Her er storke overalt

Vi fik parkeret vores bil i en nærliggende gade som var lidt bredere end vores, men dog ikke det bedste sted, her til morgen fandt jeg så ud af at der var en tom byggeplads tæt på hvor andre også parkerer, der var en ledig plads, men inden jeg fik flyttet bilen var pladsen igen optaget, så måtte jeg finde et nyt sted. Senere fik vi dog knebet os ind på den lille byggeplads. Her parkerer de overalt, ofte så tæt på gadehjørner at det er umuligt at komme forbi, men det generer tilsyneladende ikke nogen. Man parkerer her som i spanien, hvis der er en meget høj fortovskant, over 20 cm så skal der bare lidt mere tilløb, så hopper man op på kanten og parkerer så halvt på fortovet.
Restauranten Dona Barca

Den første aften valgte vi at gå ud og spise, vi havde været en tur hen langs promenaden ned til floden, men fandt en hyggelig restaurant meget tæt på vores lejlighed. Her var vi så heldig at tjeneren kunne lidt tysk, for det portugisiske er ikke noget let sprog, goddag hedder bom dia, og tak hedder obrigada, men det er så også det eneste vi kender indtil nu. Vi fik en stegt dorade, her vælger man selv en fisk ud i en glasmontre hvor dagens fisk ligger på is. Det er ikke dyrt at spise hernede, og de har mest fisk og skaldyr, det passer os fint.

På vej hjem fra byen går vi gennem de lidt skumle gader, men her er nu meget stille og fredeligt.
Rua de Fransisco Duarte


Søndag morgen fik vi morgenmaden på terassen, her er en meget flot udsigt ud over byen og alle steder sidder der storke på hustagene og de bygger reder på skorstene og hvor de nu ellers kan komme til. Vi traver en tur ud mod stranden, men har ikke rigtig nogen fornemmelse af hvor langt det er, vi kommer forbi en marina, men kan så se at vist er ret langt, så vi vender om og går så tilbage mod den gamle bydel hvor der er et virvar af utrolig smalle gader og parkerede biler overalt.

Havnefronten set fra modsatte side af floden


Tejnebåde

Notbåd
Resten af dagen laver vi ikke det helt store, vi har aftalt med Karin og Uwe at vi skal mødes mandag og tage udflugt med dem i vores bil.
Nabohuset trænger til lidt vedligehold
Mandag formiddag skriver vi til dem, men hører ikke noget, så vi tager bilen og kører ud til stranden, vi skal et godt stykke uden for byen før der er mulighed for at holde tæt ved stranden. Inde ved byen er der kun store hoteller hvor vi ikke kan komme i nærheden af kysten. Men ude i nærheden af en by der hedder Alvor  var der fint at holde og her var der en enormt lang sandstrand, her ikke mange gæster endnu, det er jo vinter, selvom vi har flot vejr og en pæn temperatur. Efter frokost fik vi kontakt med Uwe og Karin, de holder med deres autocamper i en by der hedder Silves, det er ca 15 km fra os så vi kører ud til dem og vi kører så ned til kysten hvor de er godt kendt, det er tydeligvis udpræget turistområde, men her er også meget stille lige nu.

Møde med Uwe og Karin i Carvoeiro

stranden er en blanding af kippekyst og sandstrand
Vi er i en by der hedder Carvoeiro. Herfra kører vi mod Portimao og gør holdt i Ferragudo som er en lille fiskerby på modsatte side af floden Arag.
Flot vejr

Travetur gennem Ferragudo

Ferragudo er meget velholdt

men gaderne er smalle
Det er en meget hyggelig og velholdt by. Herfra kører vi til Portimao hvor vi spiser på en restaurant helt ude ved stranden.
Restaurant Mar e Sol

Udsigt over byen fra vores terasse
Senere kører vi Uwe og Karin hjem til Silves. Næste dag henter vi dem igen, og nu vil vi køre ud mod vestkysten af Portugal, på vejen kører vi igennem et meget flot bjergområde og kommer ud til Bordeira, her er store klitter og de store dønninger fra atlanten ruller ind mod stranden.
Klitterne ved Bordeira

Surferparadis ved Bordeira

Den barske Atlanterhavskyst

Fiskerlejet Castelejo

Restauranten

Klipperne ved Cap sao Vicente

Grotterne ved Sagres

Klipperne ved Sagres

Nu følger vi kysten mod syd og kommer ned til et lille fiskerleje Castelejo hvor der en lille naturhavn, den har været kendt siden oldtiden, der er rester af  nogle boliger som munke har benyttet når de var på fiskeri fra kysten. Oppe ved vejen ligger en fiskerestaurant, der var lukket da vi ankom, men der stod at de åbnede kl 1230 og det var nu, en anden gæst ringede til restauranten og fik at vide at de åbnede kl 1230, ja men det er den nu sagde hun, nåhh jamen så åbner vi nu fik hun at vide. Vi var kun lige blevet sat ved bordet, så myldrede det til med gæster, det var åbenbart et kendt sted. Vi havde også den flotteste udsigt ud over atlanten og det var dejligt solskin. Efter frokosten kørte vi ned til Sydvesthjørnet af Portugal, Cap Sao Vicente, her står Europas kraftigste fyrtårn og lyser ud over havet, fyret er bygget på en smal klippespids 60 meter over havet, men vi har set billeder af stormvejr i 2003 hvor havvandet sprøjter op over fyrtårnet, og det er ikke kun lidt stænk, det er massivt grønt vand, men stedet ligger jo også lige ud til dybt vand og de store bølger slår med fuld kraft lige ind på den lodrette klippevæg.

Stormvejr ved Cap sao Vicente
 Vi havde nu set og oplevet så meget at vi blev enige om at køre hjem til Portimao, Uwe og Karin var med oppe og se vores lejlighed og så var vi nede i byen og spise inden vi kørte dem hjem til Silves igen.
Kirken i Sagres

Mandeltræ i blomst

Typisk Algavekyst

Gade i Portimao

Skønt gammelt hus
I dag mødtes vi med Uwe og Karin i en by nede ved kysten Armacao da Prada, det er en udpræget turistby med masser af kæmpehoteller, vi travede en tur ved stranden, og der er nogle mindre fiskerbåde som de trækker op på stranden, jeg spurgte en af fiskerne om han talte engelsk, a little bit sagde han, og jeg kunne sige det samme så vi fik en snak om fiskeri og metoder, de bruger tejner til krabber, languster og blæksprutter ellers bruger de garn som os, men maskestørrelse på kun 40 mm, de fanger en del mindre fisk som Dorade og nogle som er røde men ellers samme størrelse som Dorader. Vi spiste frokost på en restaurant ved stranden, og servitricen kunne lidt tysk, men hun var længe om at finde ud af hvor vi egentlig kom fra for sommetider talte vi dansk, sommetider tysk og med hende engelsk, men da vi gik havde hun fundet ud af det, og hun råbte Auf Wiedersehen til os. Uwe og Karin skulle nu tilbage til Manta Rota og vi kørte langs med kysten ad små  hyggelige veje og gjorde holdt ved et sted som hedder Benagil, her var en dyb slugt som førte ned til en lille sandstrand som ligger fantastisk flot inde i et hak i de høje klipper, her var læ og rigtig dejligt vejr. Herfra kørte vi så hjem til Portimao og da jeg var blevet rigtig forkølet havde vi ingen lyst til at gå ud og spise så vi havde købt en kylling som vi stegte hjemme.
De næste par dage vil vi tilbringe i Portimao, det blæser en del, men der er sol og dejligt vejr. Vi har købt blæksprutter som vi vil spise hjemme i aften, det var en stor portion, vi har nok i halvdelen, så hvis det lykkes at tilberede dem ordentligt vil vi nok ta dem to dage i træk.
Blæksprutterne stegte vi i olivenolie og knust hvidløg og de smagte rigtig godt, så det bliver også menuen i morgen.
Små lækre blæksprutter
Min forkølelse er stadig ikke forsvundet så vi nøjes med lidt små ture rundt i byen, her er meget at se på af gamle imponerende bygninger som desværre for de flestes vedkommende er noget forfaldne for at sige det mildt. Portugal var jo tidligere et meget rigt land på grund af deres kolonier overalt i verden og det ses på deres bygninger men desværre var landet for år tilbage et af de fattigste EU lande så det er gået meget tilbage for dem. Nu er her meget turisme som giver penge, af industri er fiskeindustrien betydelig, og landbrug med oliveproduktion og frugt som appelsiner også en god indtægtkilde.

Kirkegården i Portimao, her er det store mausolæer

Og her må man nøjes med en lille hylde

Flot gammel bygning
Vi er nu nået til lørdag hvor vi skal forlade lejligheden og jeg har skrevet sammen med Marina for at høre hvordan vi gør det rent praktisk, officielt skal vi være ude kl 10, men hun sagde at vi måtte selv bestemme hvornår vi tog afsted, så ville hun komme og hilse af med os. Vi regnede med at vi skulle betale for strøm, men nej det var skam med i prisen sagde hun. Vi fik en god snak med Marina og hun sagde at nå vi næste gang kom til Portimao skulle vi bare ringe direkte og aftale lejen, så slap hun for at betale til Airbnb og det var deres mening at selv stå for udlejningen i fremtiden.
Nu var det så ud på landevejen i retning mod Faro hvor jeg havde aftalt med den nye husvært Antonio at vi ville ankomme kl 13, så vi var i god tid, men vi vidste jo ikke hvordan der er at finde rundt i Faro, det viste sig nu at være let og gaderne var ikke så smalle som i Portimao, vi fandt hurtigt huset, men der var ingen ledige p pladser i nærheden så vi holdt på et lille torv i nærheden, kl var kun 1130 så vi fandt en lille restaurant hvor vi ville ha en let frokost, der var en fiskesuppe på menukortet, og det så jo ret let ud, tjeneren spurgte om vi ville ha den som portugiserne spiser den eller som turisterne, jeg spurgte hvad er forskellen, i Portugal skærer vi brødet i tern og putter i suppen sagde han, ok det prøver vi. Og så fik vi ellers en kæmpe portion med masser af fiskekød, rejer muslinger og andre skaldyr, vi kunne dårligt spise det hele, og da tjeneren kom sagde vi at det var alt for meget, her i Portugal skal folk være mætte når de går ud og spise sagde han. I øvrigt kostede det ikke ret meget at spise her.
Nu er kl 13 og vi går op til huset, her er ejerne kommet, et par søde mennesker på omkring 60 år vil vi antage. Vi blev vist rundt i huset som er ca 100 år gammelt, og enormt hyggeligt, det er rigtig Portugisisk stil, enormt højt til loftet (4meter) og kun små vinduer hvor der er persienner for og skodder, de ha tydeligvis problemer med varmen om sommeren, lige nu er her ret koldt, men her er mange elvarmere og vi skulle bare bruge dem sagde Antonio. Alt er rent og pænt og meget velholdt, huset er tydeligvis bygget af nogen med penge og en stor del af møblementet er stadig det originale. Huset ser ud som man blot er flyttet ud og har efterladt alt som det var, i skal bare benytte jer af alt i huset fik vi at vide, masser af bogreoler, men alle bøger er på Portugisisk så det får vi ikke meget ud af, men i kan da se billederne sagde Antonio. Jeg fandt senere ud af at der var en masse tekniske lærebøger fra 1948 - 1950,
Det var meget om maskinteknik, og en masse om konstruktion af dampmaskiner og damplokomotiver. Vi gætter på at Marias bedstefar har bygget huset og at hendes far har været ingeniør, muligvis ved jernbanerne, men det må vi ha spurgt værterne om når vi møder dem igen.
I går var Vibeke så også blevet rigtig forkølet og vi gik kun en lille tur ned til havnen, her var et minitog som kørte turister rundt i byen, vi hoppede på og fik en rundtur, men desværre kun hvor vi allerede havde været, og i vognen var der tre Portugisiske par som var meget højrøstede og kun lige accepterede at vi var der så da der var et lille stop stod vi af og gik hjem igen. Om eftermiddagen gik vi igen tur rundt i byen. Her er ikke den rigtig gamle bydel som vi oplevede i Portimao, her er mange gamle huse, men de er mere spredt og indimellem ligge der store højhuse, ikke nær så charmerende som Portimao.
Mandag er Vibekes helbred stadig ikke for godt, men vi går en tur ned på havnen for at besøge et Marine museum, vi så på nettet at der var åbent fra 9 - 12, men vi kunne først ikke finde museet, så fandt vi havnekontoret, og her stod to betjente udenfor og snakkede, jeg spurgte den ene om han talte engelsk, nej kun lidt tysk var svaret, det var jo heldigt så vi fik at vide at der først var åbent på museet fra kl 1430. Hjem til frokost og en middagssøvn og så gik vi derned igen, der stod en ung officer i vagten, vi måtte skrive vores navne i en protokol for at få lov til at komme ind i museet, til gengæld var entreen gratis og en vagt fulgte os hele vejen rundt. Bortset fra det så var det meget spændende at se en masse skibsmodeller, modeller af fiskeredskaber og forklaringer om deres fiskerimetoder gennem tiden. Bagefter gik vi en tur op gennem byen og gik ind i den katolske kirke, her kostede det til gengæld 4 euro at komme ind og altertavlen var under restauration, men bagved kirken var der et gammelt kapel, det var noget makabert, da der var bygget to ret store huse hvor man i stedet for mursten havde brugt knoglerne fra gamle døde munke, sågar kranierne var muret ind, forklaringen var at man fra gammel tid manglede gravplads og så havde munkene foreslået at man kunne grave deres tidligere kollegers knogler op så der var plads til nye. Man kunne jo ikke bare smide knoglerne ud så derfor valgte de at bygge et par mindre huse af resterne.
Til aften valgte vi at gå ud og spise, vi var inde i en tapasrestaurant og det var et hyggeligt sted.
Tirsdag
I dag kører vi til Rota Manta hvor vi skal mødes med Uwe og Karin samt Rien og Joke fra Holland, de to bor i et lejlighedskomplex i 6 uger hvert år.
På vej derud var vi i god tid og valgte at køre forbi en mindre havneby på vejen, her er et kæmpe  floddelta og havnen ligger meget langt fra havet, men her var en stor fiskeauktion, her var alle mulige spændende fiskearter, og igen oplevede vi at så snart jeg siger at jeg fisker i Danmark, så vil de meget gerne fortælle en masse om deres fiskeri.
Da vi kom til Manta Rota mødtes vi hos Rien og Joke og snakken gik lystigt, til frokost var vi på en restaurant, her var vildt mange mennesker, de fleste var lokale håndværkere som holdt middagspause her, og priserne var meget fornuftige og maden var rigtig god, senere gik pigerne en lang tur langs stranden og vi mænd fik en snak ved autocamperen. Da det var ved at være sidst på dagen valgte vi at køre hjemover, vi nåede lige at komme hjem før det blev mørkt, der var meget trafik, men det er altid lettere at finde vej når det er lyst. I aften hentede vi færdig mad i den lille restaurant Crazy Chicken lige ved siden af vores hus.
I dag Onsdag kørte vi først ud forbi lufthavnen, men før lufthavnen er der en meget stor rundkørsel hvor flere store veje krydser, her gik vores GPS amok, vi havde lavet en rute, men lige da vi kørte ind i rundkørslen forlængede den selv ruten så vi skulle igennem alle krøllerne i kløverbladet, så der måtte vi selv ta over, det var lidt af en udfordring midt i myldretiden og det er virkelig mylder her. Nå, vi kom mod lufthavnen og så var der ro igen, man kan køre rundt om den og komme ud til stranden, det er meget specielt område som kaldes Rio Formosa, det er en meget lang smal sandtange ud mod havet, og bagved er der et stort område som er et floddelta, der er enormt fugleliv her og på sandtangen er der mange huse, dels fastboende og også mange feriehuse, vi havde faktisk kigget på huse her da vi planlagde turen, men der er 10km ind til byen, så vi opgav det igen. Da vi kom herud var det lavvande, og da vi lige nu har fuldmåne betyder det at vi har springtid som gør at forskellen mellem høj og lavvande er størst, her er lidt over 3m forskel så der var tørt alle steder bag sandtangen, her gik folk og samlede muslinger, men vi har ikke gummistøvler med, så vi køber dem i supermakedet Pingo Doce som ligger lige ved siden af vores hus. Fra stranden kørte vi så lidt ind i landet til en lille by som hedder Lulé, vi havde hørt om den og det var også en meget fin gammel by som dog var større end vi havde fået fortalt. Huse og veje var i meget fin stand, mange veje var helt nye, der var også en helt ny rundkørsel i udkanten af byen, meget stor og flot, men der var kun en vej som passerede den, så det var lidt svært at se meningen med den. I byen så vi på en del gamle bygninger, ofte er det sådan her at kirkerne som jo er katolske er ombygget eller bygget på pladser hvor der tidligere har ligget muslimske moskeer. Muslimerne havde i 1200 tallet invaderet hele den iberiske halvø, men blev så efterhånden fordrevet. Så her var et meget gammelt kirketårn indrettet i det der før havde været en minaret.
Vejret i dag er rigtig fint med masser af sol, så vi kører hjem først på eftermiddagen for at nyde solen på vores terrasse, på vej ind gennem den snævre del af Faro driller GPSen igen, den kunne ikke følge med i alle svingene i de små gader, så når vi holder ved et vejkryds bliver den ved med at give kommandoer til sving vi forlængst har været igennem.
Vi havde i supermarkedet set at de havde skaldyrsblandinger som så spændende ud så vi valgte at lave mad hjemme og det var rigtig godt.
Vi gik mange turen rundt i Faro, og vi kom ind i et gammelt borgområde, her viste det sig at der lå en stor katedral, et imponerende bygningsværk fra 1200 tallet, vi kunne komme op i tårnet og der var en flot udsigt over byen og ud over Rua Formosa som er det store floddelta udenfor byen. Der var også et museum inde i katedralen og der var mange flotte ting fra gammel tid. Her var iøvrigt også et kapel hvor der til murene var brugt knogler og kranier fra gamle munke.
Det er altid lidt af en kamp at finde en P plads når man bor midt i en by hvor alle har en bil. Vi måtte i første omgang stille bilen et stykke væk i en rundkørsel, her er godt nok ingen pladser, men når først nogen begynder at stille bilen langs med den store krans midt i rundkørslen varer det ikke længe før her er fuldt og det ser ud til at politiet accepterer det. Lidt senere så vi at en plads lige uden for vores hus var blevet ledigt så jeg skyndte mig at hente bilen imens Vibeke holdt øje med at ingen snuppede pladsen, for så måtte jeg skynde mig tilbage til rundkørslen, men det lykkedes. Senere på aftenen var der vildt mange gæster på den lille restaurant ved siden af, og så stiller de bilerne i et virvar, man de fleste skal jo væk igen, så det går alligevel, vi så lige at Maria som ejer huset også var henne for at købe mad, og vi råbte lige hej til hinanden, hun kan jo ikke andet end Portugisisk, så vi kan desværre ikke tale med hende.
I dag vælger vi at blive i Faro da Vibeke nu er blevet rigtig forkølet, vi gik et par småture rundt i byen og fik handlet i det nærliggende supermarked.
Faro er ca dobbelt så stor som Portimao, men ikke nær så charmerende da der er bygget en masse store moderne bygninger ind mellem de gamle huse.
I dag kørte vi ud til Olhäo hvor der er et stort fiskemarked, det er meget spændende at se alle de fiskearter som vi slet ikke kender hjemmefra. Vi købte nogle store rejer som vi tog hjem og kogte til frokost.
Vi skal hjem i morgen og resten af dagen går med at få pakket alle vores ting ned i den ene kuffert vi har med, den er til gengæld fyldt til bristepunktet. Vi har aftalt med værterne at vi i morgen bare smider nøglen ind genem brevsprækken når vi forlader huset. Vi skal være i lufthavnen omkring kl 7, men først skal vi ha afleveret vores bil ved Europcar, det gik nu meget hurtigt, de sender afregningen via email senere. I lufthavnen var der ikke mange mennesker endnu, vores flyver er dagens første og vi er i meget god tid.
Check in og security control gik meget let og så var det bare at vente til vi kunne komme ombord på flyet.
Vi havde en fin og rolig flyvetur op gennem Europa og mellemlandede i Køln Bonn lufthavnen. Kort før landingen meddelte styrmanden at vi ville lande om ca 10 min. i Düsseldorf , alle kiggede på hinanden, vi havde da booket til Køln, men efter et par minutter lød det: Dette er kaptajnen, uanset hvad min styrmand har lige sagt, så lander vi i Køln om få minutter. Så var der jubel i flyveren, Düsseldorf og Køln er jo bekendt for ikke at kunne døje hinanden så vi ved ikke om det var en fortalelse eller om styrmanden var fra den ene by og Kaptajnen fra den anden by.
Vi kom ret hurtigt videre med næste fly til Hamborg og derfra med tog til Flensborg hvor Jan og Nete hentede os.

lørdag den 16. juni 2018

Turen til Dalslandskanalen 2018



I år 2018 har vi valgt at lade sommerturen gå til Dalslandskanalen i Sverige, vi har hørt at det skulle være en meget smuk tur omend vejen fra Egernsund til Vänern er lang.

2.Juni
Vi startede hjemmefra d.2 Juni efter en del forsinkelse på grund af forskellige ting derhjemme som ikke gik efter planen, men endelig kom vi afsted og passerede Egernsundbroen kl 1330, første stop på turen blev valgt til ankerpladsen ved Sottrupskov, vejret var fint, og der var en let S-SW vind og vi havde en meget rolig nat for anker.
3 Juni
Vi sejlede nordpå gennem Alssund og Als fjord, her var vinden svag og næsten lige imod, men da vi nåede op til Hellesøgård på Nordals fik vi halvvind og den blev rimelig så det gik strygende op til Årø hvor vi fik en plads i havnen, det er endnu tidligt på sæsonen så der var ikke mange både, men dagene før var weekend og da havde der været fuldt fik vi at vide. Havnemesteren er den samme gnavne person som har været der i nogle år, man får dårligt fortøjet før han kommer ræsende på sit el løbehjul og minder os om at vi skal se at få betalt havnepenge.
4. Juni
Vi skal i dag videre til Fænø og vinden er jævn fra vest, så det går fint op gennem Lillebælt og vi har endda strømmen med os, det er ellers en sjældenhed. Vi går øst om Fænø og hen til vores faste plads ved broen, her havde Uffe flyttet ders jolle så vi fik en god plads. Vi nyder det fine sommervejr som jo snart har varet en hel måned med kun let vind og en masse sol. Om aftenen kom Uffe og Kristine og spiste hos os.
5.Juni
Her i morges startede med et brusebad på broen under vores transportable bruser. Uwe og Karin kommer kørende i deres Autocamper til aften, og vi sejler over på den anden side hvor der er P mulighed for camperen, her havde vi en rigtig hyggelig grillaften og fik en udførlig beretning om turen fra Frankrig til Kroatien med Tims nye catamaran.
6 Juni.
Vi sejler Uwe og Karin over til øen for at se de nyudklækkede fasankyllinger, og derefter tilbage og hilser af med Uwe og Karin som skal hjem igen, vi fortsætter om til Kongebroen hvor der var rimelig læ for den ret friske østenvind der var. Her var der ikke mange gæster og vi fik en plads inderst i havnen langs med kajen.
Vi mødte et par fra sydtyskland Wofgang og Conny, De havde en mindre motorbåd og var for første gang på tur i Danmark. De har båden liggende i Kappeln og har 1000km at køre når de vil ud og sejle !!
7. Juni
Vi forlader Kongebroen og går mod Vejle fjord, det er totalt vindstille, indimellem kom en let brise men det var ikke nok til sejl. Vi fortsætter ind til Brejning for at se den "nye" havn som nu er 12 år gammel. Vi travede en tur i området op og så de Tidligere Kellerske Institutioner som nu er ombygget til forskellige formål, Hotel, efterskole og boliger.
8. Juni
Vi fortsætter til Juelsminde hvor vi får besøg af Nora og Agnes som skal blive hos os til Søndag. Vi regnede med at de nok ville fange krabber til krabbevæddeløb som er det store hit i havnen, men det havde ikke deres interesse, de kunne nøjes med Ipaden inde i køjen. Da de var hentet søndag middag blev vi enige om at sejle videre til Hou hvor vi havde en fin tur med vinde agten for tværs op til svanegrundene, herefter kunne vi lige holde Hou op, men til sidst forsvandt vinden og det sidste stykke blev for motor. Jeg har undret mig over at motoren ryger en del i udstødningen, men har ikke undersøgt det nærmere, nu fandt jeg ud af at den også havde brugt en hel del smøreolie, det må undersøges nærmere.
9.Juni
Jeg checker olie og der er igen forsvundet en del,  så der skal fyldes efter igen, ved olieskiftet i foråret havde jeg fået købt 5W-40 i stedet for 15W-40, måske er det årsagen til det store olieforbrug?. Vi sejler til Grenå, I starten havde vi god vind, men da vi nåede op mod Djursland løjede vindet noget af og blev fra skiftende retninger. Vi lå lidt foran en tysk Comfortina 32, men vi lod motoren løbe med og stak så af fra Comfortinaen. I Grenå var der heller ikke mange gæster og vi lagde os på vores sædvanlige plads lige ved restauranten. Senere kom en hel del både ind og der var en hel del Havnekino da der var mange charterbåde iblandt.

 Grenå Lystbådehavn
Jeg får købt mere motorolie ind i Grenå by. Jeg fandt ud af at der var sivet motorolie ud fra topdækslet, men ikke ret meget, mon det kunne være pakningen? Jeg tog dækslet af og fandt ud af at den gamle pakning var revnet flere steder, og især ind mod indsugningsmanifolden, her lå fejlen, undertrykket i indsugningen gør at olien fra smøringen i toppen bliver suget ind i indsugningen og det er årsagen til at motoren ryger og bruger olie. Jeg har ikke en ny pakning ombord, men rengør fladerne og lægger en tynd strimmel Sikaflex som jeg kun spænder ganske let til, så vil jeg i morgen tidlig når det er lidt hærdet spænde efter.
 I Grenå er der flere oplagte skibe bl. a. en Mærsk boreplatform
 Oplagt Mærsk Boreplatform
Det blev et meget flot vejr om aftenen, vinde lagde sig helt og vi kunne kigge ud over et totalt fladt Kattegat, det er et sjældent syn.
Kattegat set fra Grenå havn

10. Juni
Vores plan er at sejle til Hals eller Egense, og vi starter ud fra Grenå, motoren ryger ikke mere, så det ser ud til at problemet er midlertidig løst. Det går strygende op forbi Fornæs, og videre mod Gjerrild, det er et langt stykke som aldrig synes at få ende, men i dag har vi for en gangs skyld strømmen med og vi holder 6,5 knob hvilket betyder at vi vil ankomme Hals Barre omkring kl 15. Men da vi når lidt forbi Gjerrild begynder vinden at friske, der var lovet SV, men den var nu ret V og vi kunne knap holde Hals Barre op. Søen blev efterhånden ret hård og vi blev enige om at gå til Bønnerup. For motor stampede vi så imod vinden ind til Bønnerup, nu var vinden efterhånden kommet op på 14 meter så vi blev sparet for en træls tur til Hals. I Bønnerup var der flere nyankomne både og besætningen fra en båd fra Flensborg tog imod os, det viste sig at de tit ligger for anker i Nybøl Nor og de vidste godt hvilket hus vi bor i. Der var også en Comfortina32 fra Glycksborg, han kom hen og spurgte om det var os der løb fra dem på vej til Grenå, det kunne jeg bekræfte, og han fortalte at hans kone havde brokket sig over at de ikke kunne følge os, men han mente at vi nok også gik for motor, det kunne jeg bekræfte og det var han glad for at høre.
I Bønnerup er der en rigtig god fiskehandler og vi var henne for at købe lidt fiskepålæg, og så at de havde hummerhaler til 120 kr./ kg så vi besluttede at det skulle være vores aftensmad. Så det blev et festmåltid med kold hvidvin og Hummerhaler.
Iøvrigt bruger motoren ingen smøreolie mere og den ryger heller ikke så fejlen ligger altså ved den pakning.
11. Juni
Nu er vinden gået i SV men de lover meget opfriskende i løbet af dagen så vi bliver liggende. Jeg har bestilt en ny pakning ved motorværkstedet i Hals. Vinden bliver som lovet ret frisk og det hyler i masterne, og de store vindmøller på molerne høres tydeligt. Om eftermiddagen cyklede vi langs stranden ud mod Gjerrild, her er læ og det er en fin vej at cykle på. Tilbage så vi en trawler fra Kerteminde som lossede 8 kasser fladfisk og 3 kasser Jomfruhummer. Vi var igen inde ved fiskehandleren og han havde Dorader til 20 kr stykket, det er under halv pris af hvad vi normalt giver for dem så vi købte to til aftensmaden. Vi snakkede med de andre gæstesejlere et par fra Glyksborg ville nordpå ligesom os, men havde ikke besluttet hvornår og parret fra Flensburg ville til Samsø men de ville nok vente en eller to dage til vejret blev lidt bedre.
12. Juni
Vi vågnede 0415 og vinden var løjet meget af og var omkring vest, så det var passende for os og vi satte sejl kl 0500 mod Hals, vi havde et reb i storsejlet og rullet nogle omgange ind på Forsejlet, det gik strygende mod Hals, en tur på ca 28 sm, i starten var søen noget urolig og kom fra flere sider, det må ha vært noget strømsø for da vi kom lidt nord for grunden ved Bønnerup blev søen mere regulær og det var en behagelig sejlads. Vi holdt en god fart, mellem 5 og 6,5 knob, der var stort set ingen andre skibe så der var ikke meget at holde øje med. På et tidspunkt kunne vi på AIS se at skoleskibet Danmark lå lidt agten for os med retning mod Ålborg. Senere kom der nogle marineskibe også på vej mod Ålborg. Da vi nåede op til renden over Hals Barre tog vi sejlene ned og gik for motor ind til Hals hvor vi ankom kl 10, 28 sm på 5 timer er et fint gennemsnit. Der var god plads i Hals og vi fik en plads tæt på servicebygningen. Efter frokost fik vi os et bad, det havde vi droppet i morges. Til aften kommer Benthe og Hans Jørgen fra Aså til grill, Lasse og Birthe fra Nibe var også inviteret, men de kunne desværre ikke komme. I løbet af eftermiddagen passerede en hel del store skibe forbi havnen, og vi erfarede at der var havneregatta i Ålborg, derfor var skoleskibet og fregatten Absalon  samt flere større skibe på vej til Byen.
Skoleskibet Danmark passerer Hals


Marinens slæbebåd kommer med fendere til Absalon


Fregatten Absalon passerer Hals

13. Juni
Lørdag er der lovet frisk østlig vind for Kattegat og da vi vil nordpå beslutter vi at udsætte det til Søndag, i stedet sejler vi ind til Mou bro, en lille hyggelig havn et par sm inde i langerak som strækningen af Limfjorden fra Hals til Ålborg hedder. Her var ingen andre gæster end os, men vi blev godt modtaget af havnemesteren og fik en snak med de lokale. Lørdag eftermiddag regner det og vi nåede lige tilbage efter en lille travetur inden det begyndte. I morgen Søndag er det så planen at vi sejler op til Sæby, en tur på 28 sm. derfra er der så kun 8 sm til Frederikshavn hvor vi planlægger et stop på en uges tid inden vi sætter kursen over Kattegat mod Sverige.

14. Juni
I dag Søndag vågnede vi lidt før kl 5 og blev enige om at sejle, så efter et hurtigt bad smed vi løs kl 0530 der var kun svag vind fra SV og vi havde strømmen med ud af renden. Da vi passerede Hals mødte vi et indgående krydstogtskib, det var et kæmpeskib når man passerer det med få meters afstand.

Oplagte Isbrydere ved Hals

Krydstogtskib på vej til Ålborg

Lodsbåden satte lods på Krydstogtskibet
Da vi kom længere ud i renden fik vi en krap strømsø på grund af den udgående strøm, men da vi nåede ud til soldaterne og kunne dreje mod nord og vi fik sat genuaen blev det mere roligt, men det var lidt af en slingretur det meste af vejen, da vi nærmede os Sæby blev vi enige om at klokken var jo ikke så mange og vi kunne ligeså godt fortsætte mod Frederikshavn. Det sidste stykke blev vinden ret frisk og loggens max. fart blev lige rykket op til 8 kn. Vi anløb Rønnerhavnen kl 12. Her var ikke nogen havnemester, nok fordi det er søndag, men vi skal ha lavet en aftale om at lade båden ligge når vi rejser hjem med tog på Tirsdag. Over middag kom der en kraftig regnbyge med torden, men vi havde jo været tidlig oppe så det blev til en middagssøvn i dagens anledning.
Sunket sejlskib ved Hals Barre
15 Juni
Rønnerhavnen er en frihavn, så vi betalte bare 25 kr for den første nat, og mandag kom havnemesteren, og vi fik en aftale med ham så vi skulle betale 500 kr for den uge vi var hjemme. Samtidig fik vi bunkret diesel, her i havnen har de fået den nye GTL  diesel, den er vi lidt spændt på, den er lugtfri og giver mindre røg og partikelforurening. Jeg fik købt et søvandsfilter som jeg monterede på toilettet, vi havde et par gange haft problemer med at der røg fiskeyngel ind og satte sig fast i toiletkummen hvor de lå og rådnede og lugtede forfærdeligt, men nu skulle det problem være løst. Vi tog cyklerne ind til byen over middag og om aftenen fik vi båden gjort klar til at vi kunne forlade den, vi skal med toget kl 1050 i morgen.
Rønnerhavnen

Palmer på Rønnerhavnen

Jernmåger

Rønnerhavnen

16 Juni
I dag skal vi hjem i en uges tid for at komme til 2 x 70 års fødselsdag og Kristoffers studentergilde, vi har pakket det meste nødvendige og tager med bussen ind til banegården, vi stod på kun en holdeplads fra banegården, og buschaufføren mente ikke at vi skulle betale for så kort en tur. Vi tog toget til Fredericia hvor Jack tog os med hjem. Fortsættelse følger når vi er tilbage på båden om en uges tid.

28. Juni
Vi skal tilbage til Rønnerhavnen, og Erik Iversen og Annemarie henter os kl 9 hvorefter vi samler Elin op i Toft, vi ankommer til Rønnerhavnen kl 14, og vi var inviteret ud til Sofus søster Ann til middag. Vi kom tilbage til båden kl 22 og så gik vi til køjs efter en lang dag med kørsel og en masse snak med vores Færøske venner. Vi aftalte at Sofus og Fridgerd ville køre os en tur til Skagen i morgen da der er lovet ret meget vind fra NØ

29. Juni
Kl. ca 10 blev vi hentet ved havnen og kørte så mod Skagen, vi startede med at køre ud til Grenen, vejret var meget flot, der var noget vind, men blå himmel og sol. Der var en hel del turister og vi gik helt ud til spidsen, senere kørte vi ind til Skagen by hvor vi kiggede på gågaden, havnen, kirken og fik en skaldyrstærte på en fortovsresaturant. Vi vil ikke lave mere i dag, men planen er at sejle til Østerby på Læsø i morgen.
Klar til vandretur ved Grenen

Så kan man ikke komme længere

Turen gjorde os sulten

Skagen havn

Gammelt hus i Skagen

Skagen kirke
 30.Juni

Vi stod op kl 0530 og fik et bad, vejret var flot, blå himmel og en dejlig varmende sol i cockpittet. Vi fik morgenmad og gik ud af havnen kl 0700.
Vinden var svag fra NØ og vi planlagde i går at vi ville til Læsø, men da vi kom ud syd for Hirsholmene så vi at vejret i morgen skulle være lidt mere blæsende og kun kortvarende aftagende, så vi valgte at gå mod Gøteborg i stedet når nu vejret var pænt. Efter vejrmeldingen skulle vinden flove lidt og dreje over N til NV. vinden friskede lidt til 6-8 m/s så det var for motor, men senere drejede vinden lidt mod nord så vi satte storsejlet, det trak ikke alverden, men støttede så vi ikke dinglede så meget for der var efterhånden blevet lidt uroligt. Der var ikke meget skibstrafik, men pludselig dukkede der flere marinefartøjer op og så så vi at der lå tre russike slæbebåde og en Ubåd, vi gik ud fra at den også var russisk og det var jo nok årsagen til at der lå flere danske marinefartøjer og observerede.

Russisk Ubåd
 Efterhånden som vi nærmede os Gøteborg friskede vinden og blev efterhånden N, men da vi kom ind bag Vinga blev der lidt mere roligt og vi holdt os nord for trafiksepareringen indtil det smalleste sted hvor vi krydsede over på sydsiden for at komme klar af erhvervstrafikken, der var nu ikke så voldsom trafik, men en del coastere og Stenafærgen til Frederikshavn. så kom vi ind imellem skærene og vi zigzaggede os ind til havnen Langedraget, her er gæstepladser og vi fik en god plads, havnepenge er her 250 kr, men så er bad og vaskemaskine også gratis, sågar sauna er også med i prisen, men det er nu ikke lige det vi leder mest efter i det fine sommervejr.Vi grillede en flankesteak på havnepladsen i det skønneste vejr og om aftenen gik vi en tur i nabolaget, vi gik op på fjeldet og fandt mange vilde blåbær, vi blev enige om at vi må ha købt en blåbærplukker til den videre tur. Vi gik tidligt til køjs efter en lang dag på havet.
Grillaften i Langedraget

1. Juli
Efter morgenmaden smed vi løs og sejlede ind gennem den meget lange Gøteborg havn, der er meget at se på, både alle mulige forskellige skibe og lige så mange forskellige bygninger. inderst i havnen er der en bro der skal åbne, da vi kom derhen var den åben, men der var ikke givet klarsignal, men båden et stykke foran os sejlede igennem, og det gjorde vi så også. Længere fremme indhentede vi båden som viste sig at være en Vindø50, og da vi kom nærmere så vi at det var Merle fra Wasseresleben som vi kender godt, de fortsatte mod Trollhättan men vi drejede af ved Kungälv og fandt en god plads ved en lille flydebro, der har vi før ligget, men nu stod der et skilt hvor der stod at vi ikke måtte ligge der mere, men vi valgte at overse skiltet og der kom heller ingen og brokkede sig.
Fin plads i Kungälven

Vi bemærker at der åbenbart er sket en holdningsændring hos Svenskerne, vi oplever at de fleste sejlere vi møder hilser, det så man sjældent førhen, og i Kungälv kom sågar en hen og tog en fortøjning for os. Vi travede en tur rundt om den imponerende Bohusfæstningen. Og efter aftensmaden var det en flot aften hvor pigerne gik en tur gennem den gamle del af byen.
Bohusfæstningen


2. Juli
Vi starter kl 0615, morgenmaden fik vi undervejs for nu vi er indenskærs er der ingen sø mere, solen skinner igen fra en skyfri himmel og vi går mod Trollhättan, vi har en del modstrøm  og vi holder kun 4,8 knob. Ved Slusen Lilla Edet ankom vi kl 1230 men måtte vente 1,5 time inden vi fik lov at passere. Vi nåede Trollhättan sluserne kl 15 og her skulle vi vente først på at et hold både blev sluset ned, men så kom passagerbåden Juno og den skal først igennem, jeg spurgte om vi måtte gå sammen med den, men fik at vide at vi måtte vente til den efterfølgende sluse, det blev fremskyndet lidt fordi kraftværket skyller en masse vand gennem  systemet som et vandfald, og det giver en masse strøm foran slusen, så slusemesteren fik os puttet ind i kammeret umiddelbart efter Juno, og så gik det ellers hurtigt at passere de resterende sluser, i de fire sluser ved Trollhättan bliver vi løftet 38 meter op, og så kunne vi fortsætte hen forbi to broer som åbner for os og videre hen til Spiekøen hvor vi fandt en fin plads, her er lavet nye faciliteter, bad og vaskemaskine er inklusive i havnepengene som er 200 Sv. kr. Det er bestemt ikke dyrt når man regner kursen med, for den Svenske krone står i ca. 70 øre. Elin mente at vi skulle gå ud i byen og spise i aften, så vi gik over på den anden side af havnen hvor vi fik en lækker middag med røget laks på restauranten Strandgatan. I morgen bliver vi liggende her i Trollhättan for der er flere ting vi gerne vil se.

3. Juli
I dag vil vi blive liggende her i Trollhättan, vi kal ha handlet lidt ind til den kommende uge hvor vi ikke forventer at ha de store indkøsmuligheder. Her i byen er der mange butikker og vi var i et ICA marked. Pigerne fik vasket tøj, tre maskiner nåede de og i det fine vejr tørrede tøjet på rekordtid. I eftermiddag travede vi en lang tur, først ned til vandfaldet hvor elselskabet hver dag kl 15 lukker en masse overskudsvand ud på meget kort tid. Vi stillede os nedenfor på et snævert sted hvor det ser vildt ud når alt det vand kommer buldrende ned igennnem slugten og videre ud i Gøtaelven, de både der er på vej op ad elven får noget ekstra modstrøm i et stykke tid. Fra vandfaldet fortsatte vi videre ud til de gamle sluser som ligger hen som museumsgenstande, de første sluser er bygget i 1800, og det er utroligt hvad de har kunnet lave på det tidspunkt uden de moderne maskiner som man har i dag. Efter at ha travet i lang tid var vi godt tørstige og oppe ved de nye sluser var der en kiosk hvor vi fik os en tiltrængt vand. Turen hjem fra slusen gik langs med Bjergkanalen hvor der er en flot natur og et virvar af gamle kanaler som dels har været til et sejle på og til afvanding, det er jo enorme vandmængder der løber forbi Trollhätten og ned i Gøtaelven.
Tilbage på båden kunne Elin konstatere at vi havde gået 14183 skridt, og ifølge en planche var det 7,5 km, det synes vi var godt klaret i bagende sol og 28 grader.
Aftensmaden blev en færdigstegt Grillkylling hentet i ICA, rygende varm og lige til at spise.
 4.Juli
I nat blev vi vækket af to coastere som kom forbi på vej fra Vaenern, når de passerer trækker de så meget vand med sig at vi rykker noget rundt i fortøjningerne, morgenen starter igen med fuld sol og det blev hurtigt varmt. I dag forlader vi Spiekøen for at sejle til Vaenern. Vi skal først passere Järnvägsbron som er en ret ny bro med en kæmpe ståldrager som løftes op af fire kraftige wirer som sidder i fire betontårne. Vi fik hurtigt lov at passere og fortstte ud af Gøtaälven forbi de gamle SAAB fabriksbygningersom ser ud til at stå tomme. længere ude drejer vi fra älven og ind til Brinkebergskulla slusen, her kom vi også ret hurtigt ind i slusekammeret, men det varede noget inden de begyndte at fylde kammeret, vi bliver hævet 5 meter og så sejler vi videre til Vaenersborg hvor vi lige skulle tanke inden vi kommer i Vaenern. Efter tankning sejler vi hen til Järnvägbron i Vaenersborg, her måtte vi vente lidt inden et tog passerede broen og så gik det ellers ud i Väenern. Vi går til en meget lille havn der hedder hedder Sikhall, vi blev gjort opmærksom på havnen af nogle tyske sejlere vi mødte i Trollhättan. Det er en meget hyggelig lille havn, der har tidligere været sejlet en del gods på havnen, men i dag er det en udehavn for Vaenersborg Segel Selskab. her er en ny toiletbygning med meget fine faciliteter, naturligvis også en sauna som det hører sig til her i Sverige, havnefogeden og hans kone bor i deres båd i havnen og er meget flinke mennesker. Havnepenge er 150 kr. og så er bad incl.
5. Juli
I dag vågnede vi til en overskyet morgen, den første i efterhånden meget lang tid. Vejrudsigten siger dog opklaring i  løbet af formiddagen og da vi er sejlklar lister vi ud af havnen efter at ha taget afsked med havnemesteren og hans kone. Vi går videre ind i Vänern, forbi Dalbergså hvor vi før har overnattet. Vi vælger at fortsætte op til hjørnet Hjortens Udde og der går vi igennem noget skærgård men sparer derved at godt stykke vej, herfra er der kun 7 sm op til indsejlingen til Dalslandskanalen, stedet hedder Købmannehamn, men en egentlig havne kan man ikke tale om, nærmere en smal gennemsejling mellem nogle skær og derefter igennem en 10 meter bred sprængt rende henimod den førte sluse.
Indsejlingen til Købmannehamn








Vi lagde til ved ventebroen, og hurtigt kom slusemesteren hen og bød os velkommen, han fortalte os om hvordan slusningen foregår, men da han hørte at vi kendte Gøtakanalen mente han at vi ikke behøvede så meget instruktion. Han lod os sejle ind i slusen og så lukkede han sluseporten bag os, vi blev ikke hævet ret meget, det er en såkaldt strømsluse som kun har til formål at hindre en kraftig strøm når man skal passere slusen. I denne sluse betaler vi sluseafgifter for hele Dalslandskanalen tur/retur, ialt 3300 Sv. kr.
Vi fik en lang snak med slusemesteren og han fortalte hvad han mente vi burde se, og han foreslog at vi gik helt til Håvderud hvor der er mest at se. Efter slusen skal vi passere en vejbro som den samme slusemester også styrer, vi gav ham et par danske øl, og til gengæld ville han så åbne broen med det samme og lovede at vi nok skulle få en god service når vi kom tilbage igen.
Efter slusen sejler vi igennem et lidt kringlet stykke kanal og fortsatte nu videre mod slusen i Ubberud, her skal vi hæves op af to sammenhængende sluser, da vi kommer udefra lagde vi os ved ventebroen og regnede med at slusevagten så os, men en lokal fortalte at vi selv skulle gå hen til nummer to sluse, jeg gik derhen og fandt slusepigen sovende på et tæppe på græsset, hun blev vækket og så begyndte slusningen. Sluserne en gamle og meget ujævne og vi skal fendre af på nogle skråtstille træpæle, det er ikke så nemt da der er noget uroligt i slusekammeret under fyldningen, vi beslutter at til næste sluse skal vi ha et fenderbrædt udenpå. fenderne.
Ventebro ved Ubberud

1. sluse i Ubberud

2. sluse i Ubberud


Slusevagten

En svensker sluses op

På vej ud af slusen







Efter de to sluser fortsætter vi mod Håvderud, her er et ret kompliceret slusesystem, ihvertfald når vi studerer beskrivelsen i sejladshåndbogen, men vi vælger at lægge os ved gæstebroen før sluserne, så kan vi jo gå hen og se hvordan det hele hænger sammen. Vi lagde os ved siden af en båd fra Egå som var på vej tilbage og vi hørte lidt om deres tur. Så gik vi op og så på sluserne, men de er nu ret lige ud af landevejen, først et par almindelige sluser, og så hen over en ækvadukt som fører henover kanalens oprindelige løb som nu er tørlagt, men der bliver lukket overskudsvand ud hver dag i lighed med det vi så i Trollhättan. efter ækvadukten er der igen en sluse og så er man blevet hævet et anseeligt stykke.

Håverud sluse
Første sluse

Togbane,Vejbane og Vandvej samme sted

Overløbskanalen

Så er vi på vej i slusen

Der er kun lige plads

Ækvadukten passeres

Håvedrud er tydeligvis et sted som rigtig mange turister besøger og der er nærmest kun cafeer, souvenirbutikker og en dyr fiskebutik. I aften gik vi en tur langs kanalen, og vi fandt en del blåbær, de er få og små, men meget velsmagende, så vi må ha plukket nogle flere på turen.
Tur langs kanalen

Skovtur

Gammel vandledning

Stilhed

Den gamle banesti

7. Juli
Vi vågner til lyden af regn på dækket, det er den første regn siden vi startede hjemmefra, vejrmeldingen lød på overskyet en del af formiddagen men ellers sol. Nu var der pludselig kraftige byger med torden i det fjerne, men efter morgenmaden holdt regnen op og vi gjorde sejlklar, dvs. får alle fender på plads. Vi må videre, slusepigen kom i går morges og spurgte hvornår vi ville videre, og hun ville anbefale at vi var tidligt på den da passagerbådene ellers ville forsinke os. Vi var klar lidt over 8 og slusen var åbnet for os da vi kom derhen. Der er ikke meget trafik i Dalslandskanalen så slusepersonalet følger godt med i hvor vi er og hvornår vi vil videre. vi blev hurtigt sluset op i den første sluse som ikke er ret lang så det tager ikke lang tid at fylde den med vand så vi bliver løftet de første  ca 4 meter op. den næste sluse meget lang da der er et stort kammer i den forreste ende, det hænger sammen med den måde systemet er bygget og derfor tager det noget længere tid at fylde denne sluse, næste slusekammer er ikke så langt og nu er vi så hævet ca. 12 meter op til ækvadukten som er en lang jernkasse som er nittet sammen, den er 150 år gammel, men ingen spor af rust nogen steder.


Anden sluse
Ækvadukten

Ved starten af slusningen spørger slusepersonalet hvor stor dybgang vi har, så afpasser de fyldningen af ækvadukten efter det. Vi glider stille gennem ækvadukten og videre hen til den sidste sluse hvor vi kun bliver hævet en halv meter. Vi fortsætter nordpå til Butterud slusen, her gik en hyggelig gammel slusevagt, der er kun en strømsluse, så højdeforskellen er kun ca. 4 cm hvilket er den højdeforskel som skyldes strømmen gennem afledningskanal ved siden af slusen. slusen er en af de gamle håndbetjente sluser så slusevagten fik lidt motion ved at løbe rundt med gearet som åbner sluseporten.







Fra Butterud sejler vi gennem et smalt men meget smukt område med skove på begge sider, og en lille jernbane som følger løbet ved siden af os. På et tidspunkt kom vi til en mindre bredning, her så det på ekkoloddet ud som der var nogle fisk så jeg forsøgte mig, men uden held, godt vi har købt laksesteaks til aftensmaden. Efter endnu et meget smalt stykke kom vi frem til slusen ved Mustadfors,her er der både en sluse og en lav vejbro, men vi kom hurtigt ind og blev hævet ca 4 meter slusedamen spurgte om vi skulle videre eller vi lavede et stop i Mustadfors, vi havde hørt at der var en lille bro her, så vi valgte at blive. Da vi kom til broen var vi eneste båd, men efter næste sluse kom en svensk motorbåd fra Styrsø, dem havde vi hilst på i Håvderud. De ville kun spise lunch og fortsatte så videre.
Mustadfors

Pudsigt træ

Pigerne nyder udsigten

Albatros på den anden side af fjorden

Der plukkes blåbær

Kanalem mellem to sluser

Slusepigerne hyggesnakker

Gæstehamnen i Mustadfors

Vi gik en tur langs kanalen og kom til de 4 sluser vi skal gennem i morgen, her sad tre slusepiger og hyggesnakkede, de vidste godt hvem vi var for de havde hørt fra forrige sluse at vi kom til dem Søndag, de sagde at de først startede slusning kl 10 så vi behøvede ikke at stå så tidligt op. Pigerne fortalte at vi kunne gå videre gennem skoven ned til den sluse vi lige havde passeret. På vejen plukkede vi en stor portion blåbær.
Blåbærrene er fine

Der var ingen trafik nogen steder, det skyldtes at der fodboldkamp.
Tilbage ved båden kom der to motorbåde fra nord, en svensk og en norsk, det blev en rigtig flot aften med sol og vindstille, vi har den skønneste udsigt over kanalen, på begge sider er der meget skov og indimellem er der enkelte huse og små gårde, et rigtig svensk landskab.
Aftensmaden var dampet laks og desserten yoghurt med portvinsvædede makroner og blåbær.

8.Juli
Vi er klar til turen videre nordpå, vi vil se om vi kan finde et sted at ankre ved en klippe, det er ikke så meget brugt her som ude i skærgården, men vi forsøger når vi er kommet gennem Langbroslusen, her kommer vi ud i Laxsjön.
Vi sejler hen imod slusen Långed, det er ikke altid lige let at få øje på sluserne, se på billedet om i kan få øje på indsejlingen.
Hvor mon slusen er?

Her er ventebroen

Vi finder en lille bugt, og forsøger to steder at komme ind til klipperne, men vandet er for lavt, og vi må opgive, da vi så sejler ud fra kysten var der pludselig et uafmærket skær, dybden faldt hurtigt på ekkoloddet, jeg tænkte at det nok ikke ragede så højt op, men pludselig kunne vi mærke at der var et skær, vi kunne let bakke af igen da vi ikke havde meget fart på, så vi listede udenom skæret og ud i den dybe del af søen, vi gik så om på den anden side og ankrede i en lille hyggelig bugt, det er meget varmt, så meget at vi ikke kan gå i bare tæer på dækket, der er ikke meget vind, men der er lovet opfriskende fra SV, så vi vælger at gå ind til næste sluse, her kan vi ligge gratis ved ventebroen til i morgen, vi er kun lige ankommet, så kom slusevagten cyklende og spurgte om vi skulle igennem slusen, for så kunne vi godt lige nå det, men vi sagde at vi først ville igennem i morgen, så kommer jeg ned til jer og fortæller hvad tid det bliver sagde han. Alle slusefolkene er meget venlige og hjælpsomme heroppe og indimellem får de også en øl hvilket de ikke siger nej til. Vi ligger lige ved siden af en stor papirfabrik, det larmede meget da vi ankom, men nu er det roligt.
Jeg sneg mig til at sætte et lille garn langs med ventebroen hvor vi ligger, og inden vi gik til køjs var der gået en pæn Suder i garnet, den blev til fileter og smidt på køl til i morgen.

9 Juli.
 Slusevagten kom her til morgen og informerede om hvilke skibe han havde til at starte med, der var kommet to svenske motorbåde sydfra og han ventede en nordfra, som slusen var fyldt ville han helst tage båden nordfra først, men så kom han og sagde at båden ikke var på vej endnu så vi kom alle tre i samme sluse, det er første gang vi sluser sammen med andre, og der var godt trængt i slusekammeret, især når vi er nede, kammeret bliver bredere efterhånden som vi hæves. I Billingfors var der først en dobbeltsluse og et lille stykke kanal imellem, derefter en enkelt sluse, og efter den sidste sluse var der en vejbro som også skulle åbne, men det klares alt sammen af den samme slusevagt. så går det videre i et meget smukt stykke kanal hvor den store strøm er adskilt fra vores løb med en lav dæmning, vi er imponerede af det enorme konstruktionsarbejde der ligger bag et sådant system, for slet ikke at tale om at udføre det alt imens vandet jo stadig skal kunne løbe ned forbi byggepladserne, og det er i år 150 år siden kanalen blev indviet, vi kom nu frem til den næste sluse hvor vi måtte vente på en passagerbåd der kom oppefra. Her var en enkelt sluse og snart gik det videre, og efter en kort strækning kom vi til en dobbeltsluse, den har ikke noget navn, men kaldes blot for sluse 19 og 20.

Sluse 19:20
Det var en lidt mindre sluse, og nu var der rigtig trangt i kammeret, vi kom sidst ind, og efter flere forsøg med at skubbe rundt måtte slusepigen erkende at det gik ikke, jeg tilbød at bakke ud fra slusen og så ventede vi i den lille kanal, her kunne vi fendre af direkte mod klippen, vi satte både spring, for og agterfortøjning, for når slusen skulle tømmes så vi kunne komme ind ville vi komme til at ligge lige i den kraftige strøm. Slusepigen lovede at åbne langsomt så vi ikke blev smidt rundt, og det gik også fint.
vi bakkede ud til klippen
 Imens vi ventede var vi oppe og fotografere vandfaldet hvor al det overskyende vand løber forbi, det er utroligt hvor meget vand der kommer hele tiden.


Så kom vi endelig i slusen og blev sluset op gennem de to sluser. Nu var der et lille stykke vej gennem en meget lille sø og så kom vi til den dobbelte sluse ved Bengtsfors, her gik jeg op til slusemanden som sagde at han havde hørt om vores lidt specielle manøvre med at bakke ud af slusen og at slusepigen havde sagt til ham at det havde vi bare styr på. Nu er vi kommet igennem de fleste sluser og ligger i gæstehavnen i Bengtsfors, her er alle indkøbsmuligheder, sågar svenske kroner har vi købt. Foran os ligger nu den meget lange sø Lelång, den er ca. 20 sm, men vi regner kun med at sejle ca. halvdelen og gå ind til Gustavsfors som vi har hørt er ret spændende. Vi kan fortsætte op til Lennartsfors, men dem vi har talt med siger at det ikke er turen værd, vi har også været igennem et utroligt smukt stykke natur fra Købmannebro og her til Bengtfors.

10 Juli.


I morges startede pigerne dagen med at fylde vaskemaskinerne, her i Bengtfors er der vaskemaskine med i havnepengene som vi godt nok ikke kom til at betale, på havnen stod en automat, men den var i uorden, og der stod at vi skulle ringe til et tlf. nr, men da ingen af os er særlig gode til svensk valgte vi at vente til havnemesteren kom og inkasserede, men vi så ingen. Imens tog jeg cyklen og kiggede mig rundt i området. Der havde været en fabrik som fremstillede klorgas, det er en produktion som kræver meget elektricitet, og grundlæggeren Rudolp Liljequist havde anlagt sit eget vandkraftværk for at fremskaffe den nødvendige energi. Til den elektrokemiske proces der bruges til fremstillingen af klor benyttes elektroder af kviksølv, Da fabrikken startede produktionen i 1890 vidste ingen at kviksølv var giftigt, og affald fra produktionen blev smidt i vandkanten, først mange år senere blev man klar over giftigheden og der er for nylig lavet en stor oprydning på industrigrunden til 250 millioner sv. kr..
Produktionen standsede for øvrigt i 1910 fordi lønsomheden var for dårlig. I Bengtfors lå også tidligere Volvos fabrik for produktion af bilsæder, der var 600 ansatte, men fabrikken lukkede i 1999 og dette gik hårdt ud over byens økonomi.
Jeg var inde i en isenkrambutik og her fandt jeg en blåbærplukker som jeg har ønsket mig længe for det er et langsommeligt arbejde at plukke de små bær, nu er det så bare om at finde et sted hvor der er bær af en god kvalitet. Jeg snakkede med slusemanden, og han mente at vi skulle sejle helt op mod nord, men det kan vi ikke på grund af mastehøjden, vi har valgt at tage til Gustavsfors, det ligger ca 10 sm nord for Bengtsfors, nu kommer vi ud i et stykke ret åbent farvand, hvor der ifølge kortet ikke er ret mange skær, og vanddybden er omkring 50 meter, lige udenfor Bengtfors skal vi godt nok lige snige os mellem en række rød/grønne bøjer og her er der kun få meters vanddybde. På kortet er hele området vi kommer ud i hvidt, hvilket betyder at vi har minimum 6 meter vanddybde. Men pludselig stiger bunden fra 50 meter op til 5-6 meter, så kan man få slækket op i en fart, men lige så hurtigt stiger vanddybden igen til 50 meter.
Denne klippespids er ikke på kortet

Det er utroligt så ujævn bunden er, men den ligner vel landskabet inde på land, for her veksler det fra lavt fladt land til stejle bjergskråninger. På strækningen møder vi kun ganske få både, men da vi kommer op i nærheden af Gustavsfors møder vi mange kanoer, senere finder vi ud af at der en stor kanoudlejning netop i Gustavsfors. Indsejlingen er ret spændende, meget smal og med få bøjer, men vi kommer ind gennem det meget kringlede løb uden grundberøring, inderst i bugten er der en sluse, men vi skal ikke passere den da vi ikke kan kommer videre på grund af en lav vejbro.
Indsejlingen til Gustavsfors
Trækvinden i indsejlingen



Mangler lidt vedligehold

Gustavsfors forude

Her er en lille havn, og vi finder en fin bøjeplads, men da vi mangler 3 meter ind til broen er der ikke dybt nok, så vi må ud igen, og lægger os ved molehovedet hvor der er en tømmestation for toilettanke, jeg snakker med restauranten som også passer havnen, og vi fik lov at ligge der mod at flytte hvis der kom nogen som skal tømme deres tank. Af de andre sejlere fik vi at vide at anlægget ikke fungere mere, det gælder åbenbart de fleste anlæg i sverige, for et par år siden hed det sig ellers at man kun måtte tømme sin toilettank i sådanne anlæg, og det var meget forbudt at tømme i havet, men det vi hører er at det vist nok er løbet noget ud i sandet. Det er også en lidt underlig regel, hvis du ingen tank har i båden må du sætte dig på en pøs om tømme den i havet, men har du en tank skal den tømmes i et tømningsanlæg. Vi har valgt at gøre som de vilde fugle her i området.
Her i Gustavsfors er der mange norske både, ikke de store som vi ellers ser mange steder, men almindelige 30 – 32 fods. Bygden er en gammel bygd med nogle gamle bygninger, både en mølle og et par lagerbygninger og et lille værft. Inden vi nåede aften var havnen fyldt helt op med gæstesejlere, de sidste måtte lægge sig ovre på den anden side hvor der er en lejrskole, det viste sig senere at de blev afkrævet 275 kr i havnepenge, og så var der hverken vand, strøm eller toilet, vi slap dog med 160 kr og her er hvad vi skal bruge.




Lidt oppe i byen er der et ICA marked som har alle forsyinger. Restauranten har lukket fra kl 16 på grund af en privat fest, men da vi ligger lige ved restauranten kunne vi jo følge med i hvad der sker, kl 199 kom en snger med Guitar, og han spillede og sang hele aftenen, det var rigtig fint at høre på og da det samtidig var sol og helt vindstille var det en perfekt aften, og så kostede ikke ekstra. Der var 7 Norske både som fulgtes ad, og der var et par stykker mere og nogle svenske både så der var gang i den på broen, der var mange børn som badede hele tiden, vandet er ikke særlig varmt, men dejligt forfriskende og det er jo ferskvand så man bliver ikke så fedtet af salt som vi er vant til hjemmefra.

11. Juli
Her til morgen var der det store opbrud, alle andre både skal sejle, vi bliver for restauranten har rejebuffet i aften, og det må vi hellere deltage i. Der kom en elektriker som fik toilettømningsanlægget til at fungere igen, og en norsk båd som lå lige ved siden af ville så tømme sin tank, men et eller andet gik galt så pludselig var der kommet overtryk i tanken og han stod lige i skudlinien, deres båd blev også vældigt oversprøjtet til stor morskab for alle os andre, men nordmanden og båden måtte vaskes grundigt inden de kunne komme videre.
Formiddagen brugte vi til en travetur ud langs fjorden for at se om vi kunne være heldig at finde nogle flere blåbær, der er ikke mange her i det tørre terræn, men vi har da fået samlet en god portion.
Pigerne hilser på Trækvinden

Det er fortsat meget varmt, 25 – 28 grader og næsten ingen vind, så vi har mest holdt os i skyggen. I dag ser det ikke ud til at der kommer ret mange både, her er en motorbåd fra Marstrand og en svensk sejlbåd så her er lidt tomt og stille i forhold til i går. Kl. 19 åbnede restauranten for deres rejebuffet, og der var kommet rigtig mange mennesker, pianisten fra i går var der også og der var underholdning til kl 23. Der var masser af rejer, lidt salat og noget kedeligt flute, men vi blev mætte, og prisen var meget rimelig. Efter maden gik vi ned på båden, og det blev en meget fredelig aften i sammenligning med aftenen før hvor alle nordmændene var der.

12. Juli
Vi stod op kl 0630 som vi plejer, det var fuldstændig stille og lunt, huse og træer spejlede sig i det totalt blanke vand og vi nød morgenmaden under åben himmel. Derefter gjorde vi klar til afgang kl 0830, vi sejlede langsomt ud gennem den smalle fjord og nød den skønne udsigt ud gennem den meget smalle udsejling af fjorden ud i søen Lelång, og nu går det igen mod syd efter at vi nåede 59grader 12 min. Nord, det ligger ca på højde med Frederiksstad i Oslofjorden.
På vej ud af fjorden

Gennem den snævre udsejling
Det er en utrolig flot tur i helt vindstille hvor skoven på begge sider spejler sig i det blanke vand så man dårligt kan afgøre hvad der er skoven og hvad der er spejlbilledet. På vej ned gennem den lange sø Lelång nyder vi også udsigten til begge sider, og et stykke nede kommer der nogle små skær med træer på, det er meget flot.
der er mange små øer i Lelång





Den flittige fotograf

Der er lovet regn i løbet af dagen, men indtil videre er der kun lidt skyformationer det bygger sig op i det fjerne. lidt før vi er nede ved Bengtfors ser vi en flok motorbåde komme ud fra en lille havn, det er de 7 Norske motorbåde vi så i forgårs i Gustavsfors, de er også på vej til Bengtfors. Vi kommer ned til indsejlingen til byen, den er lidt kringlet, fordi der ligge nogle skær og spærrer vejen, men der er nogle røde og grønne bøjer som skal passeres reglementeret. Vi går til bunkerkajen for at supplere Dieselbeholdningen, vi ved aldrig hvornår vi igen har mulighed for at tanke. Imens vi tanker kommer der en svensk motorbåd som også skal tanke, han havde vist lidt travlt så han åbnede fuldt for påfyldningshåndtaget og et flot springvand stod ud over båden og omgivelserne.

Opklaring efter lidt regn
Vi fortsætter ind til gæstehavnen og bliver modtaget af flere sejlere som vi kender fra de foregående dage. Senere kommer der flere til, og dem der kommer fra Nord kan berette om et rigtigt uvejr oppe omkring Gustavsfors, der hvor vi sejlede i det skønneste vejr, havde de haft torden, masser af regn og en masse vind. Over middag fik vi lidt regn, men det varede kun den tid det tog os at få en middagssøvn.
Om aftenen blev det en meget flot solnedgang.
Solnedgang i Bengtfors

13.Juli
Vi får lige vasket en maskine tøj og jeg var henne og snakke med slusevagten, han mente at vi kom igennem kl 0930 da han havde to motorbåde  som lå først i køen, det var både vi havde talt en del med og vi lagde os hen til ventebroen, vi skulle også ha åbnet en vejbro inden vi kunne komme i slusen. Lige inden vi skulle passere vejbroen kom en tysk sejlbåd og den nåede også at komme med, dem fulgtes vi så med helt ned til Billingfors. Fra slusen fortsætter vi ned til sluse 20, og kort efter til sluse 19 og 18, der blev en lille pause ved sluse 18 fordi slusepigen skulle på toilettet, det er et gammeldags lokum som står ved slusen, og håndvask findes ikke, men hun havde sørget for at fylde slusekammeret op inden, så hun kunne lige vaske hænderne i slusevandet inden slusningen kunne fortsætte. fra sluse 18 er der kun en kort strækning til Billingsfors hvor vi må vente på at to motorbåde sluses op, derefter er der to motorbåde som vi har fulgtes med som skal ned, derefter kom vi to sejlbåde så i slusen, inden slusen lukker kommer der en stor Dansk Bayliner motorbåd som vist ikke ville være i sluse med andre, men nu blev han presset ind sammen med os, det passede ham vist ikke, men slusevagten mente at vi nok kunne være der, det var meget trangt, men da vi sluser ned er det ikke så slemt, vi støttede hans stævn imens vi gled ned i slusen, og derefter videre i næste slusekammer, han selv stod på broen og gjorde ikke ret meget, men hans pige/kone, en yngre Philipiner forsøgte at  holde styr på stævnen. Da vi var ude af slusen og ude i Laxsjøen var der nu god plads og vi valgte at gå ned til en lille gæstehavn ved Långbronslusen, vi fik en vældig god modtagelse af et par som fungerede som havnekaptajn som Svenskerne kalder det. De forklarede os om hvad der var i området, og der var vand og strøm ved broen, og et gammeldags lokum. Vi fik en tiltrængt svømmetur i søen, vandet er dejlig varmt og det blev til flere dukkerter inden vi gik til køjs. Jeg spurgte om der var nogle blåbær i området, og konen sagde at hvis jeg gik hen til jærnvägen og til venstre, så var der med sikkerhed blåbær. Jeg fulgte hendes anvisninger, og der var masser af blåbær, så nu fik vi plukket til dessert og til marmelade som blev lavet ombord.


14. Juli
Dagen starter med et bad, da der ikke er bruser i havnen hopper vi selvfølgelig i havnen, det er dejligt med et bad i ferskvand, man bliver ikke så fedtet som i saltvand og det tørrer hurtigt. Efter morgenmaden gør vi klar til at fortsætte, der er kun et par hundrede meter hen til Långbronslusen og her lå et par både ved ventebroen, men kun den ene skulle med igennem, så vi var to både der skulle passere først jærnvägsbroen og derefter slusen, det er en strømsluse og derfor er højdeforskellen kun få cm. til gengæld er slusevagten en hyggelig ældre mand som gerne vil snakke, og det tager noget tid inden vi har passeret denne sluse, jeg gav slusemanden en øl, og han blev meget glad og gav hånd og takkede mange gange. Fra denne sluse går det nu mod Långed sluserne, her er der fire sluser. og indsejlingen er lidt speciel, vi sejler i et meget langt smalt løb ved siden af det  store løb hvor der er meget strøm, men i vores løb er der strømfrit. Det gik ret hurtigt at blive sluset ned og vi lagde os over til den lille gæstehavn Mustadfors hvor vi også lå på vej op. Da vi nåede til aften var vi tre Danske både og en Svensk. Den ene båd var en vi havde mødt i Gustavsfors, de var fra Holbæk, og den anden båd havde vi set tidligere, den var let genkendelig da de havde fendere der var lavet som sortbrogede køer.
15. juli
Her til morgen var Elin oppe kl 0600, men baderummet var allerede optaget af konen fra Holbækbåden, så det tog sin tid inden der blev ledigt i baderummet. Efter morgenmaden havde vi god tid, for sluserne åbner først kl 10 om Søndagen, jeg gik en tur ned forbi Mustadforsfabrikken og hen til slusen, men her var stille og roligt. kl halv ti valgte vi at smide løs og sejle det korte stykke hen til ventebroen ved slusen. Jeg gik hen til slusen for at aftale tid med slusevagten, men han var ikke kommet endnu. der kom en motorbåd fra syd, og vi snakkede lidt sammen indtil slusevagten dukkede op. slusen var vendt så det passede bedst med at motorbåden kom først op, så jeg gik tilbage til båden, på vejen mødte jeg en gammel mand som fortalte at han havde boet på stedet i hele sit liv, men de senere år var mange fabrikker lukket, og det var gået meget tilbage for kommunen som havde 9000 indbyggere. De fleste arbejder langt væk fra området, en hel del i Gøteborg, det er omkring 100 km at køre. Det har også været vores indtryk at Dalandsområdet er et sted hvor der ikke sker ret meget mere, en vi talte med sagde at det var blevet et museumsområde. Dalslandskanalen kan slet ikke løbe rundt økonomisk, så den får et stort tilskud fra staten. Vi kom ind i slusen som eneste båd og blev sænket 3,8 meter alt imens vi snakkede med slusevagten, han ville høre hvor vi havde været, og om vi syntes om området.

Slusen i Mustadfors
Ude af slusen gik det igen videre sydpå til næste sluse som hedder Butterud, det er en strømsluse og der er praktisk taget ingen niveauforskel. Den gamle slusevagt åbner og lukker portene med håndkraft, men det holder ham igang siger han.

Slusevagten i Butterud
En tøjklemme på en stang sparer en klatretur

Nu er der et stykke vej gennem dels meget smalle passager, og noget bredere strækninger indtil vi er nede ved Håvedrud sluserne, det er her ækvadukten er.
På vejen mødte vi et stort antal kajaker, de deltog i en kaproning fra Håvedrud, og de brugte mange flere kræfter end de kajakroere vi hidtil har mødt.

Kaproere
Vi lægger til ved ventebroen, og da der ingen slusevagter er at se traver jeg hele turen ned til den nederste sluse, her mødte jeg slusevagten som også var her sidste gang vi passerede, han kunne godt huske at vi sejlede Vindø40 og at vi har en dybgang på 1,4 meter. Du må vente på en motorbåd der er på vej op, og derefter kommer en passagerbåd sagde han, det passede os fint for så kunne vi nå at spise frokost, Ved ventebroen lå også en motorbåd med Irsk flag, den havde vi ligget sammen med  ved Långbro gæstehavn i forgårs. Jeg spurgte hvorfor de sejlede med Irsk flag, det skyldes at skipperen rent faktisk er Irer, men er flyttet til Sverige for 34 år siden, hans kone er fra Wales, men hendes bedstefar er fra Dalsland. Lidt efter kom den lille motorbåd fra Holbæk, de er også på vej tilbage, de har bil og bådtrailer stående i Sunnanå. der kom også en svensk motorbåd fra Brännø udenfor Gøteborg. Lige nu er det jo ferietid, og der var rigtig mange mennesker som stod og kiggede på at vi bliver sluset ned. Vi lægger os ind i gæstehavnen nedenfor sluserne, her lå en Albin Delta sejlbåd, den har vi set flere gange på turen de er meget forsigtige og det tager dem en evighed at fortøje. lidt efter kommer de sidste to motorbåde også, så nu er der en del både i havnen, sidst vi var her var der kun ganske få både. Vejret startede i morges med overskyet, men inden vi smed løs klarede det op og det har igen været en meget varm dag, men så er det dejligt svalende at hoppe i vandet her i kanalen.Derudover var der ingen aktiviteter da vi alle var godt trætte og vi gik tidligt til køjs.

16. Juli
Dagen startede med at vaskemaskinen blev fyldt, pigerne ville lige udnytte at der var gratis vaskemulighed i Håvedrud, da det var færdigt smed vi løs og gik til Ubberud slusen, her er to sluser, og jeg gik hen for at snakke med slusevagten, han ville sluse os straks, men han skulle lige ha vandet sine blomsterkummer først, ja her er ingen stress eller jag.





Så kom vi gennem sluserne og vi har besluttet at benytte muligheden for at gå op gennem Snäcke slusen og ind i søen Ånimmen, det er et afsnit at kanalsystemet som ligger øst for det vi har besøgt men parallelt med. Det var en meget smuk tur om til slusen hvor vi lige skulle runde et hjørne med en grøn bøje, så var slusen lige foran os. Det er stort set umuligt at se sluserne på afstand da kanalen snor sig meget. I Snäcke slusen blev vi modtaget af et meget hyggeligt og snakkesaligt ægtepar som passer slusen og har gjort det gennem mange år. Samtidig har de en lille iskiosk og de gør rigtig meget for at gæsterne skal føle sig hjemme, der er pænt og ryddeligt og en masse sjove legesager til børn og for den sags skyld også for voksne, sjove skilte mm.

Snäcke slusen


Vejviser til de vigtigste steder i verden

To Snäckepiger
Vi kom hurtigt igennem slusen og vi havde sagt til slusevagterne at vi ville komme tilbage til aften og overnatte ved ventebroen, det så nemlig ret så hyggeligt ud. turen op gennem søen var også meget flot og terrænet her er meget forskelligt fra det vi hidtil har set, her er ikke så tæt skovvækst, men mere bare klipper, her er også mange flere Birketræer og færre fyrretræer.

Kvartsit i undergrunden

Vandløb i skoven

Barsk natur i forhold til det tidligere
I området her har der tidligere været minedrift i åbne miner, der er gravet meget sølv og jernmalm, det seneste er kvartsit som bruges til speciastållegeringer. Det er fuldstændig havblik, og vi fandt et sted hvor vi kunne fortøje ved en klippe, det var et sted hvor vi havde 4-5 meter vand, helt ind til klippen der var så ujævn at det nærmest var som en trappe så vi kunne kravle op og nyde den flotte udsigt.

Er der ingen pæle binder man bare til en klippespids

Pigerne på klatrevæg

Albatros set fra oven

Fin liggeplads, og gratis

Efter frokosten sejlede vi videre op mod den nordlige ende, her er en sluse, men efter slusen er der en lav højspændingsledning vi ikke kan passere, så vi vælger at ta en tur rundt om en lang smal ø og så retur til Snäcke slusen.
Da vi kom tilbage havde passeret slusen fortøjede vi ved ventebroen og her måtte vi overnatte, det var et meget hyggeligt sted, men meget varmt, så det var bare i badetøjet og få en dukkert, det blev nu til flere gange inden sengetid.

17. Juli
Vi starter dagen med et bad i havnen, her er nemlig ingen faciliteter overhovedet, hverken toilet eller bad, men med den temperatur som søvandet har nu er det ingen straf at skulle ta morgenbadet i havnen.
Så går det videre tilbage mod slusen ved Købmannabro. På endnu en dag med havblik gik det med lav fart gennem den kringlede skærgård hvor den ene ø eller skær afløser den anden, og det hele spejles i det blanke vand, det er bare så smukt at se på, men vi er holdt op med at fotografere det, for vi har nu set så mange smukke steder, og bagefter vil vi ikke være i stand til at skille dem fra hinanden i vores hukommelse.

 Efter to skarpe sving med snoede bøjerækker kan vi nu se den sidste sluse, og slusevagten Johan sagde til os ved indrejsen at når vi nærmede os landevejsbroen skulle vi bare ringe til ham, så skulle han lukke os hurtigt igennem. Det gik også hurtigt og vi kom ind i slusen hvor Johan ville høre hvordan vores tur var gået og om vi havde været tilfredse med personalets service, vi kunne sige at vi var ovenud tilfreds, men om vi vil gentage turen kunne vi ikke love ham.

Efter slusen skal vi så ud gennem den krogede og tildels smalle udsejling til Vänern, der er lige en Jærnvägsbro der skal åbner for os, vi lægger ind til ventebroen, og her kommer også en båd fra Doverodde i Limfjorden og lidt senere en Norsk båd og en Svensk båd som vi har mødtes med flere steder, vi kontakter brovagten via et kaldesystem ved broen, og fik den besked at han ville spørge om han måtte åbne broen, da der var gået næsten en time kontaktede vi ham igen, og så kom vi endelig gennem broen. Båden fra Doverodde fortalte at en anden båd fra deres hjemhavn lå i Håverud og kunne ikke passere ækvadukten fordi han havde en dybgang på 184 cm og max er 180cm, de havde forsøgt at læsse en del tunge ting over på en anden båd, men forgæves, det kunne bare ikke flyde i ækvadukten, det er jo ærgerligt at ha sejlet så langt og så ikke komme videre. Nu er vi ude i Vänern og sætter kursen sydpå ned til en ret kendt havn der hedder Sunnanå. Vi mødte for 7 år siden en båd i Dalbergså, den var hjemmehørende netop her i Sunnanå, og han sagde dengang at vi skulle besøge hans havn. Da vi gik i land lå der en Maxi95, og søreme om ikke det var ham, jeg sagde hej til ham og spurgte om han kunne huske os, og efter en kort betænkningstid sagde han at jo jo, det kunne han sagtens, det var jo meget pudsigt at rende på hinanden efter så lang tid.
Havnen i Sunnanå

Sydsiden af havnen

Vi besluttede os til at gå op på en lokal restaurant og spise, det er så varmt at det er uudholdeligt, men dårligt er vi blevet sat ved bordet da der trækker et tordenvejr op, og vi skynder os ned og får dækket cockpittet over, det gav dog ikke meget regn, men vi kunne se masser af lyn slå ned ude i Vänern.

På vej ud af Sunnanå

Godt det er lyst

næsten ude i det fri

Nu er der også bøjer

Nu er skærene agterude



18 Juli
Her til morgen er det igen vindstille i Vaenern, og vi er som sædvanlig oppe kl 0630, der er ikke mange andre oppe, så der er god plads i baderummene. Efter morgenmaden smider vi løs og glider stille ud gennem skærgården som ligger foran indsejlingen til Sunnanå, den er lidt svær at finde ud af, men den giver en god beskyttelse i havnen, da søerne fra Vaenern ikke kan passere alle skærene. Det er en fint afmærket indsejling, og snart er vi ude på dybere vand og ændre kursen til SØ ned mod hjørnet Hjortens Udde hvor vi igen skal gennem noget skærgård. Derefter følger vi kysten i SV retning ned mod Vaenersborg, efter at ha passeret Gälleudde drejer vi ind mod Sikhall, den lille hyggelige havn vi også besøgte på vejen op til Dalslandskanalen. Da vi kom nærmere kunne vi se at der lå en Vindø, det viste sig at være en  Vindø40 som vores, det var et par fra Gilleleje som havde købt båden oppe i Karlstad og nu var på vej hjemover med den.
Klubhuset i Sikhall

Vindøtræf i Sikhall, der var ligeså mange både som ved Vindøtræffet i Mårup

Havnen i Sikhall





På vejen ind til havnen kunne vi se at det begyndte at samle sig til noget torden, og næppe havde vi fortøjet før vinden friskede op fra SØ og vandet i Vaenern er jo fersk og dermed noget tyndere end saltvandet vi plejer at sejle i, søen bliver meget højere og krappere, så vi lå noget uroligt i havnen, men efter en times tid var byen ovre og så var det helt vindstille igen. Vi fik en snak med vindøsejlerne og med havnemesterparret som vi kendte fra sidst vi var her, det var altsammen meget hyggeligt og aftenen var rigtig fin med stille og lunt og en flot solnedgang som vi nød en Rom og cola til på dækket.
19. Juli
Vi Startede dagen med et morgenbad, og havnemesterens kone ´havde allerede været oppe kl 6 og gøre rent, her er overalt fint rent og indbydende. Efter morgenmaden tog vi afsked med havnemesteren og hans kone og lovede at komme igen næste år når vi sejler gennem Gøtakanalen. Vi har kun ca 9 sm til Vanersborg, og det bliver igen for motor da vinden kun er meget svag og lige imod. På vejen ser vi flere af de både vi har mødt på turen, bl. a. den båd fra Doverodde som ikke kunne passere gennem kanalen og som måtte vende om. Da vi kom til Jærnvägsbron var der lidt ventetid og der kom en Hollandsk coaster i samme retning som os, vi trak ind til siden og lod den passere og så fulgte vi efter den, det var lidt drilsk da den kun gik 3,3 knob og lavede en masse skruevand som var svært at styre i, men til gengæld kunne vi så følge med gennem Grobbron som ellers kunne ha givet os lidt ventetid. Vi måtte liste efter coasteren helt frem til slusen Brinkebergskulle hvor der kun var plads til coasteren som var af den størrelse som kaldes Trollhättan max. Vi lagde til ved ventebroen og snart kom der en hel flok andre sejlbåde som også skulle med gennem slusen, det tog kun kort tid før slusen igen var klar og vi passerede den ret hurtigt. Parret med den anden Vindø40 skulle for første gang i en stor sluse og var temmelig nervøse, men vi forklarede dem at det var slet ikke noget problem, især ikke når vi skulle sluse nedad, de kom på ydersiden af os og skulle så slet ikke foretage sig noget. Fra slusen er det et stykke vej til Trollhättan, her var der godt fyldt i gæstehavnen på Spiekøn, men vi fik plads til alle, og senere ankom også de mange Nordmænd som vi har mødt flere gange. Kl 15 var vi nede og se vandfaldet ved Vattenfall sammen med parret fra den anden Vindø. Aftensmaden var en færdigstegt Grillkylling fra ICA med hjemmelavet agurksalat. Her i Trollhättan er der i weekenden Fallenes festival, og allerede i aften er der godt gang i flere orkestre ovre på den anden side af kanalen.
20.Juli
Vi bliver liggende her i Trollhättan, dels er her festival, og vejret i Kattegat er ikke lige det bedste, så hellere fordrive tiden her end i Gøteborg. Jeg cyklede en tur i formiddags, ud forbi vandfaldet og vandkraftværkerne og videre forbi sluserne. Så ville jeg over til SAAB museet, men det var nu en skuffelse, Der var da en del blier, også specielle modeller, men meget lidt om produktionen og teknikken, så de 100 kr kunne ha været givet bedre ud.Festivalen fortsætter, og der er meget høj musik fra tre forskellige orkstre ovre fra den anden side af Kanalen. Vi har fundet ud af at de lukker vand ud i vandfaldet flere gange i dagens løb, og sidste gang i aften kl 23 hvor faldet også er belyst, så vi vil forsøge at holde os vågne indtil da. Da klokken var 2245 gik vi over mod vandfaldet, og der var kommet rigtig mange mennesker for at se vandfaldet, så hele Oscarsbron var fyldt med mennesker, og det var også rigtig flot at se med projektørlys på vandet.
21.Juli
Nu er det tid til at komme videre og efter en gang tøjvask smider vi løs 0845 for at lægge os i venteposition ved vejbroen midt i byen, og vi kom hurtigt igennem, videre hen til fodgængerbroen som åbnede da vi nærmede os, vi var nu tresejlbåde, og henne ved den første sluse ventede allerede tre motorbåde, så nu gjaldt det om at finde god plads i den store sluse, det er bedst at ligge på bagbord side da styrbord er meget ujævn i de næste tre sluser. Normalt beholder man sin plads fra sluse til sluse, men en forjaget Svensker lavede lidt kludder i det system og en dansk motorbåd var også lidt længe om at finde sin plads. Så gik det hurtigt ca. 8 meter ned og så et lille stykke kanal hen til de næste tre sluser som ligger i forlængelse. I den første af de tre kom slusepigen og opkrævede sluseafgift for alle Trolhättensluserne, 1000 Sv. kroner.
Det tog en lille times tid at passere de fire sluser, og så er vi igen ude i Gøtaelven, der er 9,5 sm til Lilla Edet hvor der er endnu en sluse, da vi kom hertil lå de andre som havde så travlt med at komme afsted og ventede på slusen, vi kunne sejle direkte ind og så blev vi sluset ned med det samme. Efter Lilla Edet sluse lagde vi os ind til ventebroen for at spise frokost. Hele vejen havde vi ret frisk vind fra SW, og jo længere vi kom sydpå desto mere vind var der, en overgang lå den omkring 12-13 m/s, men lige i snuden.
En af Nordmændene havde fortalt os at de var en lille havn på styrbords side før Kungelv, den vil vi prøve om vi kan komme ind i. I Kungelv er der nemlig kun ganske få pladser ved en enkelt kort mole og de 6 norske både skal samme vej som os. Vi løber en god fart da vi har strømmen med os og vi holder omkring 6 knob. Vi møder kun enkelte modgående både på trods af at Svenskerne har industriferie netop nu. Efter os kommer et Hollandsk fragtskib, men vi når at komme frem til den lille havn som hedder Ängälven inden det vil overhale os. Det viser sig at være en lille fin ret beskyttet havn og der ligger kun en af de Norske både og en svensk båd da vi kommer ind. Havnebassinet er ikke ret stort, og typisk for en svensk havn, så ligger der et lille skær lige midt i havnen, de er typisk afmærket med en lille fender eller lignende, og så er der ofte en del åkander på skæret. så vi har fundet ud af at hvor der er åkander skal man altid være på vagt, uanset hvor i havnen de gror. Der er ingen folk at se i havnen, men der er et skilt som advarer mod havnekaptajnen, og efter en times tid dukker der også en mand op og byder os velkommen, det koster ikke noget at ligge i havnen, men hvis vi vil ha strøm koster det 50 kr. Han havde ikke byttepenge med, men han kørte hjem og hentede dem, det betød ikke noget sagde han. Havnen ligger lige ud til Gøtaelven, og 5 meter bagved havnen er der en jernbane hvor der kører rigtig mange tog, de generer os ikke da de er meget lydløse. Ellers er her langt til alt, men vi har lige provianteret så det er fint nok.Lidt senere ankom resten af Nordmændene, og jeg tror det er meget sjældent at der er så mange gæster i denne havn.
22.Juli
Det er blevet et helt andet vejr i dag, blæsende og koldt, ja det vil sige lidt mindre end de 26 - 27 grader vi ellers har været vant til. Vi bestemmer os for at blive liggende og det gør Nordmændene også, de vil tage toget ind til Gøteborg for der kommer de ikke forbi på deres vej hjem. Vi bliver ombord, jeg cykler mig en tur og pigerne går ind til byen for at handle. Efter frokost blev der tid til en middagssøvn, og da vi vågner igen skinner solen som den plejer, pigerne har fundet ud af at de mangler en pose tomater, så de går igen ind til byen, jeg er spændt på hvad de ellers har købt derinde.Da pigerne kom tilbage havde de en stor bærepose med, men jeg måtte ikke hjælpe med at få den ombord, men de havde fået fat i tomaterne fik jeg at vide. Da der ikke er nogen faciliteter i havnen fik vi ikke vores morgenbad, og vandet i Gøtaelven frister ikke til en dukkert, men vi har vores transportable brusebad med, en sort plasticsæk med vand i som vi lægger i solen, den blev hængt op i en lysmast og så var der bad til alle. Vi tænder grillen på kajen, men spiser ombord, Nordmændene samles på kajen og hygger sig som de plejer med musik det var meget bedre at høre på end orkestrene i Trollhättan, vi gik lidt tidligt til køjs.
23. Juli
Dagen starter med frisk SW vind og overskyet, efter morgenmaden smider vi løs, Nordmændene var desværre ikke stået op så vi fik ikke hilst af med dem, vi skilles nu hvor de følger Kungälven og vi følger Gøtaälven ned til Gøteborg. Det går hurtigt frem da vi har en god strøm med os og vi holder over 6 knob det meste af vejen, der er et par broer vi skal ha åbnet, først Jordfalsbron som ikke svarede på vores kald på VHF, endelig lykkes det og vi fik lov at passere sammen med to andre både,en dansk og en tysk Maxi som vi har talt med i Trollhättan. Ved Marieholmsbroen som er to broer måtte vi vente ca. 20 min, og så var der fri bane gennem Gøteborg, vi vælger at gå til Langedraget og fandt en god plads. en times tid senere kom Maxien, de havde være i Saltholmen men var blevet jaget ud igen med den besked at dette er inte Gæsthamn. Nu kender vi Svenskerne igen. Nu venter vi her på at få en god vind til Læsø, lige nu er den SW og det er lige imod, vi gider ikke at krydse, så det kan jo god være at det så blir for motor men det er vi jo så vant til.
24.Juli
Der er lidt vind fra SW, og vi skal lige ha tanket, men det kan ikke lade sig gøre i Langedraget selvom det står i Havneguiden, havneassistenten viste mig på et kort at der var en tank i Saltholmskilen, men den var nu et andet sted, iøvrigt der hvor man absolut ikke er velkomne som gæster. Vi skyndte os ind og fik tanket uden at nogen jagede os væk. Nu gik det så ud gennem skærgården, der er 5-6 sm inden vi er ude i det fri, og derude var der en del gammel sø så vi satte storsejlet for at støtte lidt, og de første par timer var der ret meget dønning, men pludselig løjede vinden af og snart efter forsvandt dønningerne også og vandet blev næsten helt fladt. Sådan blev det ved til vi efter 6 timer kom til anduvningsbøjen med Østerby, lidt forinden havde Vibeke smset med Kim og Camilla fra Lyndby, de har lige solgt deres Vindø40 og havde lånt en X332, de var også på vej til Østerby. Præcist timet mødtes vi ved anduvningen og fulgtes ind i havnen, her var der godt fyldt op med både, men det lykkedes at finde et par pladser. Jeg skyndte mig hen til fiskehandleren for at købe Hummerhaler, og vi købte 3 kg, så skulle det nok kunne række til aftensmad til alle. Vi fik snakket en masse med Kim og Camilla, Iben og Luise, det er længe siden vi har set dem sidst, og netop salget af båden og alle de andre gøremål de havde haft de sidste dage gjorde jo at der var nok at snakke om. Vi sad sammen oppe på broen og spiste Jomfruhummer med Flute og kold Hvidvin i det skønneste sommervejr, så bliver det ikke bedre.
25.Juli
I morgen skal Elin afmønstre, og hun rejser hjem med toget fra Ålborg, så vi vælger at sejle til Mou i dag og så tage det sidste stykke til Ålborg gennem Langerak i morgen formiddag. Turen fra Østerby fører rundt om Læsø i en stor bue på grund af de store lavvandede områder rundt om øen. De første tre timer sejler vi rundt om øen, men så går det mod syd ned mod indsejlingen til Limfjorden, vi ankom kl 18 til Mou bro efter at ha vinket og kort hilst på Peter og Ulla fra Nibe som stod på kajen i Hals da vi sejlede forbi.
26. Juli
Vi starter kl 0645 fra Mou, planen er at gå til Vestre Bådehavn i Ålborg, vi startede så tidligt for at ha lidt tid i Ålborg så morgenmaden fik vi på vej op gennem Langerak, og vi havde strømmen med så vi nåede Limfjordsbroen lidt før kl 9 hvor den åbner, derefter til Jernbanebroen lige efter, den åbner så snart der ikke  er nogen tog. Elin har pakket sine ting og vi tager den til fods op gennem byen til banegården, vi er der i god tid for toget skulle først køre kl 1230, men på grund af sporarbejde skal hun med togbus til Langå, vi fulgte Elin hen til busstationen, og her var en bus lige ved at køre, det var til et tidligere tog, men de havde lige en tom plads, så det gik hurtigt med at få læsset bagagen og så gik det ellers mod Langå.
Vi gik tilbage til båden og her kom Peter og Ulla og inviterede os på stegte makreller til aftensmad, hen på eftermiddagen kom Lasse for lige at hilse på, og han er alene hjemme for tiden, så han blev og spiste med.
27.Juli
Vi bliver liggende i Ålborg i dag, dels er det alt for varmt, og vi har ikke så travlt med at komme videre da de næste dage byder på frisk Ø vind.
28. Juli
I dag har vi kraftig vind fra øst så vi kigger os om her i Ålborg, senere skal vinden gå i NW, det passer os meget bedre når vi vil sydpå.
29.Juli
Den hårde østlige vind er løjet af og vi passerer Jernbanebroen kl 0850, og lidt senere Limfjordsbroen mod Hals, vinden er drejet til SV men er ret svag, så det er igen for motor, der er ikke mange både på vej, og heller ingen fragtskibe, så vi har stort set hele Langerak for os selv senere kommer der dog enkelte motorbåde og et par sejlbåde samt et cementskib fra Rørdalfabrikken. Vi går ind til Hals for at tanke, i Langedraget fik vi ikke tanket helt op, og nu var der plads til 45 liter. Vi fortsætter mod syd ned mod Øster Hurup, nu er vinden drejet om mod SØ, igen lige imod og vi anløber kl 1400, her er ikke så fyldt, mon ikke mange er færdige med ferien nu, der har været god plads i havnene hvor vi har været, men Ø Hurup plejer at være helt fyldt.Vi fik et dejligt bad i rigtigt havvand, det er første gang efter at vi har badet i de svenske søer, og det er rigtig dejligt omend vi nu skal til at skylle saltet af efter at ha badet.
30.Juli
Vi sejler ud kl 0900 vinden er svag fra S, altså igen modvind, der er lidt dønning, men ellers går det rimeligt frem med 5,8 knob ned mod indsejlingen til Randers Fjord, her er der endelig en positiv overraskelse, strømmen er med os indad, og da vi er inde i den snævre del logger vi omkring 8 knob. altså over 2 knob strøm, det kan mærkes og vi passerer hurtigt kabelfærgen ved Udbyhøj, og laver et lille stop i Mellerup for at spise frokost, der er ikke tid til at spise når man sejler i den smalle rende i Randers fjord, hele tiden kursændringer og kun lille afstand mellem bøjerne. kl 1500 ankom vi til Randers Havn, her er kun meget få gæstebåde og masser af ledige pladser, da det er første gang vi er i Randers gik vi en tur op og så på byen, her er rigtig mange gamle flotte bygninger, men det er så varmt at det næsten ikke er til at holde ud.
31.Juli
Vi sejler ud af fjorden, her er meget kønt, mærkeligt at vi aldrig har været her før. Terrænet er meget afvekslende, inde ved Randers er der mange siv langs fjorden, men længere ude er der mere åbent, der ligger rigtig mange små sommerhuse ned til fjorden. Der er meget erhvervstrafik til Randers og afmærkningen er god så det er ingen problem at sejle her. Vi går ind i havnen i Udbyhøj, der er en fin og ret ny havn, der er mange ledige pladser, jeg tror ikke at der kommer særlig mange gæster i denne havn.
1. Aug.
Vi har set at vore Hollandske Vindøvenner har forladt Sverige og er på vej mod Anholt, vi gætter på at de så nok vil gå videre til Grenå, så vi beslutter os for at sejle til Bønnerup og proviantere ved den god fiskehandler og så fortsætte til Grenå. På vejen prøver jeg at kalde Karma som er den Hollandske båd, de svarer ikke men der var en anden båd som kaldte os, men vi fik ikke kontakt, lidt efter kom der en Email fra Heiner fra Flensborg, de var på vej til Mariager fjord fra Limfjorden, så vi aftalte at mødes på Samsø i Mårup i morgen.
I Grenå mødtes vi med Karma, og vi fik snakket en masse under frokosten, og vi havde købt jomfruhummer til aftensmad,  så kl 19 kom Rien og Joke med Hvidvin og så blev der spist hummer, det var en meget hyggelig aften, og da det jo er længe siden vi har set de to var der masser at snakke om. Vi aftalte at starte tidligt i morgen, hvis muligt kl 0600 for vi har 30 sm til mårup og der er altid mange både, så vi regner med at ankomme hvor nogle er sejlet og ikke mange er ankommet.
2. August
Turen fra Grenå til Mårup startede med motorsejlads da der ikke var nogen vind, og for at gøre det komplet var der også en kraftig modstrøm, jeg forsøgte st gå tæt under kysten ned langs Djursland, men her var strømmen også kraftig, så der var ikke andet at gøre en bare fortsætte og lade det tage den tid det nu tager. Da vi kom ned mellem Djursland og Samsø slækkede strømmen noget op, men stadig ingen vind. På et tidspunkt kom en F16 jager drønende i meget lav højde lige bag os, jeg lå og sov, og Vibeke fik at chok da jageren med et stort brag røg forbi. Rien og Joke lå lidt bag os, og de var også meget overraskede over at jageren fløj så lavt, den var under mastetoppen på vores både. Lidt senere kom der lidt vind, og vi fik rullet genuaen ud, men det gav kun meget lidt fart, så vi tog den væk igen og fortsatte for motor. vi ankom til Mårup efter 7 timer, vi fandt tre ledige pladser i den gamle havn, for vi ventede jo også at Heiner og Ingeborg kom, de sendte en sms at de forventede ankomst kl 1645, men de havde haft strømmen med og var der allerede kl 1630, så vi fik travlt med at sætte vindøstandere, for nu blev det jo et vindøtræf, to vindøer og en tidligere vindøsejler. Vi fik ordentligt snakket og senere grillede vi på kajen.
3. August
Vores plan er at gå til Horsens og besøge Hanne og Jens, og de to andre både valgte at gå til Endelave. I da er der heller ingen vind, så det bliver for motor igen. Da vi lidt over middag nærmede os Snaptun kom der lidt vind og endelig kunne vi stoppe motoren, i starten gik det ret langsomt, men der kom mere vind og vi holdt en ret god fart indtil mig kom  et stykke ind i Horsens fjord, da døde vinden helt og vi hoppede i vandet og blev kølet af, det har været en meget varm tur med sol fra en skyfri himmel. Da vi ville fortsætte friskede vinden pludselig op fra vest og blev efterhånden hård. da vi ankom til Horsens havn stod Hanne og Jens og ventede på broen og vi fik en fin plads helt inde i bunden af havnen. Vi køber havnebillet og sætter landstrøm til hvorefter vi forlader båden for et par dage da vi skal hjem til Hanne og Jens.
5. August
I dag vil vi sejle til Juelsminde hvor Olivia skal påmønstre. Der er for en gangs skyld god vind fra NV og vi stryger hurtigt ud af fjorden, vi er flere gange oppe og logge 7 knob, og det gik rigtig fint helt ned til As hoved, efter vindretningen burde vi have halvvind fra As hoved til Juelsminde, men da vi er kommet rundt om hjørnet drejer vinden om i SVog vi kan ikke holde Juelsminde op, en Banner 30 som ligger lidt bag os kæmper også for at holde op, men vi ender begge et godt stykke ude mod øst, og så opgiver vi og starter motoren og går det sidste stykke ind til havnen, her finder vi en god plads inde i den smalle del af havnen hvor vi plejer at lægge os. Lidt efter kommer Maja og Olivia.
6. August
I dag vil vi sejle til Tragten, enten Middelfart eller Kongebroen, der er lovet let V vind, og det går også fint ud til Bjørnsknude, her frisker vinden lidt og drejer mod syd, det gør at vi skal gå meget tæt til vinden og kan kun lige holde Bogense op, vi beslutter os for Bogense, for vi skal jo ikke nå noget bestemt mål. Det er Olivias første sejltur i år, og da båden første gang krænger over vr hun noget betænkelig, vi forklarede at det  sker der ikke noget ved, og efterhånden blev hun også fortrolig med det, og til sidst hang hun ud over lønningen for at nå ned til vandet med fingrene. I Bogense var Vibeke og Olivia i vandet, det er ret lavvandet, men det lykkedes vist at blive dykket.
7. August
DMI siger at vi i morgen tidlig får SØ vind som efterhånden frisker noget op, og strømmen skal blive medløbende, så det lover jo godt, vi smider løs kl ca. 8, der er ingen vind, men allerede udenfor havnen mærker vi en medløbende strøm. Det går for motor hen mod Røjle klint, og jo tættere vi kommer desto stærkere medstrøm har vi, da vi når ned efter Strib fyr er strømmen efterhånden oppe på 3 knob, det er jo noget der kan mærkes når vi i forvejen sejler 5,8 knob. Der kommer nogle vilde strømhvirvler og nede ved den nye Lillebæltsbro viser loggen 10,6 knob, trækker vi så vores sejlede fart på 5,8 knob fra er der en strøm på 4,8 knob, så det tog ikke lang tid at sejle det sidste stykke hen til Middelfart, og heldigvis er der ingen strøm i selve havnen, for så havde det ikke været let at anløbe havnen. Vi gik på siden af De To Søstre, Poul Erik var ombord, Anne var på arbejde. Til aften spiste vi ombord på De To Søstre.
8. August
I dag er der kun en kort tur på programmet, vi sejler om til Fænø for at besøge Uffe og Kristine, det tog ikke lang tid, vi havde medstrøm, omend noget mindre end i går. Olivia og jeg cyklede en tur rundt på øen og så en del Dådyr og Fasaner. Uffe og Kristníne kom til aften og spiste ombord hos os. Uffe ville køre en kontrolrunde på øen og Olivia fik lov at køre med, det havde været spændende, de havde bortvist nogle unge mennesker som var ved at lave bål, og de havde kørt genem Tivolibakkerne, de overgås vist kun at den store rutsjebane i Tivoli.
9. August
I dag var Olivia tidlig vågen, kl 6 hørte hun en Isfugl med sit skingre skrig og hun stod op og nåede at se den på vores søgelænder. Vi vil sejle til Kongebroen hvor Olivia skal afmønstre, og samtidig får vi gæster til aften, Ingrid og Niels kommer på besøg. De lover meget vind de næste par dage, så vi regner med at blive liggende her i havnen hvor der som regel er roligt for de fleste vinde, på Fænø er det ikke så godt at ligge med S til SØ vinde. Ud på aftenen trak det op til det uvejr de havde lovet, der kom en del regn og Torden, og i løbet af natten blæste det meget.
10. August
Her til morgen var det ret lavvandet og det faldt yderligere, omkring 80 cam lavvande, det skyldes jo nok den megen blæst i nat og i dag blæser det stadig meget. Vi tog en travetur over den gamle Lillebæltbro, her kunne vi rigtig mærke blæsten. Vi bliver foreløbig liggende, der er lovet ret frisk S vind så vi venter til den drejer om ad V..


Facts om de to kanalsystemer
Trollhätte kanal er et 82 kilometer lang kanalsystem mellem Vänern og Kattegat. 10 kilometer af kanalen er udgravet og sprængt kanal, mens resten er en naturlig del af Göta älv. Højdeforskellen fra havet til Vänern, 43,8 meter, forceres via seks sluser. Den første sluse i Lilla Edet har en løftehøjde på 6 meter og de påfølgende fire sluser i Trollhättan har en løftehøjde på omtrent 32 meter, og fører uden om Trollhättefallen og vandkraftværkerne. En udgravet/sprængt kanal går gennem Trollhättan. Den sidste sluse, ved Brinkebergskulle i Vänersborg kommune løfter yderligere ca. 6 meter og kanalen Karls grav leder til slut frem til Vänern via den lille sø Vassbotten.
Den norske konge Harald Hårderåde skal i følge historien allerede i sommeren 1064 være rejst op ad Göta älv med en krigsflåde på 60 fartøjer. Vandfaldene ved Lilla Edet, Trollhättan og Vargön udgjorde naturlige hindringer og man måtte trække fartøjerne på land forbi disse. Allerede i 1500-tallet var der planer om at bygge sluser og dermed gøre floden sejlbar hele vejen mellem Kattegat og Vänern. Det varede imidlertid helt frem til 1800 før dette var muligt. Tidligere forsøg på at bygge sluser forbi Trollhättefallene blev dog gjort, blandt andet af Christopher Polhem, og man kan i dag se resterne af Polhems sluser ved vandfaldene i Trollhättan.

Slusene fra 1844 og 1916
Sveriges og Trollhätte kanals første sluse, Lilla Edets sluse, blev færdigbygget allerede i 1607.
Sveriges første sluse i Lilla Edet
Lilla Edets første sluse

Siden de første sluser fra 1800 er der bygget yderligere to slusekonstruktioner forbi Trollhättan, først i 1844 og den sidste i 1916. Disse tre slusesystemerne ligger ved siden af hinanden i Trollhättan, men det er kun 1916-sluserne som nu er farbare. Der har været flere ombygninger og restaureringer på disse sluser.
Hvert år fragtes ca. 3,5 millioner ton gods, og i sommermånederne passerer mellem 3 og 4.000 fritidsbåde gennem kanalen.
Max dimensioner for både som går gennem kanalen er:
  • Længde: 88 meter.
  • Bredde: 13.20 meter.
  • Mastehøjde: 27 meter.
  • Dybde: 5.40 meter.
Både som er bygget efter disse mål klassificeres som Vänermax.

Dalslandskanalen

Højdeforskellen mellem
Vänern og Töcksfors er 67 meter.
•••
Sluserne er dimensioneret til både med mak-
simalmål på 22,75 meter (længde), 4,05 meter
(bredde), 1,8 meter (dybde) og 12 m
Dalslands kanal har 31 sluser og højdeforskel-
len mellem eter (fri
højde over vandlinjen). Visse delstrækninger
kan tage større både.
•••
Den mindste niveauforskel findes i slusen
ved Köpmannebro, kun 8 centimeter. De fire
sluser i Långed løfter (eller sænker) godt 13
meter.
To af kanalens sluser drives stadig ved hånd-
kraft. Det gælder den i Strömmen og den i
Buterud.
Strömmens sluse har en historie, der strækker
sig længere tilbage i tiden end den øvrige
kanal. Allerede i 1842 kunne man besejle
strækningen mellem Fröskog og Snäcke. Altså
26 år før indvielsen af Dalslands kanal.
•••
I begyndelsen startede Dalslands kanal i Up-
perud.
Slusen i Köpmannebro blev særskilt registre-
ret helt frem til 1909. Det er forklaringen på,
at kanalingeniør Nils Ericson lod sin bolig og
sit kontor opføre netop i Upperud. Gennem
mange år blev huset siden hen anvendt til
kanalens administration og kaldtes derfor for
kæmnerboligen. I dag fungerer den atter som
kanalkontor.